Mød skurkene 

Fra en forbryderchef med kontrol over negativ energi til en højtflyvende kriminel til en fremtidig teknologityv. Mød de mange skurke, som Spider-Man må klare for at redde Marvel's New York.

 
 
Triangle Circle Shapes
Square Cross Shapes
 
 

Mister Negative

Scorpion

Kingpin

Shocker

Electro

Vulture

Rhino

Indre dæmoner

 
 

Mister Negative

Mister Negative er en splittet mand. For New Yorks indbyggere er Martin Li en respekteret forretningsmand, filantrop og grundlægger af de anerkendte F.E.A.S.T.-herberger. Men i underverdenen er han kendt som Mister Negative. Som ny forbryderboss for de skræmmende indre dæmoner kontrollerer han en mørk energi, han bruger til at ødelægge alt og alle, som står i vejen.

Han er besat af at hævne sig på en højtstående embedsmand i New York, som han mener er ansvarlig for sine fordærvende kræfter. Mister Negative er drivkraften bag en voldelig plan, der måske vil få New York til at gå under.

 
 

Kingpin

Wilson Fisk, som udadtil agerer filantrop og hæderlig forretningsmand, kontrollerer i hemmelighed New Yorks organiserede kriminalitet som den frygtede Kingpin. Spider-Man har brugt flere år på at få ham fængslet, og det lykkes endelig for ham. Men han opdager hurtigt, at Fisk måske havde ret, da han sagde: "det var mig, der holdt orden i denne by!"

Spider-Man havner snart i den bizarre situation, at han skal redde Fisks mænd for at løse et større mysterie om en ny trussel mod hele byen.

 
 

Electro

Med evnen til at kontrollere elektricitet har Max Dillon en større plan i tankerne. Han vil udvikle sig til sin endelige form ved at forvandle sig til ren, levende energi.

Han har fået et ondt geni til at hjælpe sig med sin forstyrrede mission, og til gengæld vil Electro hjælpe med at ødelægge en af New Yorks mest magtfulde mænd.

 
 

Rhino

Han fik superkræfter ved hjælp af en kunstig fremstillet hud, men Aleksei Sytsevich vil smide det beskyttende panser og plettede rygte, han har som Rhino. Og han har fundet en ondskabsfuld person, der kan hjælpe ham.

Selvfølgelig skal Rhino betale det onde geni tilbage, når han er blevet befriet fra Raft for at skabe kaos i en magtfuld New York-magnats liv. 

 
 

Scorpion

Han har været bag tremmer de sidste par år, men nu er den vanvittige Mac Gargan blevet befriet og kan genoptage sin kamp mod Spider-Man.

Til gengæld for et løfte om en ren straffeattest er Scorpion fast besluttet på at nedlægge Spider-Man én gang for alle med sin modbydelige giftbrod. 

 
 

Shocker

Hvad er den bedste måde at røve en bank på? Herman Schultz foretrækker at ryste pengene ud. Helt bogstaveligt. Han bruger en højteknologisk dragt med handsker, der skyder intense vibrationsbølger, som både kan bruges til at smadre bankbokse og undslippe politiet med.

Shocker er en af Spider-Mans gamle fjender, men denne gang er Schultz motiveret af noget mere ondskabsfuldt.

 
 

Vulture

Vulture har irriteret Spider-Man med sin dødsensfarlige flyvedragt, siden Peter Parker først lærte at bruge sine edderkoppekræfter. Nu lider Adrian Toome af kræft i rygraden på grund af energien fra hans flyveudstyr.

En særlig ond skurk har udtænkt en plan, der kan redde Adrians liv og befri ham fra Raft-fængslet. Til gengæld skal han hjælpe med at klare en vendetta på et af byens ikoner.

 
 

Indre dæmoner

De indre dæmoner er mystiske fjender, der nemt kan kendes på deres detaljerede kinesiske masker og sorte jakkesæt. De tager mod ordrer fra Martin Li alias Mister Negative.

Nogle indre dæmoner har våben tilført "negativ energi", som kan gøre stor skade på Spider-Man. Nogle gange vil Mister Negative fordærve en indre dæmon eller to ved hjælp af en længere berøring og derved give sig selv endnu større kraft.

 
 

© 2018 MARVEL