Triangle Circle Shapes
Square Cross Shapes

inFAMOUS™: Festival of Blood

  • PS3

Drag ud på en rejse til den mørke side på PlayStation 3.

  • Udgivelsesdato: Ude nu
  • Genre: Action
  • Udgiver: SCEE
  • Udvikler: Sucker Punch
    inFamous 2 Festival Of Blood Featured Image
    • Indtag rollen som Cole MacGrath i en spændende, ny selvstændig historie, hvor du kæmper mod blodtørstige vampyrer i løbet af en enkelt skrækindjagende nat i byen New Marais.
    • Gør brug af nye kræfter for at besejre brutale fjender, og udforsk eller skab et uendeligt udvalg af nye niveauer ved hjælp af User Generated Content-mode.
    • Grib fat i din PlayStation Move-bevægelsescontroller, og brug den til at bekæmpe nattens væsener på en helt ny måde på PlayStation 3.
    • Oplev inFAMOUS: Festival of Blood uden den originale inFamous 2 Blu-ray Disc.
    inFamous 2 Festival Of Blood screenshot

    Mareridt i New Marais

    inFAMOUS: Festival of Blood på PlayStation 3 er en helt ny historie, der finder sted i New Marais i inFAMOUS 2. Historien udfolder sig på Pyre Night, en fiktiv festdag i byen, og fortælles fra Cole MacGraths bedste ven Zeke Dunbars perspektiv. Begivenhederne i inFAMOUS: Festival of Blood begynder med, at Cole vover sig dybt ned i byens katakomber for at redde civile, der er blevet fanget dér.

    Da han kommer ind, finder Cole en ung kvinde, der råber om hjælp. Desværre for ham viser hun sig at være en vampyr, og hun angriber ham, slår ham bevidstløs og trækker hans krop igennem mørket. Da Cole vågner, ligger han ved siden af liget af en meget gammel vampyr - Bloody Mary. Cole skæres op af en af de blodsugende undersåtter og bruges til at vække denne flere hundrede år gamle vampyr, som hurtigt begynder at suge blod fra ham.

    Flere timer senere kommer Cole til bevidsthed, desorienteret og frarøvet sit trofaste nærkampsvåben, the Amp, og han bliver hurtigt klar over, at han kun har én eneste nat til at finde Bloody Mary og ramme en pæl igennem hendes hjerte, før han forvandles til et skyggernes væsen for evigt som følge af hendes giftige bid. Med nye kræfter og en by, der er oversvømmet af skrækindjagende monstre, bliver dette en nat i New Marais, som Cole MacGrath aldrig glemmer.

    inFamous 2 Festival Of Blood Preview Screenshot

    Grib mørket

    Sammen med Coles enorme arsenal af elektriske superkræfter, som du kunne opleve i inFAMOUS 2 på PlayStation 3, er der en række nye evner med et passende uhyggeligt twist i inFAMOUS: Festival of Blood, nu da Cole er en vampyr.

    Den første af dem er Swarm, som giver dig mulighed for at forvandle dig til hundredvis af flagermus og bevæge dig over store afstande på kort tid. Denne nye evne er perfekt, hvis du skal frem til et interessepunkt på kortet, der tilfældigvis ligger i den anden ende af byen. Men pas på - den opbruger en stor del af Coles energi, som kan genopbygges ved at suge blod fra civile. For at fylde energien op igen skal du bare gå hen til nogen og trykke på R1-tasten på din trådløse controller.

    Den anden nye evne, som Cole har til sin rådighed, er Vampire Vision, som kan bruges til at opdage blodsugere, der skjuler sig ved at ligne mennesker, og til at opdage hemmelige gange og skjulte steder på det udvidede kort over New Marais. Når kampene bliver voldsomme, eller du pludselig er omringet af en hær af levende døde, så brug Punch Blast, en kraftfuld manøvre, der slår benene væk under modstanderne og gør dem helt sårbare over for et dræbende angreb som f.eks. en pæl gennem hjertet.

    En af de største tilføjelser til Coles kræfter er Shadow Stake, som afløser the Amp. Den er perfekt til at slås mod vampyrer på gaderne i New Marais, og takket være den skarpe ende er den det ultimative våben til at gøre det af med en skarptandet fjende. Det gør du ved at stå over en falden fjende og trykke på Square-tasten på din trådløse controller, før de kan komme på benene igen og angribe dig.

    Du har kun en enkelt nat til at redde Coles sjæl, så du er nødt til at mestre hver eneste af disse nye kræfter hurtigt - ellers er New Marais' helt dømt til en evighed, hvor han skal skjule sig i skyggerne og suge blod fra uskyldige.

    inFamous 2 Festival Of Blood Preview Screenshot

    Gør dem bange

    Når du har kæmpet dig igennem inFAMOUS: Festival of Bloods hovedkampagne, er der stadig masser at gøre, bl.a. at udforske det kæmpestore kort og lede efter Canopic Jars, særlige små glas med blod, der kan fylde Coles blodmåler. Hvis blodmåleren er fyldt, behøver du ikke at suge så meget blod fra intetanende civile, der går rundt i gaderne i New Marais.

    Der er også en stor samling af lydspor, som er efterladt af Bloody Mary, og som du kan finde ved at gennemsøge hvert eneste hjørne af kortet, for ikke at nævne omstrejfende flokke af monstre, som skal slagtes, før byen kan blive normal igen, så sørg for at fange hvert eneste af dem for at fuldføre hele spillet.

    Sidst men ikke mindst kan du med fleksible værktøjer og muligheder gøre alle dine ideer til et spændende minispil eller en sidemission på få øjeblikke via inFAMOUS: Festival of Bloods funktion til brugergenereret indhold. Med den kan du tilpasse din ide og forfine den, før du uploader den fra din PS3 til PlayStation Network, så inFAMOUS-fællesskabet kan afprøve din kreation. Så sørg for at skabe noget skræmmende, og se så blodet og gnisterne flyve.

    • Dolby 5.1

      Dolby 5.1

    • Spillere

       Spillere

    • Netværksfunktioner

      Netværksfunktioner

    • 720p

      720p

    • Netværksspil

      Netværksspil

     
     

    Se det i aktion

    Videoer og billeder