Triangle Circle Shapes
Square Cross Shapes

EA SPORTS™ Grand Slam® Tennis 2

  • PS3

Sving ind i actionen med PlayStation Move.

  • Udgivelsesdato: Ude nu
  • Genre: Sport
  • Udgiver: EA
  • Udvikler: EA
    Grand Slam Tennis 2 Featured Image
    • Lav et spor frem til storheden i det eneste spil, der lader dig spille på Wimbledon, samt French, US og Australian Open tourneringerne.
    • Nyd endeløse timer af frisk gameplay, når du arbejder dig Igennem et omfattende karriere mode, dybe online features og ESPN klassiker mode.
    • Vælg selv mellem en serie af nuværende og forhenværende mestre og legender, inklusiv Rafael Nadal, Roger Federer, John McEnroe, Boris Becker og Martina Navratilova.
    Grand Slam Tennis 2 screenshot

    Er du vild med tennis?

    Lige fra begyndelsen serverer EA SPORTS Grand Slam Tennis 2 på PlayStation 3 en suveræn omgang autentisk sportsaction, der er uimodståelig for enhver tennisfan. Den smarte tv-studielignende præsentation giver dig den perfekte introduktion til en stjernespækket verden, hvor tennislegender som f.eks. Björn Borg og Martina Navratilova spiller side om side med nutidens mestre som Novak Djokovic og Maria Sharapova.

    EA SPORTS Grand Slam Tennis 2 indfanger lighederne og egenskaberne ved over 20 professionelle tennisspillere med utroligt mange detaljer. Hver unik serveteknik, slagstil og temperament viser sig på banen, når kampene spilles. Intense tiebreaks får et følelsesmæssigt præg, når din spiller udtrykker frustration over en uprovokeret fejl eller glæde over et velfortjent point.

    De 16 tilgængelige baner er genskabt med lige så stor opmærksomhed og placerer dig lige midt i begivenhederne. Det er lige meget, om du er på den grønne Centre Court på Wimbledon eller det hårde underlag på Louis Armstrong Stadium i US Open, så sætter hver kamp dig midt i en imponerende og intens heksekedel af publikum og konkurrenceånd.

    Grand Slam Tennis 2 screenshot

    Parti, sæt og match

    Har du samme sving som en Grand Slam-mester? Nu er tiden kommet til at bevise det med EA SPORTS Grand Slam Tennis 2 på PlayStation 3. Spillet indeholder alle fire Grand Slam-turneringer, herunder Roland Garros i Paris og Australian Open, og du kan spille mod alle de store tennisstjerner - helt uden ketsjer.

    EA SPORTS Grand Slam Tennis 2 er kompatibelt med PlayStation Move-bevægelsescontrolleren, som giver dig mulighed for at svinge, slice og smashe dig vej til toppen - med hele sportens præcision og realisme i dine hænder.

    Du skal ikke være bekymret, hvis du har brug for lidt træning eller gerne vil lære den trådløse controller at kende. John McEnroe, vinder af flere Grand Slams, står klar til at give ekspertråd i Tennis School-mode, så du kan lære at placere dine slag og din spiller som en professionel.

    Hvis du endnu ikke er helt klar til de store stjerner, kan du prøve Career-mode, hvor du kan skabe din egen spiller og føre ham eller hende frem på vejen mod sejr. Hold nerverne i ro, og vær ikke bange for tennissportens store kanoner - selv en uerfaren nybegynder kan lave ravage, ligesom i det virkelige liv.

    Du kan skabe drømmehold i turnerings- og enkeltstående single- og double-modes med tennislegender som Pat Cash og Boris Becker, men ESPN Grand Slam Classics-mode er dér, hvor giganterne virkelig er i spil. Der kan du gentage eller omskrive over 20 af de største øjeblikke i tennishistorien. Du starter med blot en håndfuld scenarier, der er baseret på nogle af de mest berømte kampe i de seneste 30 år, og efterhånden som du når mål og vinder kampe, låses der op for flere.

    Hvis du nogensinde har haft lyst til at spille i den klassiske finale mellem Williams-søstrene i 2003 eller gå i Andy Murrays fodspor og vinde over Rafael Nadal i semifinalen i US Open i 2008, så har du chancen nu.

    Grand Slam Tennis 2 screenshot

    Spil mod vennerne

    Hvem skal det være? Roger Federer mod Pete Sampras? Lindsay Davenport mod Ana Ivanović? Disse drømmekampe og mange flere kan spilles i EA SPORTS Grand Slam Tennis 2, med dig og op til tre venner som stjernerne. Du og dine venner kan rejse til 16 tilgængelige baner, bl.a. Australian Open Hisense Arena og Roland Garros Court Suzanne Lenglen, og spille mod hinanden i en række single- og double-kampe.

    Uanset om I vil spille enkeltstående kampe eller store turneringer, som I selv laver, så har dette hårdtslående tennissimulationsspil noget for enhver smag. I kan spille i det samme rum på ét PlayStation 3-system eller udfordre hinanden online via PlayStation Network, hvor I kan vælge enten at spille med den trådløse controller eller PS Move-bevægelsescontrolleren. Uanset hvad I beslutter jer for, kan I nyde smash, forhånd, baghånd, høje slag og flugtninger med præcision og kraft.

    Du får ekstra kant på den venskabelige konkurrence i Create A Player-mode, hvor du kan forme en kommende superstjerne i dit eget billede. Vælg mellem en række udseender, berømte spillestile, tilbehør og meget mere for at forme den næste EA SPORTS Grand Slam Tennis 2-mester - og derefter dele dit værk online.

    Hver kamp i EA SPORTS Grand Slam Tennis 2 er spændende, når der er andre spillere involveret. Spillet er lækkert, hurtigt og sjovt med stemningen fra virkelighedens turneringer - og du får det hele uden at forlade dit hjem.

    • Dolby 5.1

      Dolby 5.1

    • Spillere

       Spillere

    • Netværksfunktioner

      Netværksfunktioner

    • Har indhold til download

      Har indhold til download

    • 720p

      720p

    • Netværksspillere

       Netværksspillere

    • Netværksspil

      Netværksspil

    •  
    •  
    •  
     
     

    Se det i aktion

    Videoer og billeder