Triangle Circle Shapes
Square Cross Shapes

DC UNIVERSE™ ONLINE

  • PS3
  • Også på PS4

Få overnaturlige kræfter, og bliv helt eller skurk i DC UNIVERSE ONLINE, et højspændings-action-spil med et kampsystem, der er designet til at levere en hektisk eventyroplevelse.

  • Udgivelsesdato: Ude nu
  • Genre: Role-Playing Game
  • Udgiver: SCEE
  • Udvikler: Sony Online Entertainment
  • Også på PS4
DC Universe Online screenshot

DC UNIVERSE ONLINE indeholder den velkendte tegneseriekunstner Jim Lees og DC Comics’ WildStorm Productions dynamiske kunst, og historier fra Marv Wolfman, Geoff Johns og andre berømte DC-forfattere, der forbliver tro mod DC UNIVERSE. I et dramatisk online-scenarie kæmper spillerne med eller mod deres yndlingshelte og -skurke fra DC Comics, heriblandt Batman™, Superman™, Wonder Woman™, og The Joker.

For allerførste gang kan spillere og fans komme ind i dette usædvanlige univers, og interagere med figurerne i kampen om godt eller ondt. Action og drama udspiller sig på velkendte og ikoniske steder som Gotham City™, Metropolis, og Batcave™.

  • Skab helte eller skurke, og personliggør dem helt ned til mindste detalje
  • Gå ombord i dette historiedrevne eventyr af Geoff Johns og andre berømte DC-forfattere med figurer og steder fra alle hjørner af DC Universe
  • Download spillet nu fra Playstation Store direkte til din PS3. 

Du er den næste legende

En mystisk kostumeklædt figur står på et hustag i en travl by, hans kappe blafrer i vinden. Regnen gør gaderne glatte, mens rivaler med superkræfter flyver hen over nattehimlen, hvor de kæmper i et hav af funklende lys. Skurkene gnægger deres vej gennem lumske planer, inden heltene kommer flyvende for at tilintetgøre dem. Det er denne verden, der venter dig i DC Universe Online, et MMOAG (massively multiplayer online action game), der gør dig til en del af et utroligt område, hvor forunderlige ting udføres for øjnene af dig.

En fantastisk animeret introduktion afslører plottet - den onde kunstige intelligens Brainiac har startet en invasion. Og en tidsrejsende Lex Luthor er rejst fra fremtiden for at advare jordens helte om, at den eneste måde at stoppe Brainiacs erobring på, er ved at træne de tusindvis af nye supermennesker, som Luthor har skabt til at forsvare jorden. Det er op til dig at forsvare den som de gode... eller onde...

Med den imponerende præsentation bliver du øjeblikkeligt trukket ind i det farverige DC Universe. Uanset om du udforsker de barske gader i Gotham City, der er fyldt med udbrændte biler og undvegne fanger, eller det solrige teknologiske vidunderland Metropolis, så er de episke omgivelser helt enestående. Den opfindsomme stil i DC's tegneserier er blevet genskabt på perfekt vis og suppleres smukt af kunstneren Jim Lees håndtegnede mellemsekvenser.

DC Universe Online er levende med aktivitet, og du kan frit udforske denne fantastiske verden. Hvor vil du starte dit eventyr?

Bliv et ikon i DC Universe

DC Universe Online er en overmenneskelig legeplads for dine heroiske – eller skurkagtige – gerninger. Når du køber spillet, får du mulighed for at købe et abonnement for et månedligt gebyr (99,95 kr.), en pakke med tre måneder (289 kr.) eller en pakke med seks måneder (499,95), så du ikke går glip af noget i dette omfattende spil, der er i konstant udvikling og hele tiden får tilføjet nyt indhold via softwareopdateringer.

Er du klar? Så kan du skabe din egen figur ved hjælp af en lang række indstillinger som f.eks. kræfter, personlighed og kostume. Derefter er du klar til springe ind i kampen med en omgang hurtig, underholdende og udbytterig action.

Du kan frit udforske miljøet, der er i konstant udvikling, så du kan rejse rundt og udfordre skurke og interagere med andre eller bare se på verden, der passerer forbi. Er du klar til at gå i gang med missioner? Der er en lang række udfordringer, der bestemmes af DC's store tegneserieikoner. Afhængigt af om du er en helt eller en skurk, kan du beskytte civile, ødelægge biler, kæmpe mod andre overmenneskelige væsner, stjæle hukommelser og udføre andre utrolige gerninger. Der er masser af missioner og en genial række af afstikkere som f.eks. baneløb, bonusområder, der er fyldt med godbidder, og andre sidemissioner. 

Takket være dine voksende evner og arsenal og muligheden for at kæmpe side om side med store kanoner som Superman føler du dig hele tiden som en vigtig del af DC Universe. Der er altid noget at tage sig til og se, og det kræver en god dømmekraft og voldsom slagkraft at overleve farerne derude. Din skæbne i DC Universe er i dine egne hænder… bliv den næste tegneseriehelt!

Dec09_TheFlash_sc001

Kun fantasien sætter grænser med dine supervenner

Selv om det er sjovt at kæmpe side om side med helte som Robin og Catwoman, så spiller dine venner også en stor rolle i DC Universe Online. Et kæmpemæssigt online-område, der er åbent for tusindvis af spillere. Dette er et spil med konstant aktivitet. Ved at interagere med en hær af andre spillerkontrollerede helte og skurke spiller du aldrig alene.

Dit første skridt i denne eventyrverden er at skabe dit helt eget supermenneske, og denne proces er en fornøjelse takket være et væld af indstillinger, der kan bruges til at skræddersy din figur. Du kan bruge skabeloner, der er inspireret af DC Comics' ikoner som f.eks. Batman og The Joker, eller du kan skabe en helt ny figur.

Dit værk og dine evner formes ud fra et valg af køn, kropsbygning, personlighed, kostume, kraftgrupper, våben og selv dine bevægelser. Kan du lide at flyve, eller foretrækker du akrobatik? Vil du have iskræfter eller noget mere magisk? Du kan endda vælge en mentor som f.eks. Lex Luthor eller Wonder Woman, der påvirker hvilken type panser og våben, du kan bruge.

Når din geniale tegneserieskabning er klar, kan du træde ind i verdenen og deltage i løbende kampe med andre spillere, chatte, tage ud på missioner sammen eller bare hænge ud og se på andre hoppe rundt i byen, mens de lyser gaderne op med deres energistråler. Der er mange begivenheder og aktiviteter, du kan deltage i, fra kæmpestore organiserede slåskampe til Legend-simulationer, hvor du kan styre en etableret figur som f.eks. Nightwing, slutte dig til et hold og udfordre andre spillere i færdiglavede scenarier.

Online-kampene er hurtige og intense. Du kommer ikke langt ved bare at hamre løs på tasterne, da det er strategi og gennemtænkt brug af dine kræfter, der belønner dig med sejren og anerkendelse fra dine ligemænd. Mangfoldigheden i DC Universe skaber en uimodståelig tiltrækningskraft, der kun bliver matchet af antallet af forskellige spillere og evner, som du møder på din rejse. Hvor vil du føre dine venner hen? Tag springet med nogle kammerater, og sæt jeres præg på DC Universe.

  • Dolby 5.1

    Dolby 5.1

  • 1080p

    1080p

  • 720p

    720p

  • 1080i

    1080i

  •  
 
 

Se det i aktion

Videoer og billeder