Triangle Circle Shapes
Square Cross Shapes

Need For Speed Hot Pursuit

  • PS3

Eksotiske biler på åben vej, følelsen af at slippe væk og spændingen ved at fange - dette er Need for Speed Hot Pursuit.

  • Udgivelsesdato: Ude nu
  • Genre: Racing
  • Udgiver: Electronic Arts
  • Udvikler: Criterion
    Need For Speed Hot Pursuit screenshot
    • Criterion Games redefinerer actionræs med en oplevelse, der samler spillerne gennem intense konkurrencer, hvad enten de så spiller sammen online, eller tager imod en udfordring fra vennerne.
    • For første gang i Need for Speeds historie kan spillerne eksperimentere med fængslende og hjertebankende ræs i både racerbiler og politibiler.
    • Føl magten ved at snuppe mistænkte i tunede politibiler som Lamborghini Reventon, eller snyd lovens lange arm i højtydende superbiler som Pagani Zonda Cinque.
    • Spillet indeholder Need for Speed Autolog, et revolutionerende system, der forbinder vennerne direkte til hinandens spil og gør det muligt for dem at sammenligne og dele deres oplevelser, billeder og udfordringer.
    Need for Speed Hot Pursuit screenshot

    En underholdende flugt

    Du kommer til at have det sjovt i Seacrest County. Det ligger lige ud til Stillehavet, og der er 100 miles af veje, som du kan udforske, mens du søger efter spænding, og det er det ultimative sted på jorden til at fordybe dig i din passion for hurtige biler. Det er en legeplads for verdens mest eksotiske biler og kørere, og samtidig er det hjemstedet for Seacrest County Police Department (SCPD), verdens hurtigste politistyrke. Og når de to støder sammen, slår det gnister.

    Som ny kører i Seacrest County bestemmer du, hvilken side af loven du vil køre på. Som racerkører kommer du til at køre nogle af de stærkeste biler i verden, imens du konkurrerer i en lang række løb, mens dit Wanted-niveau stiger fra Speeder til Most Wanted. Du kan også vælge at være politibetjent og køre hurtigt på den rigtige side af loven, Her kan du stige i graderne fra Cadet til Ultimate Enforcer og få chancen for at køre den skræmmende hurtige og smukke Bugatti Veyron Interceptor.

    Ude på vejene er der masser af smukt kreerede steder at mestre, og hver især er de den perfekte baggrund for den hurtige underholdning. Hvert sted har sit unikke særpræg, som adskiller det fra de andre. Fra den solbeskinnede kyst til den tilsyneladende endeløse ørken, den majestætiske skov og de sneklædte bjerge - tag dig tid til at se landskaberne og finde frem til den bedste rute.

    Uanset om du er en varmblodet racerkører, der ønsker at tæmme Seacrest County, eller en lovlydig betjentspire, der vil sætte dit præg, så er dette det rette sted til at overgive dig til din fartlyst.

    Need for Speed Hot Pursuit screenshot

    Spændingen i løbet

    Need For Speed Hot Pursuit har en omfattende singleplayer Career-mode for kommende racerkørere og politibetjente. Via Seacrest County Map kommer du til nye løb, der vises som orange skilte for de førstnævnte, mens SCPD-hændelser vises som blå politiskilte, og du kan når som helst skifte mellem de to.

    Racerløbene omfatter bl.a. almindelige løb, tidskørsler eller Hot Pursuit, hvor du skal undgå at blive opdaget af SCPD, mens du forsøger at skaffe dig førstepladsen. Hvis du vælger livet som politibetjent, vil du det ene øjeblik indfange kørere, lige før de når mållinjen, og det næste øjeblik bliver du sendt på en Interceptor-mission, hvor en mistænkt skal snuppes så hurtigt som muligt, og alle kneb gælder.

    Efterhånden som du når dine mål, låser du op for nye begivenheder og nye drømmemaskiner ved at samle belønninger, spillets valuta; ræse mod mållinjen så hurtigt som muligt for at få flere belønninger, og skaffe dig ekstra valuta ved at besejre dine modstandere undervejs og sætte en ny personlig rekordtid.

    Uanset hvilken side af loven du vælger at køre på, så sørg for, at dine evner er helt i top ved at holde dig på vejen, undvige modkørende trafik og gøre brug af det udstyr, der er til rådighed. Alle biler er udstyret med Nitrous, som kan give dig en kort og stærk accelerationskraft. Dertil kommer, at du, efterhånden som spillet skrider frem, kan indsamle ekstra udstyr, f.eks. sømmåtter, en dødsensfarlig dækopsprætter og EMP, et langtrækkende våben, der forårsager stor intern skade på enhver bil, som den får ram på.

    Du kan når som helst nyde godt af Freedrive og udforske Seacrest County med de biler, du har låst op, så du kan lære området at kende og finde de mange genveje, der kan give dig de altafgørende sekunder i kampens hede.

    Need For Speed Hot Pursuit screenshot

    Det er dig mod dine venner

    Hjertet i Need For Speed Hot Pursuit er Autolog, som gør det muligt at få forbindelse, sammenligne og konkurrere med dine venner online, hvis de også spiller spillet. Hvis bare du har en EA-konto, kan du tilmelde dig Autolog. Hvis du endnu ikke har en konto, kan du gå ind på ea.com og oprette en.

    Ved at vælge Autolog Recommends i hovedmenuen kan du se, hvem af dine venner, der lige nu spiller spillet, og du kan forsøge at slå deres bedste tider. Disse vises på Speedwall, en personligt tilpasset rangliste for hvert løb, som du og dine kammerater har deltaget i.

    Du kan køre om kap online ved at indtaste Online Pass-koden, som leveres sammen med spillet, eller som kan købes i spillet via PlayStation Store. Når du har oprettet dig som bruger, kan du prøve kræfter med Race-, Hot Pursuit- og Interceptor-mode og få fat i to eksklusive Lamborghinier.

    Race-mode er en halsbrækkende kamp om at nå målstregen først, Interceptor handler om, at en racerkører møder en politibetjent i en én-til-én-dyst, og Hot Pursuit giver dig til opgave at nå frem til mållinjen eller få fat i racerkørere, før de kommer frem til den, hvis du er politibetjent.

    I hver af spillets online-modes kan du spille mod venner, skabe et privat spil for dig og dine venner eller kaste dig direkte ud i løb mod spillere fra hele verden i Quick Match

    Bilerne er klar til afgang i Seacrest County – besøg stedet nu i Need For Speed Hot Pursuit, og bevis dine køreevner.

    • Dolby 5.1

      Dolby 5.1

    • 1080p

      1080p

    • Spillere

       Spillere

    • Netværksfunktioner

      Netværksfunktioner

    • Har indhold til download

      Har indhold til download

    • 720p

      720p

    • 1080i

      1080i

    • Netværksspil

      Netværksspil

    •  
    •  
     
     

    Se det i aktion

    Videoer og billeder