Triangle Circle Shapes
Square Cross Shapes

Jacob Jones and the Bigfoot Mystery

  • PS Vita

Tag på oplevelse sammen med Camp Eagle Feathers nye og “modige” Jacob Jones – og hans enorme behårede makker Biggie – for at opklare mysterierne i Summer Camp.

  • Udgivelsesdato: Ude nu
  • Genre: Puzzle
  • Udgiver: SCEE
  • Udvikler: TBC
    Jacob Jones & The Bigfoot Mystery Featured Image
    • Lev dig ind i en mystisk og fascinerende fortælling skrevet af den BAFTA-nominerede George Pole.
    • Gå på opdagelse i en smuk, interaktiv 3D-verden sammen med din Bigfoot-makker, og mød mange underlige og fantastiske figurer.
    • Løs en masse snedige og svære opgaver, der er lavet af nogle af de førende udviklere af gåder i verden.
    • Interagér med hundredvis af genstande omkring Camp Eagle Feather ved at trykke på og tippe din PS Vita.
    Jacob Jones & The Bigfoot Mystery Featured Image

    Velkommen til Camp Eagle Feather

    For de fleste børn er sommerlejren en mulighed for at udforske naturen og opleve ting, som de vil huske i mange år frem. For ni-årige Jacob Jones står det at tilbringe sommeren med at blive kommanderet rundt med af folk i mærkelige uniformer ret langt nede på ønskelisten. På trods af hans tøvende indstilling til sommerlejren er Jacob en lille dreng med en stor fantasi, og det varer ikke længe, før de mystiske begivenheder på vejen til Camp Eagle Feather sætter gang i hans nysgerrige sind; var der en totempæl, der lige kiggede på ham? Og hvad er det store, behårede væsen, han kan se i skoven?

    Jacob og hans nye venner samler sig hurtigt omkring en lommelygte, hvor de fortæller uhyggelige historier, som den skrækindjagende fortælling om Were-sheep, legenden om Sasquatch, et gigantisk uhyre også kendt som Bigfoot, som bor i skoven lige i nærheden… men det er jo bare historier, ikke?

    Forkert! Da Jacob får øje på Biggie the Bigfoot fra vinduet i hans hytte, er der ingen, der tror på hans historier om monstrene i skoven. Men hans eventyrlyst tager snart over og fører ham til det venligtsindede væsen, der hellere vil synge end at spise mennesker, og de drager ud på en mission for at finde ud af, hvad der er sket med resten af Biggies klan, som engang boede i skoven. Men det er ikke alt… blandt historierne ved lejrbålet er fortællinger om børn, der pludselig forsvinder sporløst, og lejrlederne virker meget opsatte på at sørge for, at alle får nok at spise og bliver godt fedet op…

    Jacob Jones & The Bigfoot Mystery screenshot

    En kæmpestor ven

    Camp Eagle Feather er fyldt med farverige figurer, og hver af dem er fyldt med personlighed og gåder, som Jacob skal løse. Tryk på dem, som du møder rundt om i lejren, for at begynde at tale med dem; vær opmærksom, da nogle mennesker giver dig spor til de mystiske ting, der foregår omkring lejren, og tilføjer nye lag af mystik til historien. Du må selv finde ud af, hvem du kan stole på, og hvem du skal være mistænksom over for – er den ældre lejrleder Mrs Haggardy, som man tror ved første øjekast? Og vil Idle Hans virkelig bruge en tiger til at slippe af med de frække jordegern?

    Hvert af børnene, som Jacob møder i lejren, har deres egen unikke personlighed og en historie at fortælle, for eksempel Billy, den rare dreng, som er bange for alt, og spøgelseshistorie-fanatikeren Deathkill – eller Marion, som hans mor kalder ham. Selvfølgelig er den største personlighed af dem alle Biggie the Bigfoot, den 10 fod høje kammerat, som Jacob møder i skoven. Ved at løse en række opgaver kan Jacob befri Biggie fra en fælde og lære at forstå hans syngende Sasquatch-sprog, hvilket gør dem til nære venner og opgaveløsere.

    Jacob Jones & The Bigfoot Mystery screenshot

    En lejr fuld af gåder

    Når du skal hjælpe Jacob med at interagere med verden omkring ham og løse de gåder, som han og Biggie stilles over for, gælder det simpelthen om at vippe, trykke eller stryge på berøringsskærmen. Der er masser af ting at udforske omkring Camp Eagle Feather, og du kan trykke på interessante genstande eller snakke med mennesker i lejren for at åbne for nye opgaver.

    Disse opgaver findes i alle former, størrelser og typer, og hver af dem giver dig et vist antal Merits – løs opgaven i første forsøg, og få det maksimale antal Merits, så du sikrer dig en høj score. Nogle opgaver tester dine observationsevner, mens andre udfordrer din logiske tankegang.

    Du kan få hjælp til løsningen ved at trykke på Memo-knappen og efterlade noter på berøringsskærmen. Hvis du virkelig ikke kan komme videre, kan du også kigge i din hjælpebog eller ringe til en ven – enten Uncle Ed eller Big Bro – for at få nyttige råd. Du skal bruge kredit for at bruge din telefon, og kredit kan samles ved at samle affald op rundt om i lejren, så hold godt øje med tomme sodavandsdåser og andet affald, du kan indsamle. Jo mere nyttigt rådet er, jo mere kredit skal du give for det, så spar på ressourcerne, og prøv selv at finde svaret, når du kan.

    • Spillere

      1 Spillere

    • Netværksfunktioner

      Netværksfunktioner

    • Berøringsskærm på forsiden

      Berøringsskærm på forsiden

    • Bevægelsessensor

      Bevægelsessensor

    • Netværksspil

      Netværksspil

     
     

    Se det i aktion

    Videoer og billeder

     
     

    Jacob Jones and the Bigfoot Mystery

    Jacob Jones and the Bigfoot Mystery