Triangle Circle Shapes
Square Cross Shapes

No More Heroes: Heroes' Paradise

  • PS3

Hjælp Travis Touchdown med at hugge og skære sig op i graderne i United Assassins Association med PlayStation Move.

  • Udgivelsesdato: Ude nu
  • Genre: Action
  • Udgiver: Konami
  • Udvikler: MMV
    No More Heroes Featured Image
    • Rejs gennem den solbeskinnede by Santa Destroy, hvor du skal kæmpe for at eliminere nogle af verdens farligste lejemordere.
    • Bevæg dig op i graderne ved at besejre højere rangerede fjender og udføre livsfarlige missioner.
    • Brug PlayStation Move til at udføre en række fysiske angreb og katana-angreb, når du kæmper mod og besejrer fjender.
    No More Heroes screenshot

    Nummer et

    I No More Heroes: Heroes' Paradise på PlayStation 3 spiller du som Travis Touchdown, en kæmpe fan af fribrydnings- og anime-tegneserier, som køber en stråle-katana på en internetauktion.

    Efter at have købt denne dødsensfarlige genstand mødes Travis med den gådefulde Sylvia Christel og tilbydes en måde at tjene en stor sum penge og blive superstjerne på i underverdenen i den fiktive by Santa Destroy i Californien. Hans opgave: at dræbe snigmorderen Helter Skelter.

    Som belønning vil Travis ikke kun blive rig, han vil også blive placeret som nummer 11 på lejemordernes ledelsesorgans, United Assassin's Associations (UAA), rangliste. Efter at have klaret Helter Skelter indser Travis, at han kan blive nummer et i verden og den rigeste lejemorder i UAA nogensinde ved at udrydde de andre lejemordere på ranglisten, så han går i gang med en blodig mission for at myrde de resterende ti mordere.

    Har du, hvad der skal til for at nå toppen? Grib din PlayStation Move-bevægelsescontroller eller trådløse controller, og kom i gang med at slagte The Ten!

    No More Heroes screenshot

    Travis og vennerne

    No More Heroes: Heroes' Paradise har en skør flok figurer, blandt dem Travis Touchdown, en selvlært fribryder, kampsportsudøver og lejemorder. På din rejse møder du også nogle af Travis' venner, bl.a. Thunder Ryu, en mand der tilbyder at være mentor for Travis for at forbedre hans kampevner. Han arbejder i et træningscenter i Santa Destroy, og han kan hjælpe dig med at forbedre dit helbred og dine evner i kombinationsangreb for en lille betaling.

    Hold også godt øje med den sensuelle Naomi - hun er meget dygtig til stråle-katana-teknologi og kan vise dig, hvordan du bygger et mere kraftfuldt våben til at kæmpe mod vanskeligere fjender. Hun kan også opgradere den stråle-katana, du har.

    Hvis du vil tilføje flere moves til dine fribryderevner, så besøg Randall Lovikiv, den alkoholiserede russer. Den eneste måde, du kan betale ham for dine opgraderinger på, er ved at gennemsøge gaderne i Santa Destroy for at finde små, underlige kugler, der er spredt rundt omkring på kortet.

    Køb et eksemplar af No More Heroes: Heroes' Paradise på PlayStation 3, og kæmp mod verdens bedste lejemordere.

    No More Heroes screenshot

    Bevæg dig som en snigmorder

    I No More Heroes: Heroes' Paradise kan du styre Travis enten vha. en trådløs controller eller en PlayStation Move-bevægelsescontroller, alt efter hvad du helst vil. Det er nemt at lære begge typer af styring at kende, og når du har spillet dig igennem træningsdelen i starten af spillet, kan du snart uddele dødbringende slag til verdens dygtigste snigmordere.

    Hvis du bruger din PlayStation Move-bevægelsescontroller, kan du udføre en serie angreb, bl.a. høje hug, lave hug og kraftige hug. Du udfører et højt hug ved simpelthen at vippe bevægelsescontrolleren opad. Lave hug udføres ved at vippe den nedad, mens et hårdt, kraftigt hug udføres ved at vippe bevægelsescontrolleren op og ned og derefter holde Move-tasten nede i et øjeblik, før du slipper den.

    Kraftige hug er perfekte til at slå flere fjender ud på én gang, så brug dem, så tit du kan. Under kampe løber energien i din stråle-katana ud, så du skal oplade den ved at holde bevægelsescontrolleren lodret og derefter ryste den op og ned.

    Der er masser af batterier, der kan samles i hvert af niveauerne for at oplade din stråle-katana, men tjek altid, hvor meget energi du har tilbage, før du udfordrer fjender.

    • Dolby 5.1

      Dolby 5.1

    • Spillere

       Spillere

    • Har indhold til download

      Har indhold til download

    • 720p

      720p

    •  
     
     

    Se det i aktion

    Videoer og billeder