Du er helten

Vi præsenterer Aloy, helten i dette utrolige eventyr.

 
 
Triangle Circle Shapes
Square Cross Shapes
 
 

En legende bliver født

Aloy er udstødt af sin stamme og har aldrig kendt en moders kærlighed eller følelsen af fællesskab. Hendes eneste ledsager har været den alvorsfulde eneboer Rost, der har opfostret hende.

Rost har lært Aloy at overleve i den hårde natur og at betragte luksus og komfort som svaghed – men han har ikke kunnet give svar på det spørgsmål, der vejer tungest: hvem er Aloys forældre, og hvorfor er hun udsødt? 

 
 

Nu står Aloy på tærsklen til voksenlivet, og måske kan hun endelig få de svar, hun søger. For at opklare mysteriet må hun dog forlade sit hidtidige liv og søge ud i verden, hvor ukendte stammer holder til, og nye trusler venter.

For at overleve må Aloy til fulde udnytte sin skarpe indsigt, gode intelligens, opfindsomme håndværksevner og frem for alt sine færdigheder med bue og spyd mod både mægtige maskiner og dødbringende krigere. 

Disse egenskaber samt hendes ubønhørlige trang til at finde sandheden kaster ikke kun Aloy ud i hendes personlige gåde men også i et langt større mysterium: Hvor kommer maskinerne fra? Hvad blev der af de fortidige? Kan den katastrofe, der udslettede de fortidiges byer, gentage sig?

På sin rejse fra udstødt barn til sagnomspunden maskinjæger opdager hun, at hendes egen hemmelighed når helt ind til hjertet af de forbudte spørgsmål … 

 
 

Se en svunden civilisations ansigter

Aloys allierede og fjender

Rost er en vejrbidt udstødt, der har opdraget Aloy i vildmarken. Han er en ærlig mand, men skæbnen har ikke været god ved ham. Kun matriarkerne ved, hvorfor han blev udstødt, og det synes svært at tro, at han kunne finde på at begå en forbrydelse mod stammen …

Varl er en ung stridsjæger fra nora-stammen, der må leve med at være søn af Sona, stammens hårde stridshøvding og legendariske helt. Hverken Varl eller hans søster Vala har fået megen støtte fra deres moder, der altid har ment, at hårdt arbejde og dygtighed var løn i sig selv.

Solkongen Avad er carja-stammens 14. monark, og selvom han er en blid sjæl, er han faktisk den første carja-konge til at tage tronen med blod på hænderne. Avad troede aldrig selv, at han ville blive konge, da hans storebror syntes bedre egnet, men nu har Avad endelig indset, at han intelligens og empati gør ham til en bedre konge end al broderens styrke og selvtillid …

horizon-zero-dawn-avad-two-column-01-ps4-eu-27eb17

Erend så sin faders alkoholisme og mangelfulde lederskab splitte oseram-stammen og forårsage unødvendige magtkampe. Mens dette fik hans søster Ersa til at kæmpe hårdt for et bedre liv, kom Erend til at hade sin faders fiaskoer – og frygte, at han selv ville gentage dem. Således er han nu på vej mod depression, selvdestruktion og drukkenskab.

Vanasha er egentlig fra Meridian, men hun har i to år arbejdet som spion blandt skygge-carjaene for at overtale den fornemme dronning Nasadi til at flygte tilbage til solstaden. Denne opgave er næsten fuldført, men nu er al adgang til og fra citadellet pludseligt blevet lukket ned under mystiske omstændigheder …

Helis er kendt som "solens skræk" – både blandt de andre stammer og sine egne soldater. Han anfører skygge-carjaenes oprør og nu også den dystre kult "Eklipsen". Oprindeligt var han en hædret soldat i carja-solriget, og hans beslutsomhed bragte ham op gennem rækkerne, indtil den gale solkonge endelig bemærkede ham.

Således blev Helis kongens nådesløse og dødbringende højre hånd, og han var snart den næstmest forhadte mand i riget – kun overgået af sin grusomme konge.

horizon-zero-dawn-helis-two-column-01-ps4-eu-27eb17
horizon-zero-dawn-sylens-two-column-01-ps4-eu-27eb17

Sylens kendes af mange som "mørkegængeren", og der fortælles mange myter og legender om ham blandt stammerne. Kun få har mødt ham, og selv de ved kun ganske lidt om denne sælsomme vismand: Han er en enestående maskinjæger, han besidder en utrolig viden, han betaler godt for artefakter og maskindele, og han dræber uden tøven, hvis man kommer på tværs af ham.