Triangle Circle Shapes
Square Cross Shapes

Invizimals™: The Lost Tribes

Sørg for, at Invizimals’ unikke kræfter ikke falder i de forkerte hænder i dette globale eventyr.

  • Udgivelsesdato: Ude nu
  • Genre: Action / Familie / Kampspil / Eventyr
  • Udgiver: SCEE
  • Udvikler: Novarama
    Invizimals The Lost Tribes Featured Image
    • Fortsæt, hvor Invizimals: Skyggezonen slap, og udforsk den mystiske skyggezone for at redde helten Keni, eller begiv dig ud på et helt nyt eventyr med kollegerne Jazmin eller Alex.
    • Indfang 150 Invizimals, inklusive 70 endnu ikke opdagede væsner og 80 fan-favoritter fra tidligere spil.
    • Spil sammen med venner på PlayStation Network, og deltag i den nye spiltype Tag Team Battle.
    Invizimals The Lost Tribes screenshot

    Usynlige vidundere

    Udforsk verden omkring dig for at opdage dens underlige, magiske og usynlige beboere i Invizimals The Lost Tribes på PSP. De små, men alligevel kraftfulde væsner, kendt som Invizimals, gemmer sig lige for øjnene af dig, og kun kraften fra dit PSP-system med et tilsluttet PSP-kamera kan afsløre dem.

    Scan dine omgivelser med PSP-kameraet, og lyt efter de afslørende kliklyde. Dette er dit tegn til at finde den specielle fælde, der følger med hvert eksemplar af spillet, og fastgøre den under målet, der er angivet på din skærm. Du ser verden omkring dig – dit spisebord, tæppe eller endda dit skolebord – blive levende, når disse farverige væsner dukker op ud af den blå luft.

    Ha' farvede genstande som f.eks. en blå notesbog eller et rødt penalhus ved hånden, så du kan spore bestemte Invizimals i deres naturlige omgivelser. Frostee, det pingvinlignede dyrt, elsker f.eks. sneen, så et ark hvidt papir egner sig perfekt til at afsløre ham.

    Vær opmærksom på de muligheder, der gemmer sig lige for næsen af dig i Invizimals The Lost Tribes – så kan du, med dit PSP-system i hånden, kaste lys over denne mystiske verden.

    Invizimals The Lost Tribes screenshot

    Sæt fælden, fang, angrib

    Rejs verden rundt i hælene på din ven, den respekterede Invizimals-ekspert Keni, der er forsvundet og kun har efterladt ganske få spor. Du vil opdage 70 splinternye væsner på din tur samt 80 favoritter fra tidligere spil, der alle giver deres eget helt specielle bidrag til at afsløre det dystre plot, som involverer en bekendt fjende.

    Athen, Kyoto, selv Antarktis – du kommer til at opleve eksotiske og fjerne steder på dit eventyr, og det er ofte de mest ugæstfri omgivelser, der er hjemsted for de mest kraftfulde Invizimals. Freezefur er f.eks. et aggressivt bæst, der strejfer omkring på den isdækkede ødemark i nærheden af en polarforskningsstation, men hvis du kan fange ham, kan du anvende hans brutale angreb i kamp.

    Hvert et lille dyr skal fanges ved at gennemføre opfindsomme minispil. Når du mestrer dem, kan du anvende de netop tæmmede Invizimals, når farerne viser sig. Spændende dueller mod fjendtlige Invizimals skal udkæmpes intelligent ved hjælp af en kombination af lette, tunge og jordrystende Vector-angreb for at smadre deres forsvar.

    Sejre belønner dig med værdifulde Watts, valutaen der kan bruges på at udvikle dine Invizimals til de ultimative kampenheder. Med en hær af disse magiske væsner på din side vil Keni snart være tilbage blandt sine venner.

    Invizimals The Lost Tribes screenshot

    Turnering for mestre

    Det er kun halvdelen af kampen at besejre fjender og finde din kammerat Keni i Invizimals The Lost Tribes på PSP. Der venter dig en tilsvarende svær udfordring, når du sætter dit hold af Invizimals op mod andre fra hele verden via PlayStation Network.

    Ved hjælp af dit PSP-systems infrastrukturtilstand kan du deltage i internationale turneringer og mesterskaber online. Udvikl dine væsner til skræmmende fightere ved at optjene Watts i den spændende singleplayer-historie, og sæt dem derefter op mod rivaliserende spillere for at skille fårene fra bukkene.

    Inviter dine venner til at hjælpe dig i Tag Team Battles via ad hoc tilstand. Her kan du vælge to af dine fineste Invizimals - ideelt set med evner, der supplerer hinanden - til at konfrontere rivaliserende hold. Alternativt kan du slå dig sammen med en ven og kæmpe i en Tag Team Battle for to spillere – det er perfekt, hvis du stadig mangler at opdage bestemte Invizimals.

    Væk fra kamparenaen kan du bytte Invizimals med venner for mere sjældne væsener, og du kan bytte Vector-angreb, opgradere pakker og endda credits, der kan bruges til forbedringer. Spendér, byt og kæmp dig til tops på de internationale ranglister i Invizimals The Lost Tribes – deltag i jagten nu på PSP.

    • Spillere

      1 Spillere

    • Netværksspillere

      2-16 Netværksspillere

    • Netværksspil

      Netværksspil

    •  
    •  
     
     

    Se det i aktion

    Videoer og billeder