Triangle Circle Shapes
Square Cross Shapes

Football Manager Handheld 2010

Kun på PlayStation
  • PSP

Den prisbelønnede storsælgende fodboldmanagementserie vender nu tilbage til PSP, spækket med nye features.

  • Udgivelsesdato: Ude nu
  • Genre: Sport
  • Udgiver: Sega
  • Udvikler: Sports Interactive
    Football Manager Handheld 2010 screenshot

    • Se rapporter over individuelle spillere og deres profiler

    • Se hvad din assisterende træner mener om dit hold og hvilke ændringer han evt. ville foreslå at lave

    • Få nye lederevner i takt med at dit omdømme forbedres fra kamp til kamp

    Football Manager Handheld 2010 screenshot

    Verdens bedste job

    Football Manager Handheld 2010 har ikke en entydig historie - det overlader spillet til din fantasi. Uanset om du er en toptunet motivator eller en taktiker i træningsdragt, der eksperimenterer med træningen, så er det din managerstil og din karrieres højde- og lavpunkter, der former dit fodboldeftermæle.

    Du kan spille op til 30 sæsoner i en hvilken som helst af verdens største fodboldligaer og enten starte fra bunden og arbejde dig op gennem divisionerne eller gå direkte efter en topklub og begynde at bruge af det kæmpestore transferbudget, der normalt følger med. Men pas på: Topholdene er meget mindre overbærende, så det kan være en god ide at udføre dit job lidt længere nede i ligaen, ellers risikerer du at få sparket før jul.

    For at hjælpe dig til at føle dig som en manager giver bestyrelsen dig jævnlige opdateringer af, hvordan de synes, du klarer dig, og hvad holdets fans synes om dig. Vind bestyrelsens tillid, så kan du bede dem om ekstra transfer- eller lønkapital. Gør du dem vrede, kommer du til at se dig om efter ledige opslag på jobmenuen.

    Football Manager Handheld 2010 screenshot

    På sidelinjen

    Football Manager Handheld 2010 har et rendyrket og elegant udseende, som er enkelt og hurtigt at navigere i.

    Spillets Home-menu tilbyder ti muligheder, som indeholder kluboplysninger, personlige detaljer og meget mere, med undermenuer i hver kategori, der giver mere specifikke muligheder som f.eks. at inspicere din trup, udforme en træningsplan eller forsøge dig på transfermarkedet. Inden for hver enkelt menu er der fremhævet bestemte ord som f.eks. navne på spillere eller klubber, og ved at klikke på dem sendes du til den relevante side.

    På kampdage ser du banen i luftperspektiv, hvor dine spillere er repræsenteret af nummererede cirkler, og i et felt nedenunder gives der live-tekstkommentarer til kampen. I skærmens venstre side finder du muligheder for at tjekke hver enkelt spillers præstation, finde live-resultater fra konkurrenternes kampe samt inspicere bunkevis af fakta og statistikker. Du kan på ethvert tidspunkt sætte spillet på pause for at eksperimentere med taktikken eller sætte en reserve på banen, og du kan indstille kommentarerne til det tempo, der passer dig.

    Football Manager Handheld 2010 screenshot

    På træningsbanen

    Når du vælger side og overtager en spillertrup, kan de være et team af hårdtarbejdende professionelle eller en flok klynkende primadonnaer. Men én ting er sikker - du er nødt til at gøre dem tilfredse, hvis du ønsker resultater.

    Spillernes moral er afgørende i Football Manager Handheld 2010, og den kan påvirkes på mange måder. Folk bliver generelt sure over at blive sat på transferlisten, og mere subtile handlinger som f.eks. at sælge en af deres venner eller konstant bruge dem på uvante positioner irriterer dit mandskab. Hvis en spiller altid beklager sig over det mindste eller beder om flere penge, er det måske på tide at sende vedkommende videre.

    Talentspejdning er et andet aspekt af spillet, der er afgørende for at få succes, og du kan enten vælge at se nærmere på individuelle spillere eller sende dine talentspejdere på opgaver overalt i verden. Rapporter fra talentspejdere er nyttige og giver særskilte oplysninger om en spillers evner og potentiale, så du enten kan satse på en etableret professionel eller tage chancen med en lovende ung spiller. Dine talentspejdere tilbyder endda en sammenligning mellem den pågældende spiller og en af de spillere, du allerede har på holdet.

    Hvis man skal beskrive spillet med ét ord, må det være "omfattende". Databasen over tilgængelige spillere og klubber er overvældende, og du kan bruge timer på at søge efter den næste store kontrakt. Det er kort sagt en fuldt udviklet manager-simulation, som du kan tage med overalt.

    • Spillere

      1-2 Spillere

    • Player Types

      1-2 Player Types

    • Netværksspil

      Netværksspil

    •  
    •  
     
     

    Se det i aktion

    Videoer og billeder