Triangle Circle Shapes
Square Cross Shapes

Genji: Days of the Blade

Kun på PlayStation
  • PS3

Historien om den japanske kriger, der grundlagde et imperium.

  • Udgivelsesdato: Ude nu
  • Genre: Action
  • Udgiver: SCEE
  • Udvikler: Game Republic
    Genji Days Of The Blade Screenshot 4
    Året er 1187, og den splittede Heishi-klan er ved at samle tropperne. Alt imens deres brutale krigere ødelægger templer og landsbyer - og rygterne om deres mørke nye kræfter spredes - tvinges Genkuro Yoshitsune til at samle sine Genji-samuraier omkring sig og indlede det endelige slag for at sikre det klassiske Japans overlevelse.Kun på PlayStation®3, Genji: Days of the Blade leveres af Yoshiki Okamoto, det prisbelønnede kreative talent bag Street Fighter II, Resident Evil og Devil May Cry. Med en kombination af forbløffende, biograflignende grafik, flydende, elegant sværdkamp og en episk historie, der er baseret på Japans længstlevende legende, gør dette spil sig klar til at definere næste generations kampspil.Du fører Yoshitsune og hans mænd ind i massive kampe mod hundredvis af krigere, mens du gør, hvad du kan for at besejre den fjendtlige krigsherre i episke kampscener, der er baseret på den japanske historie.Smukt detaljerede slagmarker reflekter det feudale Japans storhedstid, fra de forbløffende detaljer fra det store søslag ved Dannoura til monumentale kampe på hesteryg ved Ichinotani, i en af de mest opslugende og episke spiloplevelser, der nogensinde er skabt.
    • Skift mellem fire spilbare figurer ad gangen – drag fordel af hver figurs unikke kampstilarter, eller slip hærgende, holdbaserede kombinationer løs ved at skifte figurer under angrebene
    • Detaljerede kampe - yndefuldt koreograferede sværdkampe optaget af Mitsuhiko Seike, Japans fineste sværdkæmper, har givet den realistiske action hjerte og sjæl
    • Over 15 timers gameplay, der forsætter historien om Yoshitsune og er baseret på den historiske kamp mellem Genji-klanen og Heishi-klanen
    Genji Days Of The Blade Screenshot 5

    Fra historie til legende

    Genji: Days of the Blade, som finder inspiration i en af Japans mest berømte og vedvarende legender, folder sig ud på PlayStation®3.

    Lige fra starten domineres oplevelsen af Genji: Days of the Blade af spillets smukke grafik. Spiludvikleren Game Republic har bygget videre på den kunstneriske stil, der blev præsenteret i deres PlayStation®2-spil, Genji. Dermed har de skabt et spil, der blander historiske og overnaturlige elementer sammen på PlayStation®3.

    Miljøerne emmer af liv, specielt de udendørs scener, som har en næsten magisk atmosfære, der er fængslende at se på. Lys-, vand- og ildeffekter føjer dybde til kvaliteten af hver enkelt scene.

    På samme måde vidner hovedfigurerne og deres modstandere, lige fra ansigtstræk til dekorative udsmykninger på panser og tøj, om det store arbejde, der er lagt i præsentationen. Når der udføres signaturmanøvrer i kampe, bliver disse elementer understreget, og spillets verden skifter tempo og får en drømmeagtig, overnaturlig langsomhed. I de øjeblikke bliver Days of the Blade en oplevelse i high definition, som minder om den kunstneriske stil i film som House of Flying Daggers og Hero.

    I selskab med helte

    Genkuro Yoshitsune ledsages endnu en gang af Benkei (de er begge højt agtede figurer fra japanske folkesagn), og sammen bekæmper de to den frygtede Heishi-klans genopblomstrede ondskab. De står ikke blot over for et overvældende antal fjender, men det er også fjender, som har lavet en dunkel pagt med enheder fra Underverdenen, og de legendariske figurer får følgeskab af to nye spilbare figurer.

    Shizuka, som har opgivet sin rolle som Amahagane-præstinde, har i stedet grebet til våben mod Heishi-klanen. Hurtig og adræt som hun er, forvandler hun kamp til en dødsdans med sine kendetegnende kædeklinger – et våben, som gør det muligt for hende at hale fjender til sig, kaste sig ind i slagsmålet eller svinge sig over kløfter.

    Buson er mere gådefuld. Denne svært pansrede kriger er velkendt for fans af Genji på PS2, men han er mere, end han umiddelbart ser ud til.

    Eventyr, historiske facts og legender

    Inspirationen til Days of the Blade kommer fra en rigdom af japansk historie og sagntradition. Genkuro Yoshitsune (1159-1189) var en af de mest navnkundige Samurai-hærførere i japansk historie. Han anførte Genji-klanen i kampen mod Heishi-klanen, som udøvede næsten eneherskende kraft gennem kontrol over kejseren.

    Mange legender er blandet med historien, og dermed har Days of the Blade fået mange overnaturlige elementer lige fra besatte Heishi-krigere fra Underverdenen til den gigantiske krabbe.

    I den sidstnævnte historie tror man på, at ånderne fra faldne samuraier fra Slaget ved Dan no Ura lever videre i krabberne, som bor ved disse kyster; og det betyder, at der fremstår menneskelige ansigter i mønstret på krabbernes skal.

    Det mærkeligste sagn handler om Slaget ved Koromogawa. Historisk set begik Yoshitsune selvmord, da han så, at enden var nær, og hans trofaste følgesvend Benkei holdt fjenderne på afstand. Men i legenden påstås det, at han undslap sin skæbne og flygtede til Mongoliet, hvor han blev til Djengis Khan.

    Klingernes dans

    Hvad der end er sandheden bag den historiske og sagnbundne baggrund, er der en ting, der er sikker – han var en dygtig kriger - og dette afspejles i Days of the Blade.

    Kampens dans er imponerende, og niveauet af kontrol giver dig mulighed for at koreografere bevægelser mod masser af fjender på én gang. Du kan meje fjender ned, snitte, kaste og blokere, mens du skifter fra fjende til fjende som en hvirvlende danser med dobbelte sværd.

    Evnen til at skifte våben, i real-time og midt i kampen, udvider dit repertoire af mulige angreb enormt. Når du kombinerer dette med skift af figurer, kan du hele tiden vælge det rigtige værktøj til jobbet og anvende et stort udvalg af taktikker.

    Mod vanskeligere modstandere dukker Amahagane op - mystiske juveler, som giver deres bærer en overnaturlig kraft kaldet Kamui. I det mystiske rum, som skabes af Kamui, kan du undgå fjendens angreb, mens du selv er i stand til at udøse en ødelæggende regn af slag over dine fjender.

    Et dynastis fødsel

    Game Republic har skabt en visuelt overrumplende lanceringstitel til PlayStation®3, som illustrerer forskellen mellem PlayStation®2 og den næste generation af spil.

    Det hurtige gameplay i Hong Kong-actionstil, som tilsyneladende er inspireret af aktuelle film, harmonerer med den forrygende grafik. Genji: Days of the Blade er både udfordrende og tilgængeligt, og spillet er en spændende blanding af historie og fantasi.

    • Spillere

       Spillere

    •  
    •  
    •  
    •  
     
     

    Se det i aktion

    Videoer og billeder