Triangle Circle Shapes
Square Cross Shapes

Ninja Gaiden Sigma 2 Plus

  • PS Vita

Mere fart, mere skønhed, mere blod.

  • Udgivelsesdato: Ude nu
  • Genre: Action
  • Udgiver: Tecmo Koei Europe
  • Udvikler: Team Ninja
    Ninja Gaiden Sigma 2 + Featured Image
    • Få fat på en opdateret udgave af PS3-klassikeren, som til fulde udnytter PS Vita-systemets unikke funktioner.
    • Sæt gang i kraftige og spændende angreb, mens du kæmper dig gennem spillet i Hero-tilstand.
    • Slås mod fjenderne i hæsblæsende fart i den nye Ninja Race-tilstand, og skift mellem figurerne i Tag Mission-tilstand.
    Ninja Gaiden Sigma 2 + screenshot

    Dæmoniske dage

    Ninja Gaiden Sigma 2 Plus sender dig ind i et blændende og nutidigt Tokyo forklædt som Dragon Ninja-krigeren Ryu Hayabusa.

    Ryu, der er en kampsportsekspert med talent for både nærkampsangreb og snigmord, har sværget at udrydde den hensynsløse Black Spider-ninjaklan. Men hans fjender lægger sig ikke ned uden kamp.

    De nådesløse Black Spiders skyer ingen midler for at fuldføre deres mission, og de er parate til at hidkalde hensynsløse dæmoner for at lykkes. Ryu, der begiver sig ud for at redde den kidnappede CIA-agent Sonia, befinder sig snart mellem blodtørstige magiske monstre, heriblandt den ondsindede Elizébet, dronningen af Greater Fiends.

    Jagten på Elizébet sender Ryu ud på en jordomrejse til steder som Venedig, New York og Sydamerika, hvor han tager kampen op mod Black Spiders og deres djævelske allierede. Jagten bringer ham til sidst tilbage til Japan, hvor han på de vulkanske skråninger af Fuji-bjerget står over for det endelige opgør...

    Ninja Gaiden Sigma 2 + screenshot

    Østerlandske løfter

    Ninja Gaiden Sigma 2 Plus ser fremragende ud. Det er glat og skinnende som et katanasværd, og de farverige miljøer, der rummer nogle af verdens mest mystiske og majestætiske byer, er perfekte baggrundstapeter til de store og actionmættede baner.

    En sitrende underlægningsmusik er med til at intensivere kampene på de helt rigtige tidspunkter, mens lydeffekterne understøtter hvert slag og spark – de er det perfekte akkompagnement til spillets hurtige, voldsomme og flydende kampe.

    Spillet bringer mindelser om en biograffilm, noget der kun understreges af den lange række af mellemsekvenser, der virker som løftet direkte ud af en klassisk anime-film. Det er glat, stilfuldt og yderst medrivende. Det gennemarbejdede spil trækker dig ind i hjertet af historien og lader dig opleve den farverige og farlige ninja-verden på tæt hold.

    Ninja Gaiden Sigma 2 + screenshot

    Bliv ét med dragen

    Ninja Gaiden Sigma 2 Plus kan koges ned til en enkelt ting: brutale, oplivende og voldsomme kampe.

    Det er helt essentielt, at du mestrer samtlige af Ryus kampsportsfærdigheder, hvis du skal udslette alle modstanderne. Og det er ikke spillets eneste udfordring. Undervejs på dit eventyr kan du opsamle en bred vifte af voldsomme og brugbare genstande, og så er der Ninpo-formularerne, der kan smadre selv de mest frygtindgydende væsner, så de ikke er i tvivl om, hvem de er oppe imod.

    Præcis som det er tilfældet med alle de bedste kampsportsfilm, kommer skurkene i Ninja Gaiden Sigma 2 Plus lynhurtigt væltende frem mod dig, så det er vigtigt, at du er snarrådig og knivskarp. Når du engang mener, at du har gjort dig fortjent til titlen som Dragon Ninja, er der stadig to alternative spiltyper at lege med.

    På Tag-missionerne slår du dig sammen med en computerstyret partner i forsøget på at nedlægge horder af angribende fjender, mens Ninja Races er en højoktansmassakre med tidsgrænser. Begge spiltyper vil med garanti få adrenalinen til at pumpe – og de egner sig perfekt til en hurtig omgang kampsportsravage, når du er på farten.

    • Spillere

       Spillere

    • Rear touch pad

      Rear touch pad

    • Har indhold til download

      Har indhold til download

    • Berøringsskærm på forsiden

      Berøringsskærm på forsiden

    • Netværksspil

      Netværksspil

     
     

    Se det i aktion

    Videoer og billeder