Demon Slayer -Kimetsu no Yaiba- The Hinokami Chronicles

Tilgængelig på
PS5 PS4
  • PS Plus er påkrævet for onlinespil
  • Køb i spil er valgfrit
  • Understøtter op til 2 onlinespillere med PS Plus
  • Onlinespil er valgfrit
  • 1 – 2 spillere
  • Remote Play understøttes
Spiloverblik

Bliv den klinge, der dræber dæmoner!

Animeserien baseret på Weekly Shōnen Jump-mangaserien (skrevet af Koyoharu Gotouge) blev sendt første gang i april 2019. Nu kommer Demon Slayer -Kimetsu no Yaiba- The Hinokami Chronicles, et dæmondræbende actionspil baseret på anime-serien, til PS5 og PS4!

Solospil lader dig følge Tanjiro Kamados vej og opleve hans kamp mod dæmoner, og i Versus-spiltypen kan to karakterer gå i kamp. Med enkel styring og hæsblæsende spil kan du kæmpe dig til at være den stærkeste af alle dæmondræbere!

Historie

Japan i starten af det 20. århundrede.

Tanjiro er en venlig dreng, der lever af at sælge kul, indtil hans familie bliver slagtet af en dæmon.

Hvad der er endnu værre er, at hans lillesøster Nezuko, den eneste overlevende, selv er blevet forvandlet til en dæmon.

Selvom han er sønderknust af de barske realiteter, beslutter Tanjiro at blive dæmondræber, så han atter kan forvandle sin søster til et menneske og dræbe den dæmon, der massakrerede hans familie.

En sørgmodig fortælling om søskende, hvis skæbner sammenflettes med menneskenes og dæmonernes, begynder nu!

Forklaring af spiltyper

Solospil

Genoplev historien fra Demon Slayer: Kimetsu no Yaiba-animeserien i solospil.
Tanjiro Kamados familie blev slagtet og hans søster Nezuko forvandlet til en dæmon, så nu må du gribe hans sværd, bekæmpe dæmontruslen og forvandle Nezuko til et menneske igen!

Versus

Med enkel styring og hæsblæsende spil kan du kæmpe dig til at være den stærkeste af alle dæmondræbere i Versus-spiltypen!
Op til to spillere kan kæmpe offline eller online i to mod to-slagsmål med alle karaktererne, inklusive Tanjiro Kamado og Nezuko Kamado!

Udgaver

Standard Edition

PS4PS5
  • Demon Slayer: The Hinokami Chronicles
  • 1 Nøgle til figuroplåsning
  • 2 PSN-avatarer
  • Særligt tema (kun for PS4)

Digital Deluxe Edition

PS4PS5
  • Demon Slayer: The Hinokami Chronicles
  • Nøgler til figuroplåsning (4)
  • Spilkostumer (3)
  • PSN-avatarer (12)
  • Slayer-point (8.000 point)
  • Særligt tema (kun for PS4)