Triangle Circle Shapes
Square Cross Shapes

Dynasty Warriors Gundam 2

  • PS3

Store hære af gigantiske robotter støder sammen i storstilede kampe i det mest spektakulære Gundam-spil nogensinde.

  • Udgivelsesdato: Ude nu
  • Genre: Action
  • Udgiver: Koei
  • Udvikler: KOEI

    Gundam-fænomenet tager både gaming og anime verdenen med storm i Japan, og dette er europæiske gameres chance for at se hvad det hele er for noget.

    Tag kontrol over robotter på størrelse med højhuse og slip nok ildkraft løs til at jævne hele byer med jorden, når du går til kamp mod hundredevis af Mobile Suits bevæbnet til tænderne.

    Kast dig ud i nogle af de mest fantastiske combos og utrolige angrebsanimationer, der endnu er set i et Dynasty Warriors spil, når du tænder for dit TV med en spektakulær fest af pyroteknisk kaos.

    • Spillet er baseret på den klassiske film Char's Counter Attack
    • Indeholder gigantiske Gundam bosskampe
    • Saml mecha dele på kamppladserne og byg dine egne Mobile Suits
    dynastywarriorsgundam_sc010

    Træd ind i Mobile Suit Gundams univers

    Styr gigantiske robotter hen over vidtstrakte slagmarker i Dynasty Warriors: Gundam 2.

    Dynasty Warriors: Gundam, udgivet til PlayStation 3 i 2007, angav en ny retning i forhold til tidligere Dynasty Warriors-spil, som var baseret på Luo Guanzhongs historiske roman, Romance of the Three Kingdoms, der beskrev de turbulente begivenheder, der omgav Han-dynastiet i det gamle Kina.

    Dynasty Warriors: Gundam 2 er ligesom sine forgængere baseret på den populære anime, Mobile Suit Gundam, som første gang blev sendt i japansk TV i 1979. Handlingen foregår i en fiktiv verden og skildrer fyrstedømmet Zeons uafhængighedskrig. Der indgår også gigantiske robotvåben kaldet Gundam Suits, og du kan styre 62 af disse i spillet.

    Gameplayet er en blanding af tredjepersons-action og strategi, og det udspiller sig på vidtstrakte slagmarker, der myldrer med hundredvis af fjender. Via nærkampe og langdistanceangreb skal du bane dig vej gennem sværme af fjendtlige Gundam Suits for at erobre vigtige områder eller udslette en særlig stærk modstander. Ved at gennemføre missioner kan du bygge din figur op og finde bedre dele til din Gundam Suit.

    Official-moden følger den oprindelige Mobile Suit Gundam-historie fra de fire hovedpersoners perspektiv; Amuro Ray, Char Aznable, Kamille Bidan og Judau Ashta. Alle fire er spilbare, og de har hver sin Gundam Suit med unikke angreb og evner.

    Mission-moden er en ny funktion, som giver dig mulighed for at begive dig ud på forskellige missioner som en af ti figurer med den oprindelige historie som baggrund. Collection-missioner indebærer, at du skal indsamle Gundam Suit-dele, der kan forbedre dine angreb; Friendship-missioner bestemmer dit forhold til de andre figurer ved enten at styrke dine venskaber eller intensivere fjendskaber; Story-missioner sætter gang i handlingen; og License-missioner giver dig mulighed for at træne i nye Gundam Suits og låse dem op til brug i resten af spillet.

    Til fans af Mobile Suit Gundam er der et omfattende galleri af figurprofiler, Mobile Suit-data, film og musik, som kan låses op, efterhånden som du kommer videre i spillet. Her finder du også alle din spilstatistikker som f.eks. hvor mange missioner, du har gennemført, og hvor mange fjender, du har besejret.

    Der er tre multiplayer-modes, som kan spilles enten online eller offline. I War får hver spiller et mål, som de får point for at fuldføre; Sudden Death giver hver spiller en begrænset mængde panser og sætter dem til at udslette de andre spillere og samtidig selv forsøge at overleve. I Hunting-moden deles spillerne op i jægere og mål, hvor de førstnævnte skal få ram på de sidstnævnte.

    Dynasty Warriors: Gundam 2 indeholder mange af kendetegnene fra spillets populære forgængere som f.eks. storslåede slag med hundredvis af fjender på skærmen samtidigt. For fans af Mobile Suit Gundam er dette spil en autentisk genskabelse af anime-hittets udseende og stemning, og for de uindviede er det et fantastisk all-round-actionspil.

    • Dolby 5.1

      Dolby 5.1

    • Spillere

       Spillere

    • Netværksfunktioner

      Netværksfunktioner

    • 720p

      720p

    • Netværksspillere

       Netværksspillere

    • Netværksspil

      Netværksspil

    •  
    •  
    •  
    •  
     
     

    Se det i aktion

    Videoer og billeder