Triangle Circle Shapes
Square Cross Shapes

Ratchet & Clank™: QForce

  • PS Vita
  • Også på PS3

Det er på tide at tilkalde QForce.

  • Udgivelsesdato: Ude nu
  • Genre: Action
  • Udgiver: SCEE
  • Udvikler: Insomniac Games
  • Også på PS3
Ratchet & Clank Q Force Featured Image
  • Tag med den stjernefarende duo ud på et nyt og spændende historiebaseret eventyr, der markerer en tilbagevenden til klassisk samarbejdsbaseret tredjepersonsaction. 
  • Nyd det klassiske Ratchet-gameplay med en helt ny drejning.
  • Oplev eventyret med venner i online- og splitscreen-gameplay.
Ratchet & Clank Q Force Gamescom 2012 screenshot

QForce-heltene vender tilbage

Kan du huske QForce? I et af kaptajn Qwarks klogere øjeblikke grundlagde han dette hold af tapre rumhelte i Ratchet & Clank 3 til PlayStation 2. Oprindeligt rekrutterede holdet otte medlemmer, herimellem Ratchet og Clank, til at forpurre dr. Nefarious' onde planer. Da det lykkedes, blev QForce opløst, men kaptajn Qwark ynder stadig at tænke på sig selv som holdets uerstattelige leder.

Qwark er nu pensioneret og keder sig bravt, så han drømmer om at komme på et lille rumeventyr. I stedet bliver han kastet ud i en dramatisk invasion af rumvæsner, der anføres af en mystisk superskurk, og som af ukendte årsager er rettet direkte mod ham. Så hvad gør man, når tre planeter bliver angrebet, fordi en eller anden et eller andet sted vil have ram på en? Man kontakter selvfølgelig Ratchet og Clank og gendanner den lengendariske QForce.

I dette eventyrlige tredjepersonsplatformspil er det op til dig at udforske slagmarken, bygge en uindtagelig base og udslette angribende fjender. Det er hurtigt, vildt og sjovt. Men man kan jo heller ikke forvente andet, når det kommer til den rapkæftede Ratchet og hans lille ven Clank.

Ratchet & Clank Q Force screenshot

Detaljerne gør forskellen i det ydre rum

Som tidligere Ratchet & Clank-spil er det en sand fryd for øjet. Alle baner er rige på liv og farver lige fra futuristiske rumstationer og stjerneskibet Fønix til det glødende planteliv i Polaris-galaksen. Tingene bliver endnu mere imponerende på PlayStation Vita-systemets berøringsskærm, og hver eksploderende Grungoid bliver en virkelig imponerende oplevelse.

Ratchet, Clank og kaptajn Qwark ser smartere ud end nogensinde før i deres intergalaktiske kampudstyr. Alle QForce-fjender lige fra grungarianske tonsere til vimsende og stilkøjede og antropoder er halvt komiske og halvt uhyggelige. Dine våben og dimser ser selvfølgelig også fantastiske ud: Den mangefarvede diskokugle, der skydes ud af rytmebomber, har aldrig været mere tryllebindende.

Det medfølgende soundtrack er ret storslået og leverer spænding i planetstørrelse. Det er skrevet af Michael Bross, der også stod for lyden i Ratchet & Clank: All 4 One til PlayStation 3. Sangene ledsager dig stemningsfuldt gennem banerne, mens du nedkæmper alt på din vej.

Ratchet & Clank Q Force screenshot

Forsvar er det bedste angreb

I Ratchet & Clank: QForce kan du spille som Ratchet, Clank eller kaptajn Qwark. Kampagnen kan spilles offline af en enkelt spiller eller med en ven som et samarbejdsspil. QForce er et tower defence-spil, hvor du sendes ud på slagmarken fra første øjeblik.

Du skal udforske fremmede omgivelser for at finde våben og skjulte dingenoter, som du skal bruge til at opstille et forsvarsnetværk, der kan udslette massevis af fjender. Find så mange bolte som muligt, og udvid dit arsenal ved at investere i udstyr som krigsmagerkanoner og elektrobarrikader, der gør kort proces med alle kæphøje angribere.

Når du forsvarer din base, tjener du særlige medaljer og evnepoint, der kan byttes til våben- og panseropgraderinger. Og hvad angår våben, så er udvalget lige så stort som i tidligere Ratchet & Clank-spil. Der er nye våben som plasmabombekastere, pyroblastere, soniske udbrydere og tordenbragshandsker – for ikke at tale om en masse velkendte favoritter som svævestøvler, svirreklinger og dobbeltgængere. Med alle de våben ved rede hånd bliver du med garanti en rumhelt på nul komma fem.

Ratchet & Clank Q Force screenshot

Et kapløb om baser

I samarbejds-multiplayer kan to spillere slå sig sammen online via PlayStation Network. I konkurrencespil i multiplayer kan fire spillere dyste online, hvor du udfordres til at overleve igennem tre unikke kampstadier.

Under rekognosceringsfasen dyster du mod dine modstandere om først at gøre forsvarsværker klar og samle flest våben. I gruppefasen skal du lægge din strategi: Hvilke ressourcer vil du bruge, og hvor er det bedste sted at placere dem? Når den sidste angrebsfase starter, skal du beskytte din base og gøre så meget skade på dine fjender som muligt.

Ratchet & Clank: QForce kan købes via Cross-Buy. Hvis du køber spillet til PS3, får du adgang til PS Vita-versionen uden ekstra omkostninger. Begge spil understøtter Cross-Play, så du kan spille multiplayer mellem de to spil når som helst.

  • To analoge pinde

    To analoge pinde

  • Spillere

     Spillere

  • Berøringsskærm på forsiden

    Berøringsskærm på forsiden

  • Hukommelseskort påkrævet

    Hukommelseskort påkrævet

  • Netværksspil

    Netværksspil

  • Netværksspillere

     Netværksspillere

  •  
  •  
  •  
  •  
 
 

Se det i aktion

Videoer og billeder