• Spil alene eller med op til tre andre spillere som Ratchet, Clank, Qwark eller Dr. Nefarious, hver med deres egne unikke evner og et arsenal af våben.
• Hop ind og ud af Ratchet & Clank: All 4 One til hver en tid, mens du spiller sammen med vennerne eller familien, når I kæmper sammen i spændende kampe.
• For første gang i serien spiller du sammen med venner eller andre spillere ved hjælp af PlayStation Network gennem et omfattende Ratchet & Clank-eventyr spækket med humor og uforglemmelige øjeblikke.
• Køb den hylende morsomme Zookeeper på Blu-ray Disc, og få adgang til en eksklusiv Ratchet & Clank: All 4 One-demo med to spilbare niveauer og offline-samarbejdsspil for op til fire spillere.
Hvad får du, når den geniale superskurks plan om at knuse sine tre største fjender, går helt galt? Du får et galaktisk og gakket rumeventyr med Ratchet, Clank, kaptajn Qwark og den slyngelagtige dr. Nefarious. Og herfra bliver det kun mere underligt ...
Ratchet & Clank: All 4 One til PlayStation 3 udspiller sig efter Ratchet & Clank: A Crack in Time og sender dig ud på en forrygende og uforglemmelig rejse. Det formidable firkløver er blvet kidnappet og efterladt på planeten Magnus af et mystisk væsen kaldet skabningesamleren.
Den eneste måde at slippe væk på er at arbejde sammen om at finde deres kidnapper og en vej hjem. Lombax-mekanikeren Ratchet og hans robotven Clank må mod deres vilje slå sig sammen med den storskrydende Qwark og den upålidelige Nefarious på en actionfyldt og underholdende mission ... Om det går godt er helt op til dig ...
Med sin tegnefilmsagtige grafik i høj kvalitet er Ratchet & Clank: All 4 One god til at tiltrække sig opmærksomhed. De farverige og elskelige figurer er smukt udført, så du føler, at du dirigerer castet på en animeret biograffilm.
Når Ratchet og hans holdkammerater spæner rundt i de omfattende og varierede omgivelser, vil du se rumskibe flyve forbi, sære skabninger og eksotisk planteliv. Ratchet & Clank: All 4 One er et univers af vidundere, der venter på, at du kommer og oplever det. Alt, hvad du møder, kommer farende ud af skærmen – særligt hvis du har et kompatibelt tv, hvor du kan opleve de overvældende stereoskopiske 3D-effekter.
Som afrunding af den grafiske oplevelse i Ratchet & Clank: All 4 One sætter den flotte musik og fantastiske stemmeskuespil et kæmpeprik over i'et. Du bliver aldrig træt af de konstant snakkende figurer – fra Clanks hyggelige robotstemme til dr. Nefarious onde latter.
Det er en vanvittig kaotisk og morsom mission – velkommen til Ratchet & Clank: All 4 One. Der venter dig et eventyr fyldt med tarvelige hjernedrillere, sprængfarlig action og den komedie, der opstår, når en uhellig alliance opstår.
Ratchet, Clank, kaptajn Qwark og dr. Nefarious bliver tvunget til at gå på hold sammen for første gang. Din første opgave er at vælge, hvilken figur du vil spille som. Op til fire spillere kan når som helst deltage, og ellers får du selskab af en computerstyret makker, hvis tre af dine venner ikke lige har tid..
Spillet er sjovt og gribende, og du skal løse opgaver, der kun kan klares ved, at I arbejder sammen og nedkæmper de sværeste fjender sammen. Du skal ikke gå i panik, hvis du ikke kan overskue det vilde våbenarsenal, som du samler sammen igennem spillet: Der følger en praktisk vejledning med hver dingenot.
Ratchet & Clank: All 4 One er så fuld af ideer og fantasi, at hvert sekund er en fornøjelse at spille. Det ene minut gynger du over gabende kløfter, og i det næste styrer du en lufttaxi igennem en trafikeret by, mens et gigantisk Z'Grute-monster jagter dig. Hvad med at surfe på store kabelruller? Eller svæve fra den ene platform til den anden ved at vende tyngdekraften om?
Der er meget at gøre i Ratchet & Clank: All 4 One, så stol trygt på, at kedsomhed er en by i en fjern galakse..
Du kan spille alene med en computerstyret makker i Ratchet & Clank: All 4 One, men hvis du gerne vil opleve spillet, som det bør opleves, skal du invitere tre venner med til festen. Når du og dine venner kæmper om æren, bliver spillet til et uforudsigeligt eventyr, hvor alt kan ske.
Hver spiller styrer Ratchet, Clank, kaptajn Qwark og dr. Nefarious og kæmper om at gennemføre banerne – side om side eller ved at skabe så meget kaos som muligt. Nogle fjender og opgaver kan kun overvindes, når I arbejder sammen, mens det andre gange er meget sjovere at skubbe hinanden ned fra platforme, kaste rundt med hinanden og kæmpe om at gennemføre banen med flest bolte.
Ratchet & Clank: All 4 One er det perfekte spil for flere spillere, hvor I kan spille sammen offline hjemme i stuen eller via PlayStation Network. Spil spillet igen og igen, og gå efter topscoren, eller afprøv de forskellige snydetrick, der bliver tilgængelige, når du har gennemført spillet.
3D-kompatibel
Dolby 5.1
1-4 Spillere
Netværksfunktioner
720p
2-4 Netværksspillere
Netværksspil
Se det i aktion