BYG DIT DRØMMEHOLD

FIFA Ultimate Team

Velkommen til det mest sociale FIFA Ultimate Team nogensinde.

Hvad er FIFA Ultimate Team?

Sammensæt dit drømmehold ud fra tusindvis af spillere, og dyst i FIFA's mest populære spiltype. FIFA Ultimate Team (FUT) forbinder fans til virkelighedens fodboldverden hele sæsonen igennem med en masse indhold, der direkte afspejler præstationer og resultater i turneringer som bl.a. UEFA Champions League og Europa League.

Uanset om du gerne vil lære de grundlæggende mekanikker i FIFA Ultimate Team eller ønsker at dykke dybere ned i den mest populære spiltype i EA SPORTS FIFA, finder du alle de oplysninger, som du skal bruge – om alt fra spillerpakker og mønter til forældrekontrol – lige her.

FUT 21 Ones to Watch

Sommerens største transfer er klar til at sætte deres aftryk med dynamiske FUT 21 Ones to Watch-genstande, der opgraderes sæsonen igennem baseret på deres præstationer i den virkelige verden for deres nye klubber.

Nyt i FIFA 21 Ultimate Team

Flere måder at spille på

FUT-samarbejdsspil

Spil sammen, og bliv belønnet sammen. Spil sammen med en ven mod andre duoer eller solospillere i Division Rivals eller mod AI'en i Squad Battles, eller slap af med FUT-venskabskampe med Husets regler mod andre spillere.

Opfyld særlige målsætninger i Sammenspil for at låse op for præmier, og gør individuelle fremskridt på de ugentlige ranglister i Division Rivals og Squad Battles.

FUT-begivenheder

Konkurrence eller samarbejde. Spil mod FUT-fællesskabet i nye holdbegivenheder. Opfyld holdets tematiske målsætninger for at bidrage til dit holds samlede score, og prøv at låse op for unikke præmier, mønter eller pakker.

Samarbejd om et fælles mål i nye fællesskabsbegivenheder. Gør fremskridt som et samlet globalt FUT-fællesskab ved at fuldføre særlige målsætningsgrupper, der låser op for præmier til alle, der deltager i begivenheden.

FUT-livevenskabskampe

Ryst spillerposen, og eksperimentér med din startopstilling i de nye FUT-livevenskabskampe, hvor Trupregler og Husets regler tilsammen leverer et sjovt og alsidigt udvalg af tidsbegrænsede kampe, der ændrer sig i løbet af sæsonen.

Ryst spillerposen for at opfylde Trupreglerne – du kan for eksempel begrænse antallet af spillere fra den samme liga eller kun bruge bronzespillere, for derefter at deltage i en kamp med særlige Husets regler for at gøre kampen ekstra spændende.

Nye måder at gøre fremskridt

Din stil

Vælg et kaldenavn for dit hold til kommentatorsporet, og design et unikt look for din klub med uendelige kombinationer af klublogoer, stadiondesign og bannere samt autentiske og brugertilpassede spillertrøjer – herunder designs fra de største navn indenfor mode og musik.

Dine tribuner

Du bestemmer hver en detalje på dit FUT-stadion – fra banemønstre og netmaskernes farver til kulør på sæder og stadion. Opgradér dine tifoer med for- og baggrundstifoer i FUT-stadion, så du får bedre muligheder for at fremhæve alt det, der betyder noget for dig. Vis dine FUT-bedrifter frem for alle med banetrofæer, som du låser op for ved at nå klubbens milepæle.

Din jubel

Skru op for stemningen på dit FUT-stadion ved at håndplukke din klubsang og tilskuersange, og få taget til at lette ved hvert mål ved at vælge din egen jubel, målmusik og pyroteknik, der bogstavelig talt sætter fut i fejringen på hjemmebanen.

Mere tid på banen

Strømlinet klubadministration

Strømlinet klubadministration fjerner de kedelige og tidskrævende dele forbundet med administrationen af din FUT-klub, så du kan koncentrere dig om alt det sjove. Spillere genvinder fuld fitness efter hver kamp uden behov for brug af fitnesskort. Personale- og træningskort er blevet fjernet for at forenkle oplevelsen, mens et opdateret system for skader og heling gør det nemmere at administrere din startopstilling fra kamp til kamp.

Færre afbrydelser

Kortere jubelscener, færre gengivelser og hurtigere genoptagelse af spillet, når bolden ryger ud af spil, giver mindre spildtid, når du spiller online i FUT 21.

Nem adgang til menuer

Kom hurtigere i gang med spillet med det nye design af FUT-menuen. Gå ikke glip af noget med den nye hjemmeskærm, der hjælper med at holde dig opdateret om de seneste nyheder i FUT. Næsten uanset hvor i FUT-menuen, du befinder dig, kan du gå til trupskærmen og foretage taktiske finjusteringer eller gå til tilpasning af dit FUT-stadion.

FIFA Ultimate Team - Chemistry background art

Holdånd

Det er nødvendigt med en stærk holdånd i din trup og mellem dine spillere, hvis du vil have succes i FIFA Ultimate Team.

