FIFA Ultimate Team
Begyndervejledning

Alt, hvad du skal vide for at komme godt i gang
med FIFA's mest populære spiltype. 

 
 
Triangle Circle Shapes
Square Cross Shapes
 
 

Hvad er FIFA Ultimate Team?

FIFA ULTIMATE TEAM™ er det eneste sted i FIFA 18, hvor du kan bygge din drømmetrup!

Spil fodbold på din måde, og skab holdånd for at besejre dine modstandere med manér. Hver dag bliver der spillet millioner af kampe, og der er altid en modstander klar til at udfordre dig i FIFA Ultimate Team (FUT).

Alt, hvad du behøver at vide, finder du lige her – om du søger en grundlæggende forståelse af FIFA Ultimate Team eller vil fordybe dig i FIFA's mest populære spiltype eller bare lære mere om spillerpakker og mønter samt forældrekontrol.

 
 

Spillerkort

Med de tusindvis af spillere, der er tilgængelige i Ultimate Team, kan du bygge din trup, som du vil. Du kan få en lang række spillerkort i FIFA Ultimate Team, og der er mange måder at få dem på, såsom at åbne pakker, købe spillere på transfermarkedet eller gennemføre Byg en trup-udfordringer.

Alle spillerkort findes i normal udgave, som er baseret på spillerens samlede vurdering. 

Guld

Reserveret til spillere med en samlet vurdering på 75 eller derover.

Sølv

Reserveret til spillere med en samlet vurdering på 65-74.

Bronze

Reserveret til spillere med en samlet vurdering på 0-64.

Spillerkortene er yderligere inddelt i to korttyper: almindelige og sjældne.

Særlige spillerkort, såsom spillere, hvis virkelige fodboldpræstationer giver dem en plads på Ugens hold, er også tilgængelige i FIFA Ultimate Team med forbedrede evner.

Holdånd

I FIFA Ultimate Team skal du bygge den bedst mulige trup ved at tage både spillernes vurdering såvel som holdånden i betragtning. Dine spillere og din trup som helhed spiller bedre, når de er forbundet via en stærk holdånd.

Du kan forbedre en trups holdånd på forskellige måder:

  • Ved at placere spillere fra samme klub, liga eller nationalitet ved siden af hinanden – jo flere af disse elementer, der matcher, desto stærkere bliver deres forbindelse
  • Ved at placere spillere i positioner, der står på deres kort
  • Ved at bruge spillerkort med loyalitetsbonus, som kun findes på kort fra pakker eller efter 10 FUT-kampe med din klub. 
 
 

FIFA-point og mønter

Du kan få nye spilllere og engangskort ved at åbne pakker, så du kan opbygge din klub og forbedre din holdånd. Der er mange pakker i Ultimate Team, og de kan købes med en af spillets to valutaer: FIFA-point eller mønter. 

FIFA-point

FIFA-point

FIFA-point kan købes direkte fra din konsol og hos visse forhandlere.

Mønter

Mønter

Du kan optjene mønter ved at spille kampe, gennemføre udfordringer eller sælge spillere på transfermarkedet – de kan ikke købes direkte.

Transfermarked

Transfermarkedet lader dig veksle kort til mønter og omvendt. Her kan du købe nogle af dine favoritspillere eller bytte kort, som du ikke længere skal bruge, med andre FUT-spillere.

Kort på transfermarkedet kan kun købes eller sælges for mønter, og der er mange faktorer, der påvirker markedet. Udbud og efterspørgsel, sjældenhed, en spillers præstation i den virkelige verden og den samlede vurdering kan alt sammen påvirke prisen på et kort. 

 
 

Ikoner

Opnå berømmelse på banen ved at tilføje nye stjerneikoner til dit Ultimate Team. Disse kort repræsenterer nogle af historiens bedste fodboldspillere og er en stor bonus for enhver FUT-trup.

Fejr historien
Hvert stjerneikon har tre unikke spillerkort med hver sine egenskaber, der afspejler spillerens præstation på forskellige tidspunkter i hans karriere.

Skab holdånd
Ikoner gavner holdånden for alle hold, da de automatisk skaber en middelstærk forbindelse til enhver spiller i truppen. Placér et ikon ved siden af et almindeligt FUT-kort fra samme nation for at skabe en stærk forbindelse.

Forstærk dit spil
Ved at tilføje fodboldikoner såsom Diego Maradona, Thierry Henry og Ronaldo Nazário til din trup kan du bringe dit hold op på et højere niveau.

 
 

Nye spiltyper

Mål

Du kan gennemføre en række daglige og ugentlige mål for at optjene mønter, pakker og andre FUT-belønninger. Mål kan være alt fra at købe spillere på transfermarkedet til at bruge engangskort på spillere i din trup. 

Mål bliver genopfrisket ved slutningen af deres cyklus (dagligt/ugentligt), så der er altid nye udfordringer, du kan gennemføre. Mange af udfordringerne kan du også gennemføre via Web- eller Companion-appen, så du ikke behøver at gå glip af noget, selv når du er væk fra FUT. 

