Triangle Circle Shapes
Square Cross Shapes

Dead to Rights: Retribution

  • PS3

Bekæmp den voksende ondskab, der har overtaget den engang så fantastiske Grant City.

  • Udgivelsesdato: Ude nu
  • Genre: Action
  • Udgiver: NAMCO BANDAI Games Europe S.A.S.
  • Udvikler: Volatile Games
    • Hop i skoene på Jack Slate, når han kæmper for at afsløre de truende figurer i Grant City og bringe orden i den smuldrende storby sammen med sin hund, Shadow.
    • Jag banden af kriminelle, der styrer natten, så som The Union og Black Hand Triaden, hvorefter du kan ødelægge den magthungrende elite, der tapper byen for liv.
    • Kombiner forskellige kampsystemer, når du møder skånselsløse bander og manøvrerer gennem byens beskidte slum og skumle sidegader.
    Dead to Rights screenshots

    Udrensning for forbrydere

    Dead To Rights: Retribution er et tempofyldt krimidrama på PS3, hvor du styrer politimanden Jack Slate og hans firbenede følgesvend Shadow. Retribution er fyldt med lige dele skud- og nærkampe og foregår i Grant City, en by, der før var i rivende udvikling, men nu er gennemrådden takket være kriminalitet, grådighed og korruption.

    I rollen som Jack er din opgave at nedkæmpe de skyggeagtige personer, der styrer de syndikater, som udøver kaos i byens gader. Fans af Dead To Rights-serien, der er udgivet på både PlayStation 2 og PSP (PlayStation Portable), kan også glæde sig til en rigtig godbid, idet historien forklarer, præcis hvordan Jack og hans hund Shadow oprindeligt fandt sammen i kampen mod kriminalitet.

    Dead to Rights screenshots

    Gaderne i Grant City

    Takket være den flotte belysning og en stram handling oser byen i Dead To Rights: Retribution af stemning, mens du vandrer rundt i dens mange mørke gader og gyder og kæmper mod horder af bandemedlemmer og deres ledere. Hvert område i byen har sine egne bander med forskelligt udseende.

    I et af områderne finder du f.eks. Triaderne, som bærer rædselsvækkende sminke og bizart tøj. I et andet møder du motorcykelbander med masser af kæder og tatoveringer, der bruger tungt artilleri som f.eks. raketkastere og kraftfulde geværer.

    Ud over gaderne i Grant City får du også mulighed for at udforske politistationen, hvor Jack arbejder, samt en lang række andre steder, herunder skyskrabere og et rustent jernbaneområde, hvor du forfølger en bandeleder hen over tagene og til slut på taget af et tog i fuld fart.

    Når du styrer Shadow i stealth-mode, ser spillet helt anderledes ud, fordi du kan fornemme menneskers puls, og om de er ved at blive nervøse, fordi de ved, at du lurer i mørket. Hvis du leder efter en fantastisk historie, masser af action og chancen for at styre en hærdet politibetjent og hans firbenede følgesvend på PS3, så finder du det hele i Dead To Rights: Retribution.

    Dead to Rights screenshots

    En mand og hans hund

    Det er en blanding af dækningsbaseret skydning og nærkamp at spille sig gennem Dead To Rights: Retribution. Selvom du har masser af våben til rådighed, herunder pistoler, maskingeværer, snigskytterifler og raketkastere, ligger dine vigtigste færdigheder i evnen til at uddele hårdtslående spark og slag til de fjender, der er dumme nok til at komme tæt på dig.

    Ved at kombinere Trekant- og Firkant-tasterne kan du udføre ødelæggende kombinationer, der kan sende svagere fjender i gulvet på få sekunder. Når du står over for nogle af spillets sværere modstandere, bliver du nødt til at tænke lidt hurtigere på stedet ved at bruge blokeringer, modangreb og brydergreb, før du til slut sætter dem ud af spillet med et særligt angreb i slowmotion, der kun udløses, når deres styrke er blevet reduceret tilstrækkeligt. Du har også evnen til at få tiden til at gå langsommere ved at trykke på L-tasten, hvilket er ideelt til at afvæbne angribere og såre fjender med præcise skud.

    Ud over at styre Jack gennem hele spillet, får du også rollen som hunden Shadow i nogle af Retributions stealth-afsnit. Her er målet at være så lydløs som muligt, mens du manøvrerer gennem niveauerne, får ram på fjenderne og slæber dem til et skjult sted, så du ikke bliver opdaget af de tilbageværende patruljerende vagter.

    Dette gameplay-skift giver en velfortjent pause fra de hektiske kampe og skyderier, som du oplever, når du styrer Jack, fordi du kan tage dig god tid til at spille dig gennem niveauerne, mens du lokker fjenderne tættere på med Shadows gøen.

    • Dolby 5.1

      Dolby 5.1

    • Spillere

       Spillere

    • Netværksfunktioner

      Netværksfunktioner

    • Har indhold til download

      Har indhold til download

    • 720p

      720p

    • Netværksspil

      Netværksspil

    •  
    •  
    •  
    •  
     
     

    Se det i aktion

    Videoer og billeder