Holdånd opbygges ved at placere spillere fra samme klub, liga eller land ved siden af hinanden i din opstilling, hvormed der skabes en forbindelse. Jo flere parametre spillerne matcher indenfor, desto stærkere bliver holdåndsforbindelsen.

Du kan forbedre en trups holdånd på en række forskellige måder:

  • Placér spillere fra samme klub, liga eller land ved siden af hinanden – jo flere parametre spillerne matcher indenfor, desto stærkere bliver holdåndsforbindelsen
  • Brug spillere på de positioner, der er angivet på deres kort
  • Brug spillere, der har loyalitetsbonussen – denne findes kun hos spillere, du har fundet i pakker, eller som har spillet 10 FUT-kampe for din klub. 

Spillerkort

Tusindvis af spillerkort – særlige skjolde, der viser hver spillers unikke vurderinger og færdigheder i spillet – er tilgængelige i FIFA 21 Ultimate Team. Spillerkort placeres i forskellige kategorier alt efter deres samlede vurdering. De tre grundlæggende korttyper er bronze, sølv og guld:

Guld

Forbeholdt spillere med en samlet vurdering på 75 eller højere.

Sølv

Forbeholdt spillere med en samlet vurdering på mellem 65 og 74.

Bronze

Forbeholdt spillere med en samlet vurdering på mellem 0 og 64.

Disse grundlæggende spillerkort er yderligere inddelt i to sjældenhedstyper: Almindelig eller sjælden.

Særlige spillerkort med forbedrede vurderinger og færdigheder er derudover tilgængelige under specifikke FUT-livebegivenheder. Du får spillerkort ved at åbne FUT-pakker, købe dem på transfermarkedet i FUT eller ved at opfylde målsætninger og gennemføre Byg en trup-udfordringer.

Pakker, FIFA-point og mønter

Åbn FUT-pakker for at få nye spillere og engangskort, der kan hjælpe dig med at opbygge din klub og forbedre din trups holdånd. Køb FUT-pakker med FIFA-point, der kan købes via din konsol og hos udvalgte forhandlere, eller mønter, som optjenes i spillet ved at spille kampe, gennemføre udfordringer eller sælge spillere på transfermarkedet.

FIFA-point

FIFA-point kan købes direkte via din konsol og hos udvalgte forhandlere.

Mønter

Mønter optjenes i spillet ved at spille kampe, gennemføre udfordringer eller sælge spillere på transfermarkedet.

Background image

Web- og Companion-app

Eftersom fodboldsporten aldrig rigtig sover, synes vi også, at du skal have mulighed for at følge din FUT-klub, uanset hvor du er. FIFA Companion- og Web-appsene lader dig opretholde forbindelsen til FUT 21 når som helst og hvor som helst.

FIFA 21 Companion- og Web-appsene giver dig fuld kontrol over din FUT-klub, så du kan forberede dig på din næste store kamp, byde på en spiller i sidste øjeblik, gennemføre en Byg en trup-udfordring eller forbedre din klub med spændende nye spillerkort og andet indhold fra pakker købt med mønter eller FIFA-point.

Companion-appen, Web-appen og din konsol er alle indbyrdes forbundne, så din klub altid er opdateret, uanset hvor du spiller. Når du har oprettet en klub i FUT 21 på din konsol eller pc, kan du begynde at bruge Web- og Companion-appsene til klub- og trupadministration. Bliv ved med at spille kampe i FUT 21 på din konsol for at låse op for adgang til transfermarkedet.

Forældrekontrol

Når du tilgår FIFA Ultimate Team online via Companion- eller Web-appen, har du mulighed for at indstille kontoen til dit barn og indstille begrænsninger på FIFA Ultimate Team-onlinekontoen.

Hvis du indstiller en Origin-konto (hvilket kræves for at tilgå Web-appen) til dit barn, anbefaler vi, at du først opretter din egen Origin-konto og derefter bruger e-mailadressen tilknyttet din Origin-konto som forældremail, når du indstiller dit barns konto. Dette sikrer, at du har mulighed for at kontakte kundeservice, hvis dit barn har et problem.

Du behøver heller ikke at gemme dine kreditkortoplysninger på konsollen/systemet for at give brugeren af kontoen mulighed for at købe pakker. Du kan i stedet købe et kort med FIFA-point hos din lokale forhandler. På den måde kan du købe point uden nogensinde at angive din kreditkortoplysninger online.

Foruden disse begrænsninger i spillet tilbyder PS4 også en række forskellige indstillinger for forældrekontrol, så du nøje kan styre, hvilket indhold og hvilke funktioner dine børn har adgang til.

EA Play background
Stig i niveau

EA Play

Tilmeld dig EA Play for at få tidlig adgang til prøveperioder af helt nye titler fra EA – inklusiv EA SPORTS FIFA — i det øjeblik de udgives, og få adgang til et enormt spilkatalog som en del af dit medlemskab.

Og som om det ikke var nok, får medlemmer også 10 % rabat på køb i spillet, som f.eks. FUT-point, samt en særlig rabat på køb af fulde spil. Medlemmer bliver belønnet under hele sæsonen i FIFA 21 med spilindhold, som hjælper dig mod konkurrenterne i FIFA 21 Ultimate Team med XP-boosts til sæsonmålsætningerne, FUT-dragter, FUT-stadionsæt og meget mere!