Triangle Circle Shapes
Square Cross Shapes

London 2012™: The Official Video Game of the Olympic Games

Skab dine egne gyldne øjeblikke på PS3.

  • PS3
  • Udgivelsesdato: Ude nu
  • Genre: Sport
  • Udgiver: Sega
  • Udvikler: SEGA Studio Australia
London 2012 Featured Image
  • Gå efter guldet i over 45 discipliner inklusive Party Play events og 12 andre, der kan spilles med PlayStation Move.
  • Tag kampen op med konkurrenterne online via PlayStation Network med pointtavler, der viser personlige medaljer, samt optjen Nationale Stolthedspoint med hver medalje, som du vinder for dit land.
  • Kom tættere end nogensinde før på at opleve de Olympiske Lege med dynamiske kommentarer, super realistisk grafik og support for stereoskopisk 3D.
London 2012 screenshot

London kalder

Mens den olympiske feber har grebet verden, og alles opmærksomhed er rettet mod sportslig ære, giver London 2012: The Official Video Game of the Olympic Games dig chancen for selv at opleve den olympiske stemning. Vel og mærke uden du behøver træne og lide i årevis. 

Spiludvikleren SEGA Studios Australia har ikke skyet nogen midler for at sikre, at spillet afspejler den virkelige begivenheds pragt og spænding. Stadioner med videre er modeleret efter virkelighedens sportsarenaer, sportskommentarerne leveres af radioværten Seth Bennett og den tidligere 400-meter løber Allison Curbishley, ligesom alle de officielle logoer er til stede og korrekte. Okay, måske er himlen over Stratford mere blå end Londons sædvanlige gråvejr, men det gør det blot nemmere at nyde begivenheden. For mens virkelighedens sportsfolk skal bekymre sig om regn og vind, kan du slå rekorder og vinde medaljer i solskinsvejr. 

Det hjælper, at grafikken er i topklasse, animationerne flydende og lyden krystalklar. Selv menusystemet er lækkert lavet og sikkert nemmere at finde rundt i end virkelighedens olympiske landsby. Alle tiltag er blevet taget for at skabe et realistisk miljø, hvor du kan forsøge at vinde guld. Lad os håbe, du er klar til udfordringen ...  

London 2012 screenshot

Gå efter guldet

Selvom det første, du lægger mærke til ved London 2012: The Official Video Game of the Olympic Games, er dets skyhøje produktionsværdi og flotte finish, er det dets gameplay, der virkelig batter. Glem, hvad du tror, du ved, om atletikspil, for SEGA Studios Australia har lavet reglerne om. Knapmaseriet fra gamle (og knap så gamle) dage er væk og er erstattet af en række styresystemer, der er specifikke for hver disciplin, så præcision og evne bliver sat over controller-kvasende kaos.

Der er over 45 olympiske discipliner at bemestre, fra bueskydning og skydning til svømning og spurt. I singleplayerdelen indledes hver disciplin med en kort træningssekvens, så du lærer styringen at kende uden at sætte sejren over styr. Når du svømmer, bruger du venstre og højre pind på den trådløse controller til at efterligne svømmerens kraftige armtag. I højdespring skal du vælge den optimale vinkel med venstre pind og derefter trykke på en knap på det rigtige tidspunkt for at få atletens ben med over stangen. Og selvom du skal trykke på knapper, når du spurter, vil det kun føre til nederlag, hvis du bare tamper uhæmmet løs på dem. Dine tryk skal times med udholdenhedsmåleren på skærmen, før du har en chance for at løbe fra dine modstandere og vinde guldet.

Du kan stille op for enhver nation og tilpasse navn og udseende for dine atleter – på den måde kan du placere dig selv øverst på sejrsskamlen og stolt synge med på nationalmelodien sammen med resten af publikum på det olympiske stadion. Og når du har vundet alt, hvad der er at vinde i OL, er det superlet at opbygge din egen serie af discipliner. Og som om det ikke var nok, er en række af disciplinerne i Party Play-mode, inklusive bueskydning og cykling, kompatible med PlayStation Move-bevægelsescontrolleren, så du kan komme endnu tættere på det sportslige drama. Den lange vej mod guldet har aldrig været sjovere. 

London 2012 screenshot

Holdånd

Selvom alle begivenhederne er sjove at spille på egen hånd, så er det multiplayer-spiltyperne i London 2012: The Official Video Game of the Olympic Games, der gør spillet sjovt at spille igen og igen.

Du kan spille mod op til syv andre fans via PlayStation Network, og på genial vis har spiludviklerne organiseret netværksspillet således, at dine resultater enten hjælper eller hindrer andre spillere rundt omkring i verden, der spiller for det samme land. Det er rigtig spændende at vide, at din indsats, hvad end den er god eller dårlig, vil påvirke din valgte nation på en global skala. 

Men de venskabelige drillerier går helt over styr i spiltypen Party Play, hvor du spiller imod op til tre venner på et PlayStation 3-system. Det er her de begivenheder, der er kompatible med PS Move, virkelig kommer til deres ret og sætter ekstra kulør på den sportslige jagt på medaljer. Det er her, det betaler sig at have brugt de mange timer på singleplayer. Brølet fra tilskuerne har aldrig lydt bedre, end når du snupper sejren for næsen af dine kammerater.  

  •  

    3D-kompatibel

  •  

    Dolby 5.1

  •  

    1080p

  •  

    1-4 Spillere

  •  

    Netværksfunktioner

  •  

    Har indhold til download

  •  

    720p

  •  

    1080i

  •  

    2-8 Netværksspillere

  •  

    Netværksspil

Officielt spilsite
 
 

Se det i aktion

Videoer og billeder