Squad Battles

Squad Battles er en ny spiltype i FUT, hvor du kan dyste mod andre spilleres AI-styrede trupper fra hele verden i singleplayer.

Overvind oddsene
Når du har valgt en trup, du vil spille imod, kan du vælge sværhedsgraden for din AI-modstander. Jo højere sværhedsgrad desto bedre bliver din belønning efter kampen.

Få utrolige belønninger
Opnå sejre for at nå til tops på de ugentlige globale leaderboards, hvor du kan få nogle af de bedste belønninger i singleplayer FUT.

Spil mod de bedste
Spil en Featured Squad, og prøv kræfter med trupper fra virkelige fodboldstjerner, FIFA-professionelle og berømtheder.

Kanal Champions

Se komplette kampe fra verdens topspillere i FUT Champions Weekendliga. Styr langsomme gengivelser og kameraer under kampe med dine professionelle favoritspillere for at tage ved lære af dem.

Hver uge er der nye kampe, hvor du har fuld kontrol over spoling og langsomme gengivelser. Fokusér på dine foretrukne handlinger i hver kamp med det nyttige tidslinjeværktøj, der fremhæver øjeblikke såsom scoringer, røde kort og straffespark.

 
 

Andre spiltyper

Byg en trup-udfordringer

Sæt dine evner til at administrere en klub på prøve med Byg en trup-udfordringer (BETU). Byg en trup af spillere, der møder udfordringens unikke krav, så du kan veksle din færdige trup til spændende belønninger i spillet. 

Som med Mål kan Byg en trup-udfordringer gennemføres i FUT på din konsol eller på farten med FIFA 18 Web- eller Companion-appen. 

FUT Champions

Kæmp for æren i denne konkurrenceprægede spiltype, og deltag i løbet af ugen i turneringer med forskellige trupkrav for at optjene belønninger og få adgang til Weekendligaen. Weekendligaen er din billet til nogle af de bedste belønninger i FIFA Ultimate Team. Bemærk, at FUT Champions-spiltypen i FIFA 18 varer et år.

Onlinesæsoner

Før dit hold til den bedste division ved at spille online og vinde kampe. Vind over andre i din division for at nå til tops. Men bemærk: Når du gør fremskridt, vil du møde stadigt sværere modstandere. Vind Onlinesæsoner for at få sæsontitlen, så du får adgang til de store belønninger og de pralerettigheder, der følger med.

Som i de fleste virkelige fodboldligaer får du tre point for hver sejr, et point for uafgjort og nul for et nederlag. Få point nok til at undgå nedrykning, opnå oprykning og tage det ekstra skridt, der skal til for at vinde mesterskabspokalen og de ekstra belønninger, der følger med. 

FUT Draft

Udtag et hold, og spil imod andre i en turnering for at vinde mønter, pakker og meget mere. Denne spiltype vil teste dine evner inden for team-building, når du med fem valgmuligheder skal finde den bedste spiller til hver position.

Foretag vigtige valg ud fra spillerkvaliteter eller holdånd, og dyst så mod modstandere i op til fire kampe i træk. Få større præmier hen ad vejen – høst de største belønninger ved at vinde fire kampe i træk.

Web og Companion-app

FIFA 18 Companion- og Web-appsene lader dig følge med i FUT 18 hvor som helst og når som helst.

Med FIFA 18 Companion- og Web-appsene kan du administrere alle aspekter af din klub. Du kan forberede din trup til den næste store kamp, sikre dig en transfer i det sidste øjeblik, gennemføre en Byg en trup-udfordring og forbedre din klub med spændende nye spillere og kort fra pakker.

Med fuld integration mellem Companion- og Web-appsene og din konsol kan du altid holde din klub opdateret, uanset hvor du spiller. Så snart du har oprettet en klub i FUT 18 på din konsol eller pc, kan du bruge alle disse spændende nye og populære funktioner.

FIFA Companion-appen fås til iOS- og Android-enheder. 

 
 

Forældrekontrol

Når du får adgang til FIFA Ultimate Team med Web- eller Companion-appen er det muligt at indstille kontoen til dit barn med de restriktioner, du ønsker at indføre.

Hvis du opretter en Origin-konto (som du skal bruge for at få adgang til Web-appen) til dit barn, anbefaler vi, at du først opretter din egen Origin-konto for så at bruge e-mailen fra denne konto som "forælders e-mail", når du opretter dit barns konto. På den måde kan du altid kan kontakte kundeservice, når dit barn har et problem.

Du behøver heller ikke at bruge dine kreditkortoplysninger på konsollen/systemet for, at spilleren kan købe pakker. Du kan i stedet få fat i et kort med FIFA-point hos din lokale forhandler – på den måde kan du købe point uden at opgive dine kortoplysninger online.

Udover disse restriktioner i spillet har PS4-konsollen også en omfattende række forældreindstillinger, der lader dig bestemme det indhold og de funktioner, som dit barn har adgang til.

Du kan få mere at vide om disse og om, hvordan du adminstrerer dem, på vores dedikerede sider.