Triangle Circle Shapes
Square Cross Shapes

Family Guy™ Back To The Multiverse

  • PS3

Slut dig til Griffin-familien og deres venner i en helt ny historie baseret på den populære “Road to the Multiverse”-episode.

  • Udgivelsesdato: Ude nu
  • Genre: Action
  • Udgiver: Activision
  • Udvikler: Heavy Iron Studios
    Family Guy Back To The Multiverse Featured Image
    • Kæmp dig vej igennem niveauer med Multiverse-tema som enten Stewie eller Brian, hver især med unikke evner og våben.
    • Opspor Stewies onde tvilling, Bertram, som er vendt tilbage og er fast besluttet på at tilintetgøre Quahog.
    • Slå jer sammen i samarbejds- og multiplayermodes, eller konkurrer mod hinanden via PlayStation Network.
    Family Guy Back To The Multiverse screenshot

    Universets soldat

    I Family Guy: Back To The Multiverse træder du ind i den skøre tv-serie, hvor du i rollerne som Stewie og Brian skal redde verden fra Stewies afsindige, dimensionsrejsende halvbror, Bertram.

    Historien er inspireret af et af seriens bedste afsnit, "The Big Bang Theory", hvor Stewie bliver tvunget til at dræbe den onde Bertram for at forhindre, at selve universets tidsstruktur falder fra hinanden. Afsnittet blev straks anerkendt som en klassiker, og spillet fortsætter i samme vanvittige spor, da en ny Bertram dukker op fra et parallelunivers og er opsat på at udrydde Stewie en gang for alle. Denne gang er hans metoder endnu mere afsindige og groteske end nogensinde før.

    Den nervøst anlagte galning har bygget en fjernbetjening til multiverset, der gør ham i stand til at springe mellem universerne, hvor han rekrutterer deres bizarre indbyggere i kampen mod Stewie. Nu skal Stewie og Brian stoppe Bertram, og derfor bliver de nødt til at bevæbne sig til tænderne og indlede et frontalangreb på rumkyllinger, blodtørstige pirater og et usandsynligt voldeligt Amish-samfund. Heldigvis har de lige de rette værktøjer til jobbet.

    Family Guy Back To The Multiverse screenshot

    Tossede tegninger

    Family Guy: Back To The Multiverse ser ud præcis som tv-serien, og figurerne og deres vanvittige verden er vakt til live, så tegnefilmens visuelle stil stadig er bevaret selv i 3D. Alt er gengivet trofast i forhold til forlægget, lige fra den hurtige action i spillets baner, der er fyldt med fjender, til de mange morsomme mellemsekvenser, der dukker op i løbet af eventyret: Det føles virkelig, som om du spiller et afsnit af Family Guy.

    En af fornøjelserne ved spillet er at genkende berømte elementer fra serien – og den utrolige absurditet bliver selvfølgelig kun endnu sjovere, når du selv overtager styringen og pløkker vanvittige fjender overalt.

    Lydsiden er også fantastisk, og manuskript og replikker er skrevet af seriens skabere, mens de rigtige skuespillere lægger stemmer til. Historien er intelligent, og de mange jokes er hysterisk morsomme og sikrer, at spillet er lige så propfyldt med vanvittige grin som serien.

    Family Guy Back To The Multiverse screenshot

    En familiær affære

    Foruden babyen Stewie med den skarpe tunge og hunden Brian med de dumsmarte bemærkninger er alle dine yndlingsfigurer fra Family Guy med i spillet, lige fra den håbløse far Peter til den pinlige mor Lois – og når den sære familien Griffin er på banen, er der garanteret bidske kommentarer og lårklaskende situationer i farvandet.

    Nogle af de komiske øjeblikke vil du genkende fra tv-seriens mest populære øjeblikke, mens andre er helt nye – og lige så surrealistiske og ekstreme, som du kunne forestille dig, da de er skrevet af seriens skabere.

    I løbet af deres spændende rejse gennem de underlige paralleluniverser møder Stewie og Brian også en masse fantastiske bifigurer, lige fra morderiske kæmpehøns til psykopater i rullestole med hang til ødelæggelse. Og kampene er så overdrevne, at du vil fnise for dig selv, mens du spiller.

    Family Guy Back To The Multiverse screenshot

    Oplev farcen

    Family Guy: Back To The Multiverse byder på vanvittige oplevelser lige fra begyndelsen, hvor du skal springe mellem universerne i jagten på Bertram, mens du kæmper mod hans hærgende horder.

    Skurkene kommer i alle størrelser, men de deler ønsket om at give Stewie og hans hårdtprøvede ven Brian en enkeltbillet til evigheden. Heldigvis har vores uheldige helte adgang til en bunke vanvittige våben, som de kan give skurkene igen med – hver af dem har deres egne styrker og strategiske krav. Nogle af fjenderne bukker under for et skud fra Stewies flammekaster eller laserpistol, andre er mere sårbare over for Brians pistol eller haglgevær. Det er op til dig at afgøre, hvilken figur og hvilke våben der er bedst egnede til kampen, og at skifte mellem dem, som det passer dig bedst

    Når fjenderne er besejrede, efterlader de penge – snup nok af dem, så du er klar til at købe nye våben og særlige kostumer, der kan hjælpe dig videre i eventyret. Husk: Du skal opgradere dit arsenal for at overvinde nogle af de vildeste bosser, du møder…

    Når du har mestret singleplayer-delen af spillet, byder Family Guy: Back To The Multiverse på en række skæve, sjove udfordringer, der tester, hvor skarpt dit hoved (og dine sigteevner) er, mens der bliver skruet ekstra meget op for underholdningen i multiplayer-spiltyperne, hvor du kan samarbejde eller dyste med op til tre venner på delt skærm. Oprørsk, larmende og komplet kaotisk. Det er den perfekte måde at teste dine evner på, mens humoren når nye vanvittige højder.

    • 1080p

      1080p

    • Spillere

       Spillere

    • Netværksfunktioner

      Netværksfunktioner

    • Har indhold til download

      Har indhold til download

    • 720p

      720p

    • 1080i

      1080i

    • Netværksspil

      Netværksspil

    •  
    •  
    •  
     
     

    Se det i aktion

    Videoer og billeder