Triangle Circle Shapes
Square Cross Shapes

Fallout: New Vegas

  • PS3

Oplev alle stederne og lydene i det fantastiske New Vegas, bragt til dig fra Vault-Tec, Amerikas førstevalg i Post Nuclear Simulation.

  • Udgivelsesdato: Ude nu
  • Genre: Shooter
  • Udgiver: Bethesda
  • Udvikler: Obsidian
    Fallout New Vegas Featured Image
    • Udforsk de farlige sletter i det store sydvest i sikkerhed og komfort fra dit helt eget skjulested.
    • Mød folk, konfronér skrækindjagende skabninger og bevæbn dig selv med det seneste inden for højteknologiske våben, når du skaber dig selv et kendt navn på en spændende ny rejse over Mojave-ørkenen.
    • Nyd nye tilføjelser såsom Companion Wheel, der effektiviserer følgesvendenes retning og et Reputation System, der sporer konsekvenserne af dine handlinger.
    Fallout New Vegas screenshot

    Hvad der sker i Las Vegas…

    Oktober, 2281. Velkommen til et Las Vegas, der er meget forskelligt fra det spille-Mekka, man kender fra Hollywood-film. Det her er New Vegas, de sørgelige rester af en by, der gik til under Den Store Krig 204 år tidligere – og en by, der ikke blot er blevet revet fra hinanden af atom-mutanter, men hvor fredløse og banditter også kæmper en blodig kamp om magten.

    Du spiller The Courier, en ensom budbringer, der bliver skudt ned og efterladt til den visse død i Mojaveørkenen. Spillet foregår fire år efter det episke Fallout 3, og i den anden ende af USA, og historien drives alene frem af dine beslutninger og handlinger, når du forsøger at finde frem til det, der kunne have været din morder. Danner du kalkulerede alliancer med desperate revolvermænd og sandblæste fraktioner? Eller vader du ind med pistolerne trukket i et forsøg på selv at erobre de fallerede kasinoer og falmede neonlys?

    Det er en forræderisk balancegang. Når du bevæger dig rundt i Mojaveørkenen, indtager den berygtede Vegas Strip, den kæmpemæssige Hoover Dam og utallige afsvedne bebyggelser herimellem, indser du, at du for at skaffe nogle få venner samtidig får endnu flere fjender. Nøglen til overlevelse ligger i din evne til at spille grupper ud mod hinanden for at holde din egen ryg fri. Hvis du kludrer i det, er du kaktusføde.

    Fallout: New Vegas er en af markedets mest uafgrænsede, opslugende oplevelser. Se nærmere på det nu, og få en unik smag på Las Vegas. Nyd dit ophold.

    Fallout New Vegas screenshot

    Helvedesild

    For Fallout-veteraner udgør den nye Hardcore-mode en endnu større udfordring. Du skal hele tiden være opmærksom på din krops behov, både når det gælder dehydrering, sult og udmattelse, som er konstante trusler. Førsteklasses evner i forhold til ressourcehåndtering er også en nødvendighed, eftersom ammunition nu har en vægt og tærer på din overordnede bærekapacitet. Det tager også længere tid for Stim-Paks og Rad-Away at helbrede dig. Hardcore-mode er barsk og kan deaktiveres til enhver tid, men hvis du kan stå distancen hele vejen til afslutningen af spillets hoveddel, modtager du en særlig belønning.

    Få fat i Collector's Edition, og få en dokumentar, der går bag kulisserne og fortæller om, hvordan en udvikler af en spilleautomat fra den virkelige verden hjalp til med at designe Fallout: New Vegas' utallige sideattraktioner. Der er også en tegneserieroman, som giver dig en værdifuld indsigt i begivenheder, der baner vejen for Fallout: New Vegas, samt et sæt spillekort med en profil af alle hovedfigurer i spillet.

    Som noget eksklusivt for PlayStation 3 Collector's Edition leveres spillet med en værdikuponkode, som giver dig adgang til at downloade en særlig udstyrspakke omfattende beklædning med mere effektiv beskyttelse imod Nevadas ubarmhjertige sol, en 10 mm pistol, der giver dig en god start i forhold til Mojaveørkenens horder, samt – det bedste ved det hele – en vandfeltflaske, der aldrig skal genopfyldes, så du kan eliminere truslen om dehydrering.

    Fallout New Vegas screenshot

    En ægte gambler

    Fallout: New Vegas er et kæmpemæssigt kludetæppe bestående af udforskning, missioner og besynderlige opgaver, der sætter din omflakkende ånd og dine færdigheder på en hård prøve. På samme måde som i Fallout 3 er drivkraften din figurs erfaringsniveau, der definerer dine færdigheder, og hvor kraftfuld du er, når du begiver dig i kamp.

    I takt med at du opdager nye hjørner på kortet, gennemfører missioner og slår fjender i støvet, optjener du erfaringspoint, der i sidste instans forvandler The Courier til en overlevelsesekspert i særklasse. Du skal derefter vælge, hvordan du vil specialisere dig. For eksempel gør forbedrede låsedirkningsevner det nemmere at få adgang til våbenlagre, men det betyder måske, at du får færre færdighedspoint til dine skydeevner, ekspertise i computerhacking eller nogle af de mange andre færdigheder. Det betyder grundlæggende, at du kan spille spillet igennem mange gange og udvikle helt forskellige figurer hver gang.

    Karmasystemet vender også tilbage, hvilket påvirker den måde, verden reagerer på dig. Røv en bonde for alt, hvad han har, og din karma får skrammer, hvilket gør det mindre sandsynligt, at folk vil hjælpe dig i fremtiden. Hjælp bonden ved at gå hans ærinder eller forsvare ham imod angreb, og se din karma stige. Dette er et andet eksempel på, hvordan Fallout: New Vegas inspirerer dig til at præstere, og ofte betaler det sig at bevæge sig i området mellem karmaspektrets gode og dårlige ende.

    Som noget nyt i Fallout-serien er der rygtesystemet, der samarbejder med karmasystemet om at definere, hvordan du opfattes af andre folk i spillet. New Vegas er proppet med bander, og din loyalitet testes af de missioner, du vælger at deltage i. På en af disse opgaver skal du slå pjalterne sammen med en lokal militsgruppe for at storme en rivaliserende bandes svært bevogtede tilholdssted, hvilket gør dig afholdt hos militsen, men giver dig en varig bad standing hos banden. Til alt held er venligt- og fjendtligtsindede belejringer markeret på din trofaste PIP-Boy (dit personlige informationsværktøj), så du ved, hvornår du skal blive, og hvornår du skal stikke af.

    Alt dette finder sted i en verden, der er ødelagt af atomkrig. Raketkastere, napalmkastere, laservåben, atombomber i miniatureformat og meget andet er jævnt fordel over hele Mojaveørkenen. Udforskning, en uovertruffen udholdenhedsprøve, evnen til at tilpasse våben og en verden, der er spækket med muligheder: Fallout: New Vegas har det hele. Fallout: New Vegas er et spil, som er fuldt af valg, og hvor de største af dem afgør, hvorvidt du overlever eller ej. Spørgsmålet er, om du føler dig heldig nok til at udforske hvert enkelt hjørne af et land, hvor du kan blive dræbt hvert sekund?

    • Dolby 5.1

      Dolby 5.1

    • Spillere

       Spillere

    • 720p

      720p

    •  
    •  
     
     

    Se det i aktion

    Videoer og billeder