Triangle Circle Shapes
Square Cross Shapes

EA SPORTS™ FIFA 11

  • PS3

EA SPORTS™ FIFA 11 genopfinder spillerautenciteten med Personality+.

  • Udgivelsesdato: Ude nu
  • Genre: Sport
  • Udgiver: Electronic Arts
  • Udvikler: EA SPORTS
    FIFA 11 screenshot
    • Med Personality+ er fodboldspillerens evner på banen autentisk afspejlet i spillet, hvilket giver mærkbart forskellige spillere med individuelle personligheder.
    • Med introduktionen af Pro Passing, et nyt system, bliver præcision i pasningerne afgjort af spillerens evner på DUALSHOCK 3 trådløs controller, såvel som spilleevner, situationen og nødvendigheden på banen.
    • Lav tilpassede kampråb for hvert hold og liga, og spil musiknumre fra dit eksisterende bibliotek inde i spillet.
    • Komplet autentisk med 28 officielt licenserede ligaer, over 500 licenserede teams og mere end 15.000 spillere.
    FIFA 11 screenshot

    Den gyldne støvle

    Når det kommer til at præsentere fodbold, er der få, der kan følge med farten og stilen i EA SPORTS FIFA 11. Hvad enten det er de spændende muligheder, du kan vælge imellem, eller det at gå på banen og spille verdens mest populære sport, sigter spillet mod intet mindre end en autentisk oplevelse, der indhyller dig i den medrivende atmosfære fra store kampe.

    Med imponerende TV-studielignende præsentation sørger FIFA 11 for, at du nemt finder dig tilrette i spillets stilfulde tilgang til fodbold med klare menuer til alle modes. Du kan se træningslektioner for at lære at mestre dine færdigheder og derefter omsætte dem på Arena, som fungerer som indlæsningsskærm mellem kampene, så du er klar og varmet op før din debutkamp.

    Når du først er gået fra træningsbanen, finder du et fantastisk realistisk spil liggende klar til dig. Spillerne er realistiske i deres bevægelser og animation, både med og uden bold. De forskellige fodboldspilleres personligheder er indfanget perfekt - lige fra deres måde at appellere til dommeren på, til deres måde at udtrykke skuffelse efter en fejlaflevering.

    Lyden er også fantastisk, du hører spillerne råbe ad hinanden, den vedvarende larm fra tilskuerne og den livlige kommentar, hvilket gør spillet endnu mere spændende. Hvis du vil give realismen en tand ekstra, har du mulighed for at importere dine egne publikumssange og musik for at efterligne dit yndlingsholds hjemmebaneatmosfære. Det gør alt sammen FIFA 11 til en oplevelse, som det både er en fornøjelse at se på og spille.

    FIFA 11 screenshot

    I en klasse for sig

    Det tager ikke lang tid, før man er godt i gang med den smarte form for fodbold, som EA SPORTS FIFA 11 leverer. Lige fra starten kontrollerer spillet, om du har nogen trophies fra det forrige spil, og indstiller dit færdighedsniveau, så det matcher, hvor meget af FIFA 10 du har gennemført. De efterfølgende valgfrie træningslektioner sikrer, at du allerede ved, hvordan du får det optimale ud af dit hold, taktikken og den store mængde trick, som står til dit holds rådighed, når du går på banen.

    Du kan vælge dit hold blandt en række landshold og fra over 25 ligaer i 24 lande, der alle har deres egne turneringer og spillere - og disse oplysninger kan holdes opdateret online via PlayStation Network, så du altid har styr på dit hold, som udvikler sig konstant.

    Det er sjovt og underholdende at tackle det lækre gameplay i FIFA 11, som har følsomme kontrolfunktioner og intelligente, computerkontrollerede spillere, så du kan få det optimale ud af dit holds bevægelser på banen. De nye tilføjelser som f.eks. Personality+ betyder, at kampene er mere uforudsigelige end nogensinde før, idet fodboldspillerne reproducerer virkelighedens modstykkers karaktertræk. Derfor er det nu endnu vigtigere at kende dit holds styrker og svagheder. Du kan ikke bare stole på, at dine bedste spillere skal få dig igennem - det er en holdindsats, hvor alle mand er vigtige.

    Hvis du foretrækker at følge slagets gang fra bænken, er der mulighed for at være manager i Career-mode, hvor holdopstilling, økonomi og spillerhandler er i dine hænder. Du kan alternativt få det bedste fra begge verdener som spiller og manager, hvor du også tager chancen ved at vælge én enkelt fodboldspiller (enten skabt af dig selv eller taget fra det hold, du har valgt), som du skal styre hele sæsonen. Har du kvaliteten til at holde din spiller på holdkortet med gode præstationer på banen?

    FIFA 11 screenshot

    Spil din rolle

    Sammen med en gruppe venner bliver EA SPORTS FIFA 11 en fantastisk sjov fodboldfest. Der er en massiv og underholdende omgang spilmodes at vælge imellem med mulighed for at spille venskabskampe med op til syv spillere offline, én-mod-én online og skabe dine egen turneringer. Du kan også forberede dig på FIFA Interactive World Cup, hvor du kan repræsentere dit land og konkurrere mod de bedste spillere i verden. Hvorfor ikke tilpasse dine fejringer og bruge visningen af gentagelserne til at tvære dine spektakulære mål ud i ansigtet på dine rivaler?

    Hvis du vil fordybe dig i holdspillets ånd, når det passer dig, kan du gå sammen med op til 21 spillere online. Vælg din yndlingsposition på banen, og spil derefter din rolle under kampene med venner og andre spillere online. Hvis du forsvarer, betyder det, at du skal markere din mand og kommunikere med de andre spillere på holdet uden at komme for langt væk fra din position i stedet for at prøve at score mål. Det er en forfriskende anderledes måde at spille på.

    For første gang i FIFA-historien kan du også vælge at være målmanden i både holdspil og Career-mode, så du får lov at mærke det store pres ved at stå mellem stængerne. Med en så vigtig rolle i dine behandskede hænder giver det spillet et unikt perspektiv, idet du skal træffe afgørende beslutninger som f.eks. at kalde på bolden og styre dit forsvar. Træningslektioner og computerstyret hjælp gør, at du hurtigt får styr på denne nye rolle, og der er ikke noget som det adrenalinsus, du får ved at præstere fantastiske reaktioner på stregen, som forhindrer modstanderen i at score.

    Ligegyldigt hvor du spiller, bringer FIFA 11 dig tættere på oplevelsen fra en stor fodboldkamp end nogensinde før - det er en vinder hver gang.

    • Dolby 5.1

      Dolby 5.1

    • Spillere

       Spillere

    • Netværksfunktioner

      Netværksfunktioner

    • Har indhold til download

      Har indhold til download

    • 720p

      720p

    • Netværksspillere

       Netværksspillere

    • Netværksspil

      Netværksspil

    •  
    •  
    •  
     
     

    Se det i aktion

    Videoer og billeder