Triangle Circle Shapes
Square Cross Shapes

EA SPORTS™ 2014 FIFA World Cup Brazil™

  • PS3

VM. Det ligger i dine hænder.

  • Udgivelsesdato: Ude nu
  • Genre: Sport
  • Udgiver: EA SPORTS
  • Udvikler: EA Canada
    FIFA World Cup 2014 Brazil Featured Image
    • Vind en plads på dit landshold, og før dit land gennem kvalifikationskampene til FIFA World Cup i spiltypen Captain Your Country.
    • Prøv spiltypen Road to the FIFA World Cup: Vælg et hvilket som helst af de 203 officielle FIFA-landshold, og prøv at komme med til 2014 FIFA World Cup Brazil.
    • Vis din førsteklasses-boldkontrol med mere responsive driblinger og præcise afleveringsteknikker.
    FIFA World Cup screenshot

    Det er tid til samba

    Udvikleren EA Canada har gjort sig utroligt umage for at gøre EA SPORTS 2014 FIFA World Cup Brazil til det mest definitive, kulørte og stemningsfulde VM-spil til dato.

    Der er 203 hold at vælge imellem, 7.469 spillere, 19 managere med officiel licens, alle 12 VM-stadioner, et soundtrack med 34 sange og mere end 15 timers nye kampkommentarer. Der er endda en virtuel udgave af FIFA's præsident, Sepp Blatter, der er klar til at overbringe VM-trofæet til dit hold.

    Spillet viser VM's særlige karnevalsatmosfære både i og uden for stadionet. Bannere, flag, sædekort, malede ansigter, kostumer, konfetti, fyrværkeri og vimpler er med til at sparke gang i festen på tribunerne, mens optagelser fra 15 byer over hele verden viser fodboldfans, der går amok ved Sydneys operahus, Londons Trafalgar Square, Brandenburger Tor i Berlin og andre kendte landmærker.

    FIFA World Cup screenshot

    Slå hele verden

    Nye systemer for styring af dribling og aflevering er to af de mange forbedringer, der er med til at gøre EA SPORTS 2014 FIFA World Cup Brazil til det mest lettilgængelige verdensmesterskabsspil til dato.

    Nu kan du lave alle mulige fikse manøvrer, mens du holder bolden sikkert under kontrol, og drible hurtigt, for så at sænke farten præcis nok til at komme forbi modstanderen uden at forstyrre dit momentum. Der er nye måder at aflevere på, blandt andet at skrue bolden på tværs af banen med ydersiden af foden.

    Du kan styre angriberes løb ind i feltet ved dødboldsituationer, og forsvarerne vil vogte stolperne og tage sig af umarkerede spillere. Det pinefulde straffesparksdrama bliver endnu mere spændende, når målmanden prøver at distrahere modstanderen med et bløde ben-nummer eller ved at pege på det sted, de tror, bolden havner.

    Nye spiltyper inkluderer Historien om kvalifikationen, hvor du kan genspille mere end 60 mindeværdige kvalifikationskampe og forsøge at ændre historien. I Landsholdsanfører styrer du en enkelt spiller på banen, hjulpet af det nye autopositions-system, og arbejder dig tilbage fra en skade til at føre dit hold til hæder og ære.

    FIFA World Cup screenshot

    Du kan skabe og ændre historien

    Spil med eller mod venner i flere forskellige spiltyper i EA SPORTS 2014 FIFA World Cup Brazil. Offline-mulighederne inkluderer at spille en hel verdensmesterskabskampagne fra kvalifikationen til finalen i Road to the FIFA World Cup-spiltypen, eller du kan starte med gruppespillet. Online er der venskabskampe eller muligheden for at spille hele turneringen og spiltyperne Historien om slutrunden og Road to Rio de Janeiro.

    Historien om slutrunden er en dynamisk spiltype, som starter, når VM går i gang. En time efter, at hver kamp i den virkelige verden er slut, vil du kunne spille en række udfordringer i spillet som f.eks. at prøve at ændre resultatet, score de samme mål eller ikke at lukke et mål ind. Hver udfordring giver dig erfaringspoint, du kan bruge i EA SPORTS FIFA 14.

    Road to Rio de Janeiro udfordrer dig til at føre dit land gennem hvert af de 12 VM-stadioner og løfte trofæet på Estádio do Maracanã i Rio de Janeiro. Efter ti kampe i hver by går du enten videre til det næste stadion, bliver, hvor du er, eller bliver sendt tilbage til den forrige by.

    • Dolby 5.1

      Dolby 5.1

    • Spillere

      1-7 Spillere

    • 720p

      720p

    • Netværksspillere

      1-2 Netværksspillere

    • Netværksspil

      Netværksspil

     
     

    Se det i aktion

    Videoer og billeder

     
     

    EA SPORTS™ 2014 FIFA World Cup Brazil™

    EA SPORTS™ 2014 FIFA World Cup Brazil™