Triangle Circle Shapes
Square Cross Shapes

Injustice: Gods Among Us

  • PS3

Hvad nu, hvis vores største helte blev vores mest alvorlige trussel?

  • Udgivelsesdato: Ude nu
  • Genre: Kampspil
  • Udgiver: Warner Bros Interactive Entertainment
  • Udvikler: NetherRealm Studios
    • Varm op til et helt nyt beat ’em up-spil fra teamet bag den definitive Mortal Kombat-serie.
    • Kæmp som DC Universe-ikoner som f.eks. Batman, Superman, Wonder Woman og Harley Quinn i en kamp, hvor det gode og det onde defineres på ny.
    • Skab kaos i fuldt ud destruerbare omgivelser – smadr gennem væggene i Bathulen og Fortress of Solitude for at afsløre hemmelige områder.
    Injustice Gods Among Us screenshot

    To byer

    Injustice: Gods Among Us finder sted i en mørk udgave af DC Comics Universe. Metropolis er blevet tilintetgjort af en atomeksplosion, og det har ført til en politistat, som skal forhindre lignende tragedier. Mange med superkræfter støtter det nye regime, men dem, der modsætter sig det, bliver erklæret lovløse.

    En desperat modstandsgruppe har et sidste håb: En portal til et andet univers, hvor Metropolis overlevede katastrofen. De bruger den til at hente helte og skurke, som ikke er påvirket af den nye verdensorden. Resultatet er flere udgaver af populære superhelte og -skurke som Batman og Wonder Woman, som eksisterer i den samme verden. Disse dobbeltgængere har ofte modstridende ideologier, hvilket fører til en række underholdende og usandsynlige kampe.

    Denne unikke tidslinje giver også forskellige måder at afbalancere alles superkræfter på, inklusive et superstyrkemiddel. Det er umuligt at forudsige, hvad der sker, når personager som The Joker pludselig kan tage kampen op mod de stærkeste helte i dette PlayStation 3-kampspil.

    Injustice: Gods Among Us PS3 screens

    Når overmennesker går i krig

    Injustice: Gods Among Us til PS3 udnytter til fulde DC Comics' ikoniske helte og skurke ved at vende op og ned på forventningerne til hver figur i deres historier. Dette, kombineret med et helt nyt udseende, der kan samle de varierede medvirkende, skaber en oplevelse, der føles både bekendt og ny.

    Hver kæmper får sit eget øjeblik i rampelyset i Story Mode. Det er spændende at se, hvordan heltene reagerer på de dimensionsskiftende begivenheder: Nogle af figurerne, f.eks. den monstrøse Bane, følger det nye regime betingelsesløst, mens andre sætter alt på spil for at forsvare friheden. Ikke alle helte og skurke reagerer, som man ville have troet, så der bliver dannet uventede alliancer.

    Figurerne kan deles op i to kategorier: kraft og teknologi. Kraftkæmpere bruger deres naturlige evner, mens de teknologibaserede figurer sætter deres lid til deres udstyr. For eksempel kan Superman bruge kraftbaserede evner som varmesyn, mens den teknologibaserede Batman bruger greb og bataranger til at klare ærterne.

    Hver figur, lige fra Ares og Lex Luthor til Hawkgirl og Green Arrow, giver dybde til kampene med deres karakteristiske udseende, angreb og evner.

    Injustice: Gods Among Us PS3 screens

    Ikonerne kommer til live

    Kampene i Injustice: Gods Among Us er flydende og brutale. Du har tre angrebsknapper til rådighed, som åbner op for en hel række angreb og kombinationer. Hvordan den enkelte figur kæmper afhænger af dens størrelse og styrke. Nogle, som Catwoman, deler utroligt mange lette slag ud på kort tid, mens Solomon Grundys angreb er sløve, men altødelæggende.

    Hver figur kan supplere deres almindelige spark og slag med et udvalg af specialangreb, som kan give ekstra skade. Snigmorderen Deathstroke bruger for eksempel langdistanceangreb til at kontrollere arenaen, mens nævekæmpere som Doomsday må ind på tæt hold for at være effektiv.

    Figurerne bruger også omgivelserne på forskellige måder. Stærkere kæmpere kan kaste med dele af kulisserne, mens andre bruger deres fart og snilde. Skurke viser sig at være særligt voldsomme under kampene. The Jokers brutalitet skiller sig ud, når han bruger sine ondskabsfulde våben til at angribe med, f.eks. brækjern og pistoler.

    For at komme i form til kampene, kan du spille vejledningen for at lære det grundlæggende, og i S.T.A.R. Labs kan du prøve en række udfordringer til hver figur, som kan hjælpe med de mere avancerede taktikker, et uundværligt værktøj, når du er klar til at konkurrere med andre spillere.

    Injustice Gods Among Us screenshot

    Lær, træn, konkurrér

    Når du spiller med venner derhjemme eller via PlayStation Network, giver Injustice: Gods Among Us dig anledning til fremragende rivaliseren.

    Udvikleren NetherRealm Studios er uforlignelig til at få dig til at føle dig helt uovervindelig, når du besejrer en ven i et kampspil. Deres Mortal Kombat-serie giver kampene en fantastisk fysisk følelse, og det samme gælder Injustice: Gods Among Us.

    Der er to måder at spille online på, ud over de sædvanlige en mod en-kampe: King of the Hill og Survival. King of the Hill sætter en gruppe kæmpere op mod hinanden, som skiftes til at prøve på at blive kongen ved at vælte den siddende mester. Jo længere kongen bliver siddende, jo mere erfaring får han, og dermed bedre muligheder for at få ekstra genstande og kostumer. Survival minder om det, men med den lille detalje, at din energi ikke bliver fyldt op mellem kampene, så lederen skal være mere forsigtig for at blive på toppen.

    Injustice: Gods Among Us lokker dig hele tiden tilbage til endnu en kamp med online udfordringer og ranglister. Det kommer til at kræve hård træning, for konkurrencen er overmenneskelig.

    • 1080p

      1080p

    • Spillere

      1-2 Spillere

    • Netværksfunktioner

      Netværksfunktioner

    • 720p

      720p

    • 1080i

      1080i

    • Netværksspillere

      2-8 Netværksspillere

    • Netværksspil

      Netværksspil

    •  
    •  
    •  
     
     

    Se det i aktion

    Videoer og billeder

     
     

    Injustice: Gods Among Us

    Injustice: Gods Among Us