Triangle Circle Shapes
Square Cross Shapes

Michael Jackson The Experience

  • PS Vita
  • Også på PS3 PSP

Moonwalk og jive til Michael Jacksons musikvideoer på farten.

  • Udgivelsesdato: Ude nu
  • Genre: Musik og rytme
  • Udgiver: Ubisoft
  • Udvikler: Ubisoft
  • Også på PS3 PSP
Michael Jackson The Experience PS Vita screenshot
  • Tegn en række former på skærmen med dine fingre, som følger rytmen og koreografien.
  • Genopdag omgivelserne fra 15 af MJ's klassiske musikvideoer i suveræn grafik.
  • Dans dig til ære og værdighed, gennemfør fejlfrie optrædener, og deltag i masser af udfordringer.

 

Michael Jackson The Experience Featured Image

Moonwalk på farten

Michael Jackson The Experience er det perfekte PS Vita-spil for alle MJ-fans - det er fyldt med 15 af hans mest berømte numre, der er masser af mindeværdige steder, og det allerbedste er, at du kan styre Michael og hans imponerende dansetrin.

Hver sang begynder med en scene fra den originale video, så du kommer i den rette stemning, og det hele er troværdigt genskabt, lige fra den zombiebefængte kirkegård i Thriller til den forladte undergrundsstation i Bad. Med hvert strøg, knips eller tryk på PS Vita-systemets berøringsskærm laver Jacko et af sine fede moves på elegant vis. Lyt til rytmen, så du kan groove dig vej til kæmpe-kombinationer og låse op for fantastiske effekter, der kan gøre hver optræden endnu mere seværdig.

De points, du optjener i en sang, kan også give dig Jacko-godbidder, der gør din oplevelse endnu mere autentisk. Kostumer - bl.a. et udvalg af farverige handsker - og statuer kan låses op, hvis du har styr på de rette moves. Hold Michael i bevægelse, nyd belønningerne, og husk - Don't Stop 'Til You Get Enough.

Michael Jackson The Experience PS Vita screenshot

Gennemfør en perfekt optræden på farten

Har du nogensinde været ude mellem andre mennesker, hvor du hørte en af dine yndlingssange og havde svært ved ikke selv at lave nogle af de funky dansetrin? Dine problemer er løst. Nu behøver du ikke længere nøjes med at vippe med fødderne eller nynne stille med - Michael Jackson The Experience er ankommet til PlayStation Vita.

Dette musikbaserede spil med 15 af hans allerbedste sange giver dig al den glitter og glamour, som the King of Pop er så berømt for, og du får mulighed for at tage de episke optrædener med dig overalt.

Du kan opleve MJ's musik og dansetrin på en helt ny måde med de unikke styringsmuligheder på PS Vita. Hold Michael i bevægelse ved at følge beskeder på skærmen, når de blinker på berøringsskærmen. Stryg, tryk og glid med fingrene over forskellige pile for at udløse de velkendte positioner og trinkombinationer, som vi alle kender og elsker. Når du bruger rytmen i sange som Black Or White og Rock With You, hjælper det dig med at vinde store bonusser til at låse op for ekstra ting. Specielle effekter, kostumer og spektakulære dansetrin er muligvis på vej til dig, hvis du kan sammensætte en kombination og lave en optræden, som Jacko ville være stolt af.

I instrumentalsekvenserne kan du vippe din PS Vita, hvorefter Michael bevæger sig eksplosivt og laver forrygende positioner, eller du kan glide med fingrene hen over bagside-touchpad'en og se ham bevæge sig rundt i scenen, helt igennem groovy og elegant. Hold rytmen, så bliver du hurtigt en Smooth Criminal.

 

Michael Jackson The Experience PS Vita screenshot

En rytmisk konkurrence

The King of Pop har godt nok sunget hits som Beat It og Leave Me Alone, men det betyder ikke, at I ikke kan være to om at nyde Michael Jackson The Experience på PS Vita.

Gå sammen med en af dine venner, som også ejer spillet, og opret forbindelse mellem de to PS Vita-systemer via ad hoc tilstand. I kan kæmpe på samme tid og se, hvem der får flest points i alle de tilgængelige numre. Konkurrer i de ikoniske MJ-musikvideoer, bl.a. Speed Demon, Remember The Time og Ghosts.

Uanset om du er stor fan af Michael Jackson eller bare er vild med rytmiske spil, så er det den perfekte måde at danse på farten.

  • Spillere

     Spillere

  • Rear touch pad

    Rear touch pad

  • Berøringsskærm på forsiden

    Berøringsskærm på forsiden

  • Hukommelseskort påkrævet

    Hukommelseskort påkrævet

  • Bevægelsessensor

    Bevægelsessensor

 
 

Se det i aktion

Videoer og billeder