Triangle Circle Shapes
Square Cross Shapes

Disney Epic Mickey 2: The Power of Two

  • PS Vita
  • Også på PS3

Nedkald kraften fra penslen i et helt nyt samarbejdende eventyr.

  • Udgivelsesdato: Ude nu
  • Genre: Action
  • Udgiver: SCEE
  • Udvikler: Junction Point
  • Også på PS3
Epic Mickey 2 Vita screenshot
  • Slut dig til Mickey og Oswald i en episk kamp for at redde den magiske verden Wasteland og ændre den for altid.
  • Interager som aldrig før med dine foretrukne Disney-figurer i det til dato mest heroiske eventyr.
Epic Mickey 2 Vita screenshot

Før de var berømte

Disney Epic Mickey 2: Sammenhold gør stærk er et farverigt PlayStation Vita-eventyr der oser af ægte Disney-magi. Det er ikke længe siden at vores modige helt, Mickey Mouse, opdagede Ødelandet, stedet hvor de glemte tegnefilmfigurer holder til. Da den nysgerrige mus leger med den magiske pensel, kommer han uheldigvis til at skabe det usle væsen kaldet Klatten, der efterfølgende drager ud for at ødelægge Ødelandet og dets beboere.

Mickey, der vovede sig ind i denne helt nye verden, blev venner med stedets første beboer, Oswald den heldige kanin, der efterfølgende hjalp ham med at bekæmpe Klatten og den gale doktor, der ville stjæle Mickeys hjerte.

Ved hjælp af penslens magiske evner lykkedes det Mickey og hans venner at udslette Klatten og bringe freden tilbage til Ødelandet. Men fordrageligheden varede ikke længe. Jordskælv ødelægger Ødelandet, den gale doktor er vendt tilbage, og han siger, at han denne gang vil hjælpe alle indbyggerne. Kan Mickey finde ud af, hvad der egentlig foregår og redde de glemte tegnefilmfigurer endnu engang?

Epic Mickey 2 Vita screenshot

Elegante Disney

Ødelandets tegnefilmsfigurer er blevet glemt, men det gør dem ikke mindre levende. Oswald den heldige kanin er din tro følgesvend, der hjælper dig med at nå høje steder ved hjælp af hans roterende ører. Oswald kan svæve højt op i luften og hjælpe Mickey med at komme ubesværet hen over forhindringerne ved at lade ham holde fast i Oswalds fødder.

Og det er ikke det hele. Oswalds fjernbetjening kan genstarte mekaniske enheder, og dermed give Mickey adgang til helt nye områder, der hjælper ham med at redde Ødelandet.

Og i ægte Disney-stil er selv birollefigurerne temmelig tossede. Gør dig klar til at flække af grin, når den gale doktor dukker op på skærmen. Vi mener ganske enkelt, at hvert eneste spil burde starte med en musikalsk præstation.

Mickey er som altid vellidt, og han er aldrig bange for at tage fat når der er noget galt. Saml din magiske malerpensel op og nyd en masse sjove løjer, og drag så ud på dette episke eventyr med Mickey Mouse.

Epic Mickey 2 Vita screenshot

Slip penslen fri

Disney Epic Mickey 2: Sammenhold gør stærk er bedre end nogensinde før med PlayStation Vitas berøringsskærm. Sprøjt maling ud af din pensel for at skabe platforme, og brug fortyndervæsken til at fjerne hele vægge med, alene ved hjælp af din finger.

Løft dit trofaste håndholdte system op, og peg dit spilkamera mod ting for at knipse det perfekte billede, gennemføre sjove sidemissioner eller styre dit udsyn, mens du kører. Alle disse funktioner er kun tilgængelige med hjælp fra PS Vita-konsollens kræfter.

Ødelandet er ubeskrivelig flot og giver dig den klassiske Disney-magi mellem hænderne. I rollen som Mickey kan du bruge den magiske pensels kræfter til enten at opbygge eller nedbryde den smuldrende verden. Du afgør Ødelandets skæbne.

Epic Mickey 2 Vita screenshot

Sammenhold gør stærk

Tag en kammerat med ud på eventyr, så I kan spille det hele sammen. Den ene spiller tager styringen over Mickey Mouse, mens den anden hopper ind i spillet som Oswald den heldige kanin. Uanset, hvilken figur du vælger, er der masser af udfordringer der kan teste dine gådefærdigheder i co-op-funktionen.

Det er kun på PS Vita, du kan slå dig sammen med en ven over Wi-Fi-forbindelsen. I er virkelig nødt til at spille sammen som et hold, hvis I skal hjælpe de glemte tegnefilmfigurer og slå de kræfter tilbage som forsøger at ødelægge Ødelandet.

Samarbejd for at komme gennem ødelandets magiske verden, og lær hemmeligheden bag, hvorfor der er så mange jordskælv, og om den gale doktor i virkeligheden har lagt sin ondskabsfulde fortid bag sig.

  • To analoge pinde

    To analoge pinde

  • Spillere

    1 Spillere

  • Rear touch pad

    Rear touch pad

  • Berøringsskærm på forsiden

    Berøringsskærm på forsiden

  • Bevægelsessensor

    Bevægelsessensor

  • Netværksspillere

    2 Netværksspillere

  •  
  •  
  •  
  •  
 
 

Se det i aktion

Videoer og billeder

 
 

Disney Epic Mickey 2: The Power of Two

Disney Epic Mickey 2: The Power of Two