Triangle Circle Shapes
Square Cross Shapes

Destiny of Spirits

  • PS Vita

Saml magiske ånder for at redde verden fra kaos' onde kræfter.

  • Udgivelsesdato: Ude nu
  • Genre: Role-Playing Game
  • Udgiver: SCEE
  • Udvikler: Q Entertainment
    Destiny Of Spirits screenshot
    • Byt og lån kraftfulde nye ånder med dine venner for at opbygge din samling af overnaturlige krigere.
    • Arbejd sammen med dine venner for at starte vægtige angreb mod dine fjender.
    • Foretag køb i spillet for at sætte skub i din samling af ånder.
    • En internetforbindelse er påkrævet for at spille dette spil.

    BEMÆRK: Den 30/06/2015 vil spilserverne blive lukket ned permanent.

    Du vil ikke længere kunne spille eller få adgang til spillet, herunder eventuelt indhold i spillet, som du har købt.

    Destiny Of Spirits screenshot

    Skæbnens barn

    I Destiny of Spirits eksisterer en magisk dimension ved siden af vores egen. Det meste af tiden er denne dimension adskilt fra vores, men når den negative energi på jorden når farlige niveauer, går den over sine bredder og forgifter naboriget.

    Det er dårligt nyt, for denne paralleldimension er ikke tom. Den er faktisk beboet af et alsidigt udvalg af magiske væsener kaldet ånder. Som regel er disse ånder ikke noget problem, men efterhånden er den emotionelle forurening fra jorden begyndt at korrumpere dem, hvilket har fristet mange over på den mørke side. Det er op til dig at bringe dem tilbage til lyset.

    Med hjælp fra en gruppe gode ånder i konstant udvikling er det din opgave at jagte og nedkæmpe kaos' kræfter. Kun ved at besejre de onde ånder i kamp kan du føre dem tilbage til fredens vej og forhindre, at de raserer både vores dimension og deres egen.

    Destiny Of Spirits screenshot

    Helt enkelt fortryllende

    Destiny of Spirits forvandler dit PS Vita-system til en portal til en anden verden og afslører de skjulte undere i den åndedimension, der eksisterer ved siden af vores egen.

    Både lyd og billeder imponerer lige fra starten med et funklende, fortryllende lydspor og et vildt opfindsomt galleri af overnaturlige figurer, som trækker dig ud af vores verden og ind i åndernes rige. Mange af figurerne er baseret på uhyrer og mytologiske figurer, og de er alle tegnet med stor omhu og detaljerigdom. Uanset om du hidkalder en lilla slange med hugtænder til at kæmpe for dig, eller om du konfronterer en ildgud med en pisk, så når opdagelsens spænding svimlende højder med spillets visuelle design.

    Et andet plus er, at det er let at lære at spille spillet, for det folder sine strategiske dybder ud i et perfekt tempo. Man bruger et fantastisk klart menusystem til at hidkalde ånder, samle grupper af krigere, opgradere evner og kontakte andre fans, mens PS Vita-systemets berøringsskærm og positionstjenester bruges på snedige måder for at holde tempoet i kampene og bygge bro mellem vores verden og åndernes dimension. Det betyder alt sammen, at det kun tager et øjeblik at lære det grundlæggende, så du kan komme i gang med at slås med uhyrer.

    Destiny Of Spirits screenshot

    Fantomkraft

    En af de store styrker ved Destiny of Spirits er den måde, hvorpå det kombinerer overnaturlige kampe med medrivende strategi, hvilket lader dig fokusere på det, du har lyst til – uanset om det er at opbygge en formidabel styrke af åndekrigere eller at føre dem i kamp mod kaos' arméer.

    Det er vigtigt at tænke taktisk: Hver ånd er forbundet til et bestemt element, som definerer dens styrker og svagheder. Kun ved at samle et hold med en god balance mellem elementære kræfter kan du sikre dig, at du kan nedkæmpe de kræfter, der er samlet imod dig. Hver gang du kæmper, får du også belønninger i form af Destiny Orbs og Spirit Points. De kan bruges til at opgradere dine krigeres evner eller at hidkalde nye ånder til din side.

    Endnu en genistreg er evnen til at jage ånder ud fra deres geografiske placering. Tænd for PS Vita-systemets positionstjenester, og strejf omkring, så begynder du at opdage tegn på ånder, som lurer lige på den anden side af vores virkelighed. De ånder, du finder, afhænger af din placering, så sørg for at komme så vidt omkring som muligt. Dette skattejagtsaspekt giver oplevelsen en ekstra dosis spænding og forventning – og et væld af nye krigere til din samling.

    Destiny Of Spirits screenshot

    Hvileløse ånder

    Muligheden for at få forbindelse til venner og andre fans føjer utroligt meget til Destiny of Spirits-oplevelsen.

    Når du har bygget et hold af ånder og sendt dem i kamp nogle gange, så begynder du at møde stærkere, vildere fjender – fjender, som du ikke klarer uden hjælp. Her er de andre fans fra hele verden praktiske, for du kan låne eller leje ånder af dem eller endda bytte en af dine krigere til en andens. Dette "marked" for ånder giver et fantastisk ekstra element til spillet og sikrer, at forholdet til mennesker er lige så vigtigt som forholdet til ånderne.

    Det er også værd at huske på geografiens vigtighed – fans i andre regioner over hele verden får adgang til nogle helt andre ånder, så det er vigtigt at handle med dem, hvis du vil sikre dig så alsidig en samling af evner og udseende som muligt. Kun ved at være aktiv og opdage et sortiment af frygtindgydende ånder, kan du sikre dig, at dit hold er stærkt nok til at overkomme alle ondskabens former.

    • Har indhold til download

      Har indhold til download

    •  
    •  
    •  
    •  
     
     

    Se det i aktion

    Videoer og billeder