Triangle Circle Shapes
Square Cross Shapes

Ninja Gaiden Sigma Plus

  • PS Vita

Ryu Hayabusa hugger sig ind på PlayStation Vita.

  • Udgivelsesdato: Ude nu
  • Genre: Action
  • Udgiver: Tecmo Koei Europe
  • Udvikler: Team Ninja
    • Træk Ryus sværd, og kæmp mod krigshærdede fjender ved hjælp af PS Vitas intuitive styring.
    • Hug dig gennem en episk kampagne, der har en helt ny sværhedsgrad kun til PS Vita kaldet Hero.
    • Brug dine kampevner og ninjafærdigheder til at låse op for flere kostumer til Ryu.
    Captura Ninja Gaiden Sigma Plus

    Bliv ninjamester

    I Ninja Gaiden Sigma Plus på PS Vita spiller du som Ryu Hayabusa, en ninjamester fra Hayabusa-klanen, som skal få fat på Dark Dragon Blade - et ondt søstersværd til hans eget våben, der er lavet af knoglerne fra en mørk drage og indeholder en ufattelig ondskab.

    Spillet finder sted i det samme univers som Tecmo Koeis flagskib inden for slåskampspil, Dead Or Alive, hvor begivenhederne udspiller sig i Japan og det fiktive Vigoor Empire. Ninja Gaiden Sigma Plus bliver ikke nogen let opgave.

    Faktisk er Team Ninjas PS Vita-debut et af de sværeste spil, du vil møde i det flotte lanceringssortiment, så du får brug for hurtige fingre og hver eneste af dine spilevner for at overvinde de nådesløse fjender og gigantiske bosser.

    Imágenes - Ninja Gaiden Sigma Plus

    Pigen med den gyldne økse

    I Ninja Gaiden Sigma Plus på PS Vita får du chancen for at spille dele af spillet som Rachel, en Fiend Hunter bevæbnet med en enorm gylden økse. Rachels missioner handler om at slagte dæmoner, og da hun ikke er en ninja, er hendes angreb og specielle manøvrer helt anderledes end Ryus.

    Rachels missioner giver variation i gameplayet, og samtidig uddyber de historien i Ninja Gaiden Sigma Plus, fordi du kan se spillets begivenheder fra et andet perspektiv. Udover dette ekstra historieindhold har Ninja Gaiden Sigma Plus også en ny sværhedsgrad specielt til PS Vita, som hedder Hero-mode.

    Hero-mode aktiverer automatisk parering og undvigelse, når din figurs helbred er lavt, og den giver desuden ubegrænsede Ninpo-angreb, som er perfekte til at fjerne store sværme af fjender.

    Hvis det er første gang, du spiller et Ninja Gaiden-spil, anbefaler vi kraftigt, at du starter med at spille det igennem i Hero-mode. Når du har klaret den, kan du sætte barren højere og teste dine ninja-færdigheder ved en højere sværhedsgrad.

    Imágenes - Ninja Gaiden Sigma Plus

    Sving dit Dragon Sword

    Gameplayet i Ninja Gaiden Sigma Plus er et tredjepersons actioneventyr, hvor du styrer din shuriken-svingende dødsmaskine gennem en række forskellige niveauer. Disse går lige fra en fredfyldt japansk landsby til et kæmpe luftskib, der flyver tusindvis af fod over jorden.

    Da han er en ninja, er Ryu naturligvis dygtig til at løbe op ad vægge, lave baglæns saltoer og gøre det af med fjender med det trofaste Dragon Sword. Når han kæmper mod fjender, er kampene baseret på en kombination af lette og tunge angreb, som udgør en ødelæggende byge af slag, spark og stød med Ryus dræbende våben.

    Disse omfatter Dragon Sword, Dragon's Claw og Tiger's Fang-dobbeltsværdet, en nunchaku og en stav. Hvert våben kan opgraderes ved at besøge en af de mange smedjer i spillets vidtstrakte verden, så sørg for at bruge nogle hårdt optjente erfaringspoints på at opgradere dit foretrukne våbens styrke.

    Ryu kan også lære nye angrebsteknikker ved at søge efter skriftruller på ligene af døde ninjaer, samt at tøjle kræfterne i Ninpo - ninjamagi, der bruges til at angribe fjender eller beskytte ham mod skader.

    Du kan aktivere Ninpo ved at trykke på Triangle- og Circle-tasten på samme tid og derefter trykke på PS Vita-systemets bagside-touchpad for at sætte den i gang. Du kan også bruge berøringsskærmen til at skifte til førstepersonsperspektiv, når du affyrer Ryus bue og pil eller shuriken, hvilket er perfekt til præcise langdistanceangreb mod fjender fra hustage eller afsatser.

    • Spillere

       Spillere

    • Rear touch pad

      Rear touch pad

    • Har indhold til download

      Har indhold til download

    • Berøringsskærm på forsiden

      Berøringsskærm på forsiden

    • Bevægelsessensor

      Bevægelsessensor

     
     

    Se det i aktion

    Videoer og billeder