Triangle Circle Shapes
Square Cross Shapes

GHOSTBUSTERS™: SANCTUM OF SLIME

  • PS3

Spænd din proton pack på ryggen og gør dig klar til et helt nyt Ghostbusters-eventyr.

  • Udgivelsesdato: Ude nu
  • Genre: Shooter
  • Udgiver: Atari
  • Udvikler: BeHaviour
    Ghostbusters Sanctum Of Slime Featured Image
    • Kæmp mod spøgelser i kloakerne, på kirkegårdene og flere andre steder, når du fordyber dig selv i kampen mod det paranormale.
    • Kør i den helt nye ECTO-4WD, når du tager kampen op mod ondskaben og kombinerer våbenangreb med dine holdkammerater.
    • Udslet den spøgende trussel med op til tre venner i samarbejdende multiplayer mode.
    Ghostbusters Sanctum Of Slime screenshot

    Spøgelsesbyen

    Ghostbusters: Sanctum of Slime på PlayStation 3 har en helt ny historie i poltergeistpolitiets univers, der er skrevet af redaktøren af tegneserien The Real Ghostbusters, Tom Waltz.

    Historien begynder næsten 4.000 år tilbage i tiden med dødsfaldet af den ældgamle dæmon Dumazu og medlemmer af den kult, der tilbad ham. Derefter hopper historien frem til nutiden, hvor du ser, hvad der skete med Janosz Poha, kuratoren på Manhattan Museum of Art, der blev besat af dæmonen Vigo, i filmen Ghostbusters II.

    Det viser sig, at Poha blev sendt til en psykiatrisk institution, men blev udskrevet et par år senere. På institutionen mødte han en mand ved navn Ismael, der hævdede at være det sidste medlem af kulten, der tjente Dumazu. Ismael gav ham til opgave at finde et skår af Relic of Nilhe, en mystisk artefakt, med kraften til at genoplive det onde væsen.

    Poha fandt skåret, og som resultat blev New York invaderet af skrækkelige spøgelser. Det er her, du træder ind i billedet, som lederen af holdet af nybegyndere, der skal nedkæmpe den forfærdelige plage, som har overtaget gaderne i the Big Apple.

    Ghostbusters Sanctum Of Slime screenshot

    Nyt hold, nye våben

    Der er 12 missioner i alt, som du kan skyde dig gennem i Ghostbusters: Sanctum of Slime på PlayStation 3. De omfatter en kæmpe edderkops hule, en kirkegård og undergrundsbanen i New York City. Du bliver hjulpet på vej af en række farvekodede våben, der hver især egner sig perfekt til at tilintetgøre bestemte uhyggelige væsener.

    Gule spøgelser er for eksempel ekstremt stærke og kræver, at du skifter til det nye våben Fermion Shock, mens røde spøgelser er meget svagere og forsvinder hurtigt, når de bliver ramt af Proton Stream. Efterhånden som du kæmper dig gennem missioner, skal du overvinde horder af fjender, herunder besatte mennesker, zombier og endda dæmoniske rullestole. Ja, du hørte rigtigt, dæmoniske rullestole.

    Når du når til slutningen af en bane, får du til opgave at besejre en gigantisk boss. Her har du et tip - bliv ved med at bevæge jer, når I står over for en af dem. Jo mere I bevæger jer rundt, jo mindre er chancen for, at I bliver ramt.

    Sørg også for at ødelægge så mange genstande i omgivelserne som muligt; de indeholder muligvis nogle klassiske Ghostbusters-samlerobjekter, der kan hjælpe med at øge din score i spillet.

    Ghostbusters Sanctum Of Slime screenshot

    Tag slimet online

    I Ghostbusters: Sanctum of Slime kan du invitere op til tre af dine venner eller op til tre andre spillere via PlayStation Network til at hjælpe New York City med deres spøgelsesproblem i spillets samarbejds-multiplayermode.

    Selvom det er muligt at spille alene med computerstyrede holdkammerater, er der ikke noget som at slå sig sammen med venner og kæmpe om, hvem der får den højeste score.

    Spillet kan også spilles offline med op til tre venner, hvis I har trådløse controllere nok til alle. Når du er klar til at bekæmpe spøgelser, skal du bare vælge en af de helt nye figurer, herunder lederen Alan Crendall, Samuel Hazer og den blåhårede Bridget Gibbons.

    Er du klar? Held og lykke, lærling. New York har brug for Ghostbusters.

    • Dolby 5.1

      Dolby 5.1

    • 1080p

      1080p

    • Spillere

       Spillere

    • Har indhold til download

      Har indhold til download

    • 720p

      720p

    • Netværksspil

      Netværksspil

    •  
    •  
    •  
    •  
     
     

    Se det i aktion

    Videoer og billeder