Triangle Circle Shapes
Square Cross Shapes

Oddworld: Stranger's Wrath™ HD

  • PS3
  • Også på PS Vita

Oddworld blev pludselig endnu mere sær.

  • Udgivelsesdato: Ude nu
  • Genre: Action
  • Udgiver: Oddworld Inhabitants, Ltd
  • Udvikler: Just Add Water
  • Også på PS Vita
Oddworld Stranger's Wrath Featured Image
  • Spil som Stranger, en gådefuld dusørjærer på en mission for at fange løsgængere og forbrydere.
  • Accepter den ultimative dusørjagt fra ejeren af Mongo River og lær sandheden om dalens sære indbyggere.
  • Find skjulte genstande, lås op for ekstra ting og opdag usædvanlige hemmeligheder i dette bizarre eventyr.
Oddworld Stranger's Wrath HD screenshot

Underligt udseende, fantastisk fornemmelse

Det gamle vesten har aldrig set mærkeligere ud. Velkommen til Oddworld: Stranger's Wrath HD på PlayStation 3, et forfriskende anderledes eventyr i det vilde vesten. Handlingen udspiller sig på den fremmede planet Oddworld, og introduktionen til dette utæmmede univers får du via en fantastisk animeret film, der gør dig bekendt med spillets helt, den mystiske Stranger.

Du lærer snart, at Stranger ikke er bange for at give dig sin uforbeholdne mening. Denne snuskede bølle siger ikke så meget, men når han åbner munden, hører du efter, og han kommer med spor og forslag, der hjælper dig på din vej. Det er også vigtigt at lytte efter, hvad Strangers fjender går og mumler for at blive opmærksom på mulige baghold og andre farer. Sørg for at holde ørerne åbne, ellers bliver du hurtigt en fiasko i denne livsfarlige verden.

Selv om lyden i Oddworld: Stranger's Wrath HD hjælper, så er det de betagende omgivelser, der overmander dig hurtigere end en barsk sherif på patrulje. Den mærkelige og vidunderlige verden er fuld af underholdende væsner, tungsindige farver og skræmmende dyreliv. Oddworld kommer til live i High Definition på PS3 og gør hvert et skridt på Strangers rejse til et vidunderligt syn.

Oddworld Stranger's Wrath HD screenshot

Mærkelige tider

Er du klar til det farlige liv som dusørjæger? Til at jage og fange farlige banditter? I Oddworld: Stranger's Wrath HD på PlayStation 3 træder du ned i den barske forbryderjæger Strangers beskidte sko. Og der er godt nok mange lovbrydere, der skal fanges...

Det er ikke nemt at være en af de mest hårdføre dusørjægere i byen. Der lurer masser af gemene, beskidte slyngler rundt om hvert hjørne, som vil elske at se Stranger med ansigtet ned i støvet. Af samme grund er du udstyret med geniale værktøjer, så du kan udføre dit arbejde under alle forhold.

Stranger bryder sig dog ikke om at bruge skydevåben - så du vil nok opleve hans våben som en anelse... besynderlige. I stedet for pistoler bruger denne tjærespyttende karl en dobbeltløbet armbrøst, der affyrer en blanding af mærkelige skabninger.

Zappflies kan lamme skurkene med et elektrisk stød og aktivere strømkrævende dørkontakter og håndtag. De snerrende Fuzzles kan bruges som levende landminer, der ligger klar til at mishandle de fjender, der uheldigvis vandrer forbi. Syv andre væsner kan samles op og bruges som Strangers ammunition, så hold øje med dem - for hvis der ikke er en tilgængelig butik at købe dem fra, er det op til dig at jage og fange din ammunition i naturen.

Lad dig ikke skræmme alt for meget af de snerrende banditter, der er ude på at forhindre dig i at nedlægge dem. Oddworld: Stranger's Wrath HD har en fantastisk træningsdel, som hurtigt og nemt sætter dig ind i sagerne, mens den bistre Stranger fortæller dig om dit næste mål, hvis du ikke ved, hvor du skal hen.

Blandingen af hæsblæsende og diskret action gør Oddworld: Stranger's Wrath HD til en livlig dosis underholdning for hårde halse, der føler sig helt hjemme i fremmede omgivelser. Der er masser at tage sig til med egenskaber og genstande, der kan opgraderes, og din mission er længere end nogen western-film - og lidt til. Op på hesten, partner... dette er et eventyr, der kun bliver mærkeligere...

  • Dolby 5.1

    Dolby 5.1

  • Spillere

     Spillere

  • 720p

    720p

  •  
  •  
 
 

Se det i aktion

Videoer og billeder