Triangle Circle Shapes
Square Cross Shapes

Final Fantasy Tactics®: The War of the Lions™

  • PS Vita
  • Også på PSP

Under de hvide og de sorte løvers bannere bliver Ivalice splittet ad på grund af en krig.

  • Udgivelsesdato: Ude nu
  • Genre: Role-Playing Game
  • Udgiver: Square Enix
  • Udvikler: Square Enix
  • Også på PSP
Final Fantasy Tactics War of the Lions screenshot 3

I efterdønningerne af halvtredsårskrigen bliver kongeriget Ivalice endnu engang kastet ud i problemer. Duke Larg og Duke Goltanna kæmper om kontrollen over den toårige Prins Regent og tronen, da adelen og de frie riddere slutter sig til deres bannere.

Square Enix bringer den roste Final Fantasy Tactics serie til PSP-systemet med et episk eventyr, der finder sted i Final Fantasy universet. Gå tilbage til Ivalice og opdag et land med et opfindsomt design, der giver en storslået baggrund til en politisk ladet historie om to unge mænd, der kaster sig ud i at genskabe historiens gang.

  • Oplev stategisk drejebaseret kamp på 3D kamppladser, der er bragt til live med ikonisk kunst og visuelle effekter
  • Tilpas din figur med 22 jobs og over 400 egenskaber
  • Kæmp mod dine venner eller slut dig sammen med dem i samarbejdende missioner
Final Fantasy Tactics War of the Lions screenshot 4

First fantasy

Final Fantasy Tactics: The War of the Lions, som er et klassisk rollespil, gør klar til en spændende debut på PSP.

Final Fantasy Tactics: The War of the Lions, som er et klassisk rollespil, gør klar til en spændende debut på PSP.

Final Fantasy Tactics: The War of the Lions er et traditionelt rollespil, der adskiller sig fra andre Square Enix-spil på nogle få meget vigtige punkter.

The War of the Lions blev oprindeligt udgivet i 1997, hvor det i første omgang kun var tilgængeligt i Japan indtil en begrænset udgivelse i Nordamerika året efter. Spillet blev rost af kritikerne dengang, og det spillede en vigtig rolle ved at sætte en standard, som denne type spil siden er blevet bedømt ud fra. Nu ti år senere er denne opdaterede version af klassikeren, som udgør den første i en række af Final Fantasy-spil, der er på vej til PSP-systemet, stadig et af de bedste rollespil, du kan få.

The War of the Lions udforsker en mørk periode med grum borgerkrig i kongeriget Ivalice, og historien følger kampen mellem Duke Goltanna og Duke Larg om kontrollen over den toårige prinsregent og tronen. Med denne kulisse af politik og interne kampe udforsker historien uretfærdigheden i uligheden mellem adel og borger, rig og fattig.

I denne opdaterede version til PSP gøres historien levende ved hjælp af anime-agtige animationer, som i modsætning til andre Final Fantasy-filmsekvenser er karakteriseret ved en meget flot håndtegnet stil. Kombineret med lydsiden, som er komponeret af Hitoshi Sakimoto, gør det The War of the Lions fascinerende.

Kampene i The War of the Lions er meget forskellige fra andre Final Fantasy-spil: I stedet for at din side stiller op imod fjenden, er kampene baseret på et gridsystem. Dette tilføjer bevægelse, rækkevidde, facing og, for at give perioder med formularer og egenskaber til områdeødelæggelse, samling og spredning af din gruppe i forbindelse med taktiske overvejelser.

Hver kamp finder sted i et 3D-miljø baseret på dette gridsystem. Animationen af figurer og effekter er kitschet men vidunderligt engagerende. Den ikoniske stil vil være velkendt med det samme, og den er blevet kopieret mange gange i de seneste ti år, men sjældent overgået.

Omhyggelig planlægning gør dig i stand til at drage fordel af terrænet og bygningerne, og du kan f.eks. bruge højder til langdistanceangreb eller bruge choke- points til at beskytte dine mere svage magikere fra fjendens angreb. Fra ørkenen Sietch til brostensgader i byen præsenterer hver kamparena dig for forskellige udfordringer og taktiske valg.

Figurudviklingen i The War of the Lions sker via Jobniveauer. Når du har opnået en vis grad af færdighed i en profession, låses der op for en ny – for at blive Munk skal du f.eks. forinden være blevet niveau 2 Ridder, hvilket igen kræver, at du er blevet niveau 2 Væbner. Med 22 forskellige Job og mere end 400 egenskaber at lære, og evnen til at skifte nemt imellem dem, får du et fantastisk udvalg af muligheder, når du skaber dine figurer.

Udover de mange tilgængelige figurmuligheder er der også gæsteoptrædener af berømte Final Fantasy-figurer, så du f.eks. kan rekruttere figurer som Balthier fra Final Fantasy XII og Cloud fra Final Fantasy VII.

Understøttelse af trådløst multiplayerspil er prikken over i'et i denne moderne klassiker. Hvis du går ind i en af de kroer, der findes i hele Ivalice, og snakker med kroværten, så får du mulighed for at kaste dig ud i en mission enten i samarbejde med eller i kamp mod venner.

For fans af det oprindelige spil fra 1997 vil The War of the Lions være en smuk rejse i minderne, for spillere af de nyere Final Fantasy-spil bliver det en ny måde at udforske det ikoniske univers Ivalice, og for nybegyndere er det en helt uundværlig rollespilsoplevelse på PSP.

  • Spillere

     Spillere

  •  
  •  
  •  
  •  
 
 

Se det i aktion

Videoer og billeder