Triangle Circle Shapes
Square Cross Shapes

Dead or Alive 5 Plus

  • PS Vita

Nyd den velkendte kampstil fra Dead or Alive, uanset hvor du er.

  • Udgivelsesdato: Ude nu
  • Genre: Kampspil
  • Udgiver: Tecmo Koei Europe
  • Udvikler: Team Ninja
    DOA 5 + Featured Image
    • Distraher din modstander med helt nye afslutningsbevægelser.
    • Angrib dine modstandere med enkle tryk og fej på berøringsskærmen i tilstanden Touch Fight.
    • Del fremskridt og indhold for DEAD OR ALIVE 5 på PS3 ved hjælp af cross-platform-funktioner.
    DOA 5 + screenshot

    Magtkamp

    Dead or Alive 5 Plus udspiller sig to år efter begivenhederne i Dead or Alive 4. Den berygtede DOATEC-organisation styres nu af den franske milliardær Helena Douglas.

    Douglas har planer om at føre DOATEC i en helt ny retning ved at bruge organisationens bioteknologiske ressourcer til at opnå fred. Den nye retning stilles til skue for verden i den femte Dead or Alive-turnering, hvor de bedste kæmpere fra hele kloden samles for at demonstrere deres overmenneskelige evner. Det er dog ikke alle, der er lige begejstrede for Helenas plan, og mørkets kræfter mødes i skyggerne, hvor de planlægger at afgøre gamle stridigheder ved tage kontrollen over DOATEC...

    Dead or Alive 5 Plus fortsætter den spændende historie, der med sit farverige persongalleri og sine voldsomme kampe gjorde serien et hit over hele verden. Det er op til dig at nå turneringens sidste runde og undervejs afsløre en række af chokerende hemmeligheder, der involverer verdens mest dødbringende kæmpere.

    DOA 5 + screenshot

    Tæsk til hele verden

    Dead or Alive 5 Plus er finpudset til perfektion, og spillets høje produktionsværdi giver en poleret og problemfri kampoplevelse.

    Du kan tilpasse spillet, som du vil, med et stort udvalg af spiltyper og indstillinger. Det er tilmed let at lære, uanset om du er en rutineret kampsportsmester eller begynder.

    Figurerne vækkes glidende og perfekt til live, og kampene udspiller sig de mest fantastiske steder – fra DOATEC's boreplatform til en naturtro dojo. Smuk lyssætning og flydende animation sørger for, at hvert eneste opgør er en fryd for øjet, og lydeffekterne er hårdtslående og tilpas rå. Den fede musik er endnu et plus, der med garanti vil få adrenalinen til at flyde, når du springer rundt på banerne og tæsker fjender med dødbringende kraft og vrede.

    Dead or Alive 5 Plus er en drøm for enhver fan af kampspil i 3D. Tag kampen op i en uimodståeligt involverende verden fyldt med energi og action.

    DOA 5 + screenshot

    Kom hurtigt i gang

    Kampspillet Dead or Alive 5 Plus er et spektakulært udstyrsstykke, der leverer hurtig og brutal kamp i 3D. Det er let at gå til og tilfredsstillende svært at mestre. Spillet indeholder hundredvis af forskellige angreb og manøvrer og mange forskellige kampstile, som du kan prøve kræfter med i et stort udvalg af spiltyper.

    I Story Mode oplever du den femte Dead or Alive-turnering fra forskellige deltageres synsvinkel. Der er imponerende filmsekvenser mellem kampene, som fører fortællingen videre og ender med storslåede opgør.

    I Fight Mode vælger du mellem 24 figurer og skal stå ansigt til ansigt med en computerstyret modstander. Det kan både være i en direkte kamp, en kamp for overlevelse, en klassisk turnering i bedste arkadestil eller en række af opgør på tid. I Training Plus Mode finpudser du dine evner og lærer nye, nyttige teknikker. Touch Fight er en særligt nyskabende tilføjelse, der gør det muligt at bruge berøringsskærmen til at besejre fjenderne. Når du har opnået en flot række af sejre, kan du se din statistik og genopleve dine største øjeblikke én gang til med fede filmklip.

    Spillets cross-platform-funktioner gør det desuden muligt at tage kampen op mod en spiller, der kører DEAD OR ALIVE 5 på et PlayStation 3-system, som benytter Cross-Play. Hvis du selv har spillet til PS3, vil alt indhold, der kan downloades, (som f.eks. et alternativt sæt tøj din foretrukne figur) benyttes i PS Vita-udgaven af spillet med Cross-Save. Nu kan du besejre alle modstandere med stil.

    DOA 5 + screenshot

    Det største opgør

    Dead or Alive 5 Plus giver et væld af muligheder for de spillere, der vil fortsætte deres sejrsrække fra singleplayer i den hårdtslående multiplayer-del.

    Venner kan dyste mod hinanden ved hjælp af Ad hoc-tilstand eller træne sammen i den fantastisk underholdende online-dojo. Hvis du har en PlayStation Network-forbindelse, kan du tage kampen op mod andre spillere online i tilpassede og intense turneringer eller enkeltstående dueller.

    Multiplayer-delen er en fremragende måde at forbedre din spiloplevelse på og vil med garanti levere spændende kampe. Spørgsmålet er bare, om du har det, der skal til, for at nå toppen af ranglisten – kan du overleve den brutale konkurrence?

    • To analoge pinde

      To analoge pinde

    • Spillere

       Spillere

    • Har indhold til download

      Har indhold til download

    • Berøringsskærm på forsiden

      Berøringsskærm på forsiden

    • Mikrofon

      Mikrofon

    • Bevægelsessensor

      Bevægelsessensor

    • Netværksspillere

       Netværksspillere

    • Netværksspil

      Netværksspil

    •  
    •  
     
     

    Se det i aktion

    Videoer og billeder