Triangle Circle Shapes
Square Cross Shapes

Ratchet & Clank™: A Crack in Time

  • PS3

Ratchet og Clank er klar til endnu et intergalaktisk eventyr på PlayStation 3.

  • Udgivelsesdato: Ude nu
  • Genre: Action
  • Udgiver: SCEA
  • Udvikler: Insomniac Games
    Ratchet & Clank: A Crack In Time Preview screenshot

    Tiden er næsten løbet ud for Ratchet og Clank i deres nyeste eventyr mellen stjernerne på PS3. Det Store Ur tæller ned, da Ratchet opdager, at hans gamle fjende Dr. Nefarious står bag kidnapningen af Clank.

    Ratchet må – med hjælp fra en mystisk lombax – begive sig ud på en mission for at redde sin robotven, før Dr. Nefarious får kontrol over det mest magtfulde våben i universet ... tiden!

    • Få tiden til at arbejde for dig med en helt ny, tidsmanipulerende historie
    • Opdag nye planeter og livsformer med det nye rumudforsknings- og kampsystem
    • Udforsk galaksen som aldrig før med de seje "når som helst"-dingenoter som fx svævestøvlerne
    • Tjek Ratchet and Clank: Time Travellers-rummet ud i PlayStation Home*, spil et sejt minispil, og udforsk duoens actionfyldte univers

    *Bemærk, at PlayStation Home kun er tilgængeligt på følgende sprog: engelsk, fransk, spansk, tysk og italiensk.

    Ratchet & Clank: A Crack In Time Comicon screenshot

    Bøj tiden med Ratchet og Clank

    Brag igennem til fortiden, fremtiden og det underholdende sted midt imellem i Ratchet & Clank: A Crack in Time.

    Robotredning

    Efter at han blev kidnappet af den mystiske Zoni i slutningen af Ratchet & Clank: Tools of Destruction, befinder Clank sig ombord på Det store ur - en gigantisk, mekanisk rumstation, der regulerer tidsstrømmen i universet.

    Det store ur er under angreb fra Dr Nefarious, og Clank arbejder sig vej til toppen med hjælp fra en mystisk stemme. Han opdager snart, at denne kolossale tidsmåler i universets centrum (plus/minus 50 fod) betyder mere for ham, end han nogensinde kunne have forestillet sig.

    Samtidig fortsætter Ratchet sin søgen efter sin robotmakker i rumskibet Aphelion, denne gang med Captain Qwark ved sin side. Da de skydes ned af lejesoldater og nødlander på planeten Quantos, opdager vores modige Lombax, at der er noget galt med rum-tid-sammenhængen, og at Dr. Nefarious endnu en gang står bag det hele.

    Ratchet og Clank, som har været uadskillelige så længe, må tage af sted hver for sig, hvis de vil narre Dr Nefarious og hver især finde sandheden om deres oprindelse. Men selvom skæbnen og tiden har adskilt dem, drager de samme kræfter dem mod den samme destination - universets centrum.

    Mød besætningen

    Ratchet var engang en simpel Lombax-mekaniker, der længtes efter eventyr. Hans liv er blevet forvandlet til den ene galakseredningsmission efter den anden, efter at han mødte en lille robot på flugt ved navn Clank. Ratchet er ekspert i at reparere ting og opgradere våben og gadgets vha. sin omninøgle, og takket være hans bedrifter i årenes løb råder han nu over et komplet arsenal af fremmedartede skydevåben.

    XJ-0461 - eller som vi kender ham, Clank - er det yin, der fuldender Ratchets yang; som møtrikken til hans bolt. Hans praktiske størrelse betyder, at han kan klemme sig ind på trange steder, og med gadgets som f.eks. hans Helipack, Thrusterpack og Hydropack er han en tilpasningsdygtig følgesvend. Men da han bliver kidnappet af Zoni og transporteret til Det store ur, bliver han klar over sin egen pligt og må konfrontere livet uden for Ratchets skygge.

    Det ville gøre enhver vanvittig at strande i årevis på en asteroide med en sarkastisk butler som eneste selskab, og Dr. Nefarious havde allerede et par skruer løs inden da. Han er den arketypiske vanvittige robotvidenskabsmand, der afskyr organisk liv - eller bløddyr, som han kalder dem - og konstant prøver at udslette sin ærkefjende, Ratchet. Han menes at være involveret i kidnapningen af Clank, men det vides ikke, hvorfor han er interesseret i Det store ur...

    Den blødeste pels i galaksen

    Ratchet & Clank: A Crack in Time indeholder klar, farverig grafik, animation af høj kvalitet og den skæve humor, som serien er kendt for. De filmklip, der holder historien i gang, får dig til at grine højt, især når Captain Qwark er med.

    Det bombastiske orkestersoundtrack fungerer godt sammen med det episke eventyr, og de opfindsomme lydeffekter passer til den humor, der gennemsyrer hele spillet. På samme måde er også stemmelægningen uovertruffen og tilfører ægte personlighed til den Dickens-agtige rolleliste af skøre og skønne væsener.

    Optager enhver bevægelse

    Spillets to tvillingefortællinger, hvor Ratchet og Clank er adskilt fra starten, giver mulighed for to meget forskellige spillemåder. Clanks sekvenser ombord på Det store ur fokuserer mindre på kamp og mere på innovative tidshovedbrud, der er et nyt element i serien.

    Når du træder ind i de enkelte rum, står du over for store kontakter, der er forbundet til låste døre, elevatorer og bevægelige platforme. Du finder også op til fire tidsknapper, og ved at stå på en af dem kan du starte en optagelse af dine egne bevægelser, som varer op til et minut. Når du stopper optagelsen og bevæger dig videre til den næste tidsknap, bliver den foregående version af dig selv levende og udfører de handlinger, du optog - på samme måde som et spøgelsesreplay i et racerspil. Ideen er, at alle disse spøgelser skal gøre de rigtige ting på det rigtige tidspunkt for at åbne døren i den modsatte ende af rummet.

    Ratchets baner er mere genkendelige for seriens fans, og der er mange gameplay-tilføjelser, så man aldrig keder sig. Hver bane stiller dig over for en blanding af platforms- og skydespil, hvor du har et fremmedartet arsenal af opgraderbare våben til din rådighed som f.eks. din rytmehandske, der er i stand til at fremkalde ukontrollabel diskodans fra alle fjender i området.

    Rumudforskning er endnu en vigtig tilføjelse til spillet, idet Ratchet nu kan udforske galaksen i spillerens eget tempo og stoppe op for at besvare nødråb og jagte hemmelige genstande. Du kan også deltage i rumkampe og opgradere det arsenal, du har ombord på dit rumskib.

    • Spillere

       Spillere

    • 720p

      720p

    • 1080i

      1080i

    •  
    •  
     
     

    Se det i aktion

    Videoer og billeder