Triangle Circle Shapes
Square Cross Shapes

Journey™ Collector's Edition

  • PS3
  • Også på PS4

Flygt ind i en drømmeverden med tre unikke eventyr, der indeholder en skattekiste af overraskende vidundere.

  • Udgivelsesdato: Ude nu
  • Genre: Strategi / Eventyr / Action
  • Udgiver: SCEE
  • Udvikler: thatgamecompany
  • Også på PS4
Journey Collector's Edition Featured Image
  • Udforsk tre anmelderroste klassikere i en samlet pakke: Journey, Flower og flOw. 
  • Nyd de indsigtsfulde kommentarer fra spillenes skabere samt den originale underlægningsmusik, illustrationerne og billedgallerierne til alle tre spil.
  • Dyk ned under overfladen i det prisvindende Journey med en 30 minutter lang dokumentar, der går bag om spillet.
  • Tag kampen op mod dine venner i tre vanedannende bonus-minispil: Gravediggers, Duke War!! og Nostril Shot.
  • Giv din XMB-menu lidt kulør med disse dynamiske temaer og tapeter fra thatgamecompany.
Flower screenshot

En ægte spildrøm

Tre helt unikke spil i én fantastisk pakke. Det er, hvad du får med Journey Collector's Edition. Fordyb dig i tre PlayStation 3-klassikere, og åbn en skattekiste fyldt med ekstra indhold, der nok skal få dig til at smile.

Uanset om du nyder den flydende vandidyl i flOw, den afslappende skønhed i Flower eller den mystiske stening i Journey, så er du garanteret en magisk og eventyrlig oplevelse. Disse fantastiske og opfindsomme verdner står klar til at drille dig med deres hemmeligheder, mens din fantasi giver de farverige og drømmeagtige landskaber masser af personlighed.

Og det er ikke bare spillene, der har charme – i denne værdisamling kan du også finde Dynamic Themes, illustrationer, soundtracks, skærmbilleder, trailere og spændende kommentarspor fra udviklerne. Som en ekstra gave kan du også dykke ned i multiplayer-minispillene Gravediggers, Duke War!! og Nostril Shot.

Flow screenshot

Flyd med strømmen

flOw

Svæv gennem en surrealistisk undervandsverden som et mystisk ormelignende væsen, hvor det handler om at spise, vokse og udvikle sig. flOw er som havet, der virker roligt på overfladen, men gemmer på store eventyr i dybet. Den lettilgængelige styring og den bjergtagende spiloplevelse gør det nemt at blive fortryllet af flOws hypnotiske strømninger.

Flower

Forandringens vinde er i dine hænder med Flower, hvor du skal føre en flok blomsterblade gennem en række livlige landskaber. Hvis du nogensinde har tænkt over, hvordan det ville føles at svæve af sted med en rolig vind, så kan du finde svaret her. Flower er skøn afslapning og et perfekt eksempel på, hvor smukke computerspil kan være.

Journey

Kun få spil føles lige så eventyrlige som Journey. Du styrer en mystisk, hætteklædt figurer, der bærer et magisk tørklæde, mens din opgave går ud på at udforske et gigantisk og mærkværdigt land fyldt med overraskelser. Tørklædet giver dig mulighed for at hoppe og svæve gennem en verden, hvor alt kan ske, men nu skal vi ikke afsløre det hele her ...

Journey E3 2011 screenshot

Tag dine venner med på en rejse

Udvikleren, thatgamecompany, byder ikke kun på fantastiske singleplayer-oplevelser, de giver dig også mulighed for at dele de innovative og geniale spil med dine venner. Op til fire spillere ad gangen kan udforske vanduniverset i flOw på den samme PlayStation 3, mens Journey inviterer jer med på unikke samarbejdseventyr via PlayStation Network.

Hvis du er online, mens du spiller, kan du støde på andre spillere, der har brug for din hjælp, og som kan følge dig på noget af vejen – men du finder ikke ud af hvem, denne spiller er, før du er nået til vejs ende på din fantastiske rejse.

thatgamecompany har også tre mindre multiplayer-overraskelser til dig. De blev alle tre udviklet under Game Jam, en årlig begivenhed, hvor udviklerne skal designe et computerspil i løbet af 24 timer. Hvis du mangler noget hurtigt og afhængighedsskabende spilsjov med dine venner, så prøv at se her:

Gravediggers

Zombierne er kravlet op ad graven, og du skal overleve angrebet, mens du samler deres kranier i dette skydespil for op til seks spillere. Spræng huller i terrænnet for at slippe væk fra de overvældende angreb, og få dine rivaler til at blive omringet af zombiegrupper for at bevare forspringet.

Duke War!!

Sammen med op til tre venner skal du rekruttere borgere til at samle guld og forkæle den rejsende konge. Lav krigere for at udrydde dine rivalers bønder, og sørg for at fylde dine tårne med guld for at lokke kongen til så hurtigt som muligt.

Nostril Shot

I dette retro-skydespil skal du sammen med op til seks venner bekæmpe den onde Nostril Shot og hans hær af hajmennesker og ninjakatte. Saml power-ups for at forbedre dine våben, og hold aldrig op med at skyde – også selvom det betyder, at du kommer til at sende et par kække skudsalver mod dine rumvenner.

  • 1080p

    1080p

  • Spillere

     Spillere

  • Netværksfunktioner

    Netværksfunktioner

  • 720p

    720p

  • 1080i

    1080i

  • Player Types

     Player Types

  • Netværksspillere

     Netværksspillere

  • Netværksspil

    Netværksspil

  •  
  •  
 
 

Se det i aktion

Videoer og billeder