Triangle Circle Shapes
Square Cross Shapes

LittleBigPlanet™ PlayStation®Vita

  • PS Vita

Tag Sackboy med på et eventyr drevet af din egen fantasi.

  • Udgivelsesdato: Ude nu
  • Genre: Eventyr
  • Udgiver: SCEE
  • Udvikler: Tarsier Studios & Double 11
    LittleBigPlanet VITA Featured Image
    • Udforsk et underfundigt nyt eventyr, der blander klassisk LittleBigPlanet-platformspil med nyskabende berøringsbaserede minispil.
    • Få styr på helt nye, lettilgængelige værktøjer til at skabe unikt, berøringsbaseret gameplay.
    • Bliv et hit i LittleBigPlanet-fællesskabet ved at dele dine mesterværker med Vita-fans via PlayStation Network.
    LBP Vita Launch screenshot

    LittleBigPlanet drager til markedet

    Sackboy hopper ind i sit seneste eventyr med endnu flere måder at spille og være kreativ på i LittleBigPlanet PlayStation Vita. Denne gang er en mystisk, ny planet drevet ind i kosmos…

    Selvom de klare lys på forlystelsesplaneten Tivolia tryllebinder indbyggerne i LittleBigPlanet, er alt ikke, hvad det giver sig ud for. Bag latteren og smilene på Tivolias mange forlystelser og spil gemmer der sig en dyster figur, som kun er kendt som dukkeføreren. Han styrer stedet med hård hånd og har sin helt egen plan med stedet. Med hjælp fra sin hær af hule – følelsesforladte droner, der spreder skræk og rædsel overalt – lader dukkeføreren sin bitterhed gå ud over LittleBigPlanet ved at stjæle al glæde og lykke fra Sackboys kreative og farverige hjem.

    I selskab med en række elskelige figurer og en masse nyttige dingenoter må Sackboy afdække mysteriet om Tivolia og forpurre dukkeførerens onde planer ved at bringe glæden tilbage til LittleBigPlanet.

    Igennem fem tematiserede zoner, der er fyldt med unikke baner, spil og sjove filmsekvenser, giver LittleBigPlanet PS Vita dig et frisk pust af en historie i det populære spil, der har bragt millioner sammen i et unikt fællesskab.

    LBP Vita Launch screenshot

    Hvis du kan forestille dig det, kan du spille det

    Handlingen på Tivolia udspiller sig over fem tematiserede zoner med hver deres kurator og herlige figurer med stor personlighed, der er blevet udstødt af dukkeføreren, og som er Sackboys guides i denne nye verden.

    Hver zone emmer af originalitet og gnistrer af umiskendelige LittleBigPlanet-stil. Den første af disse, – La Marionetta –, introducerer Sackboy til den formidable kurator oberst Fumle, der fortæller den triste historie om dukkeføreren og lærer Sackboy at interagere i denne nye verden samt nogle af de nye manøvrer, som han skal bruge til at hoppe og svinge sig vej igennem Tivolia.

    Det er jo LittleBigPlanet, så der er uendeligt mange måder at sætte dit aftryk på og lave lige det spil, du ønsker. Og så flyder her selvfølgelig med særlige genstande. Takket være frontkamera og bagsidekamera er det let at bringe din egen verden ind i spillet: Tag et billede af lige, hvad du vil, og brug det som klistermærke, byggeklods, udsmykning eller hvad som helst, du kan forestille dig.

    LBP Vita Launch screenshot

    Bliv berøringsvenlig med PS Vita-styring

    LittleBigPlanet PS Vita gør fuld brug af PS Vita-systemets intuitive styring, så Sackboy kan bevæge sig igennem Tivolia på en række nye og spændende måder.

    Du finder alle de velkendte genstande fra tidligere LittleBigPlanet-spil som fx svampede klodser og superaffjedrede hoppepuder ved siden af helt nye, bevægelige genstande. Takket være PS Vita-systemets mange nye funktioner er der meget mere at gribe fat i LittleBigPlanet PS Vita. Saml genstande op, og bevæg dem via berøringsskærmen, eller tap på bagside-touchpad'en for at skubbe klodser frem og danne nye platforme, der hjælper Sackboy undervejs. Du kan vippe din PS Vita for at sætte tingene i bevægelse, når Sackboy støder på en svævebane, eller du kan tage billeder af alt, hvad du kan lide, med frontkamera og bagsidekamera og med det samme lave klistermærker, som du kan sætte op overalt i Tivolia eller på dine egne baner i Min måne.

    Sackboy har også fået en række nye dingenoter. Snup gribinatoren for at løfte og bære tunge genstande, affyr gribekrogen for at løfte Sackboy op til svært tilgængelige steder, eller grib fat i de hurtigkørende rutsjebaner. Find den pålidelige skabinator frem, og zap de slimsøgende, mekaniske monstre med den hovedmonterede kanon via berøringsskærmen. 

    Udover historiedelen er der også en arkade, som er fyldt til bristepunktet med sjove minispil fra retroagtige skydespil til originale hovedbrudsopgaver. Der er masser at lege med, når du ikke er ude på eventyr, og der kommer nye til, efterhånden som du kommer frem igennem historien. Du finder også særlige sidemissioner i hver zone, som giver dig og op til tre venner en ekstra udfordring i særlige spil for flere spillere.

    LBP Vita Launch screenshot

    Spil med en million

    På sin vej igennem Tivloias mange zoner og baner vil Sackboy fra tid til anden støde på særlige samarbejdsområder, som kræver at en anden spiller hjælper til. Ved at oprette forbindelse til en anden PS Vita-ejer via PlayStation Network kan du samarbejde på en lang række baner, som kun er tilgængelige, når I er to spillere.

    Rundt om i Tivolia er der gemt særlige nøgler, som låser op for sidebaner og kontrabaner i hver zone. Du kan spille disse minispil alene på ét PS Vita-system eller via PlayStation Network, hvor alle kan deltage i festlighederne. Måske skal du og hærge løs i en legetøjskampvogn, køre om kap efter det ternede flag eller teste dine logiske tænkeevner i de mange hovedbrudsspil, der dukker op.

    Det er jo et LittleBigPlanet-spil, så der er utallige måder at spille og skabe ethvert spil, du kan forestille dig takket være alle de kreative værktøjer på Min måne. Bevæbnet med berøringsskærm og bagside-touchpad har det aldrig været lettere at forme, justere og placere objekter hvor som helst for at opbygge dit eget spil, som du bagefter kan uploade til og dele via PlayStation Network, så hele det globale LittleBigPlanet-fællesskab får glæde af det.

    • To analoge pinde

      To analoge pinde

    • Spillere

      1-4 Spillere

    • Rear touch pad

      Rear touch pad

    • Berøringsskærm på forsiden

      Berøringsskærm på forsiden

    • Bagsidekamera

      Bagsidekamera

    • Mikrofon

      Mikrofon

    • Hukommelseskort påkrævet

      Hukommelseskort påkrævet

    • Bevægelsessensor

      Bevægelsessensor

    • Frontkamera

      Frontkamera

    • Netværksspillere

      2-4 Netværksspillere

    • Netværksspil

      Netværksspil

    •  
    •  
    •  
    •  
     
     

    Se det i aktion

    Videoer og billeder

     
     

    LittleBigPlanet™ PlayStation®Vita

    LittleBigPlanet™ PlayStation®Vita