Triangle Circle Shapes
Square Cross Shapes

Battlefield: Bad Company 2™

  • PS3

Vend tilbage til kamppladsen med et mere erfarent B-kompagni, og udslet fjenden med helt nye fartøjer.

  • Udgivelsesdato: Ude nu
  • Genre: Shooter
  • Udgiver: EA
  • Udvikler: DICE
    • Hop ind i en spektakulær online krig med op til 24 spillere, og behersk 15 land-, hav- og luftfartøjer
    • Riv hele bygninger ned, lav huller i dækningspositioner eller spæng dem helt i luften takket være Destruction 2.0 featuren
    • Kast dig ud i en farefuld ny mission for at forhindre verdenskrig i en mere moden singleplayer-kampagne
    Battlefield Bad Company 2 Screenshot

    En mission, som tog 60 år at lave

    I 1944 gik menig Thomas Wyatt sammen med en gruppe af soldater på en mission om at infiltrere en lille japansk ø og fange en videnskabsmand, som angiveligt arbejdede på et tophemmeligt nyt våben, som man kaldte Aurora. Rygtet var sandt, og Wyatts sidste syn var Aurora, som fyldte himmelen med lys.

    I dag tager B Company på, hvad de tror, er deres sidste mission - de skal kæmpe bag fjendens linjer i Rusland i et forsøg på at sikre en enhed, som på en eller anden måde hænger sammen med Aurora. Det viser sig at være usandt, men general Braidwood er så imponeret over deres bedrift, at han belønner dem - eller straffer dem, alt efter hvordan man ser på det - med en specialmission: Stop Aurora.

    Den lurvede samling af skurke og psykopater rejser rundt i verden, fra Rusland til Bolivia, vel vidende, at ingen - mindst af alle deres general - forventer, at de overlever.

    Battlefield Bad Company 2 Screenshot

    Velkommen tilbage til det dårlige selskab

    B Company af 222nd US Army battalion (også kaldt Bad Company) er det sted, hvor uregerlige soldater sendes på missioner, som anses for at være for farlige for resten af hæren.

    Du styrer Marlowe, en rekrut, som blev fanget, da han fløj hasarderet i en stjålen helikopter. Han danner team med Sarge, Sweetwater og Haggard, hvis forseelser er alt lige fra at hacke sig ind i militære netværk til at sprænge "det største ammunitionslager øst for Paris" i stumper og stykker, og de marcherer mod den visse død ... igen.

    battlefield bad company 2 - visuel 4

    Vælt husene

    Battlefield: Bad Company 2 er et holdbaseret førstepersons-skydespil med en intens singleplayerkampagne, hvor du - som Marlowe - rejser rundt i verden sammen med resten af B Company og kæmper mod soldater, tanks, helikoptere og stort set alt, der bevæger sig og laver øredøvende lyde.

    Et af spillets mest imponerende funktioner er den skade, du kan påføre bygninger. Ved at bruge granater, C4-sprængstoffer og raketstyr kan du sprænge hele husmure væk, så de fjender, der skjuler sig derinde, bliver afsløret, eller du kan få kommunikationstårne til at styrte sammen over deres hoveder eller bare smadre en dør med skud fra et haglgevær, hvis du har brug for et lille pusterum.

    Du kan også styre en lang række køretøjer, fra både til jeeps til kamphelikoptere, og de forskellige missioner lader dig afprøve dem alle i forskellige situationer. Hver mission føles som ny takket være de spændende kulisser og de forskellige miljøer, som opfordrer dig til at ændre din fremgangsmåde i forhold til terrænet og fjenden. Et særligt højdepunkt er at løbe gennem en snestorm i Rusland og skulle sprinte fra hus til hus og nedlægge fjender på vejen, så du kan få lidt varme ved ilden og ikke dø af kulde.

    Battlefield Bad Company 2 Screenshot

    Føl suset

    Op til 24 spillere kan tage del i online-krigsførelse på tværs af fire multiplayermodes.

    I Rush-mode skal et team forsøge at ødelægge to M-COM-stationer, mens modstanderteamet skal forsvare dem. Squad Rush, som er en helt ny multiplayermode, fungerer efter de samme principper, men finder sted på mindre kort med kun to enkelte M-COM-stationer, hvilket betyder flaskehalse og intense kampe.

    Conquest-mode er kendt af dem, der har spillet Capture the Flag i andre online-førstepersonskydespil, men en drejning er, at jo længere du beholder dine kontrolpoints, jo flere køretøjer kan dit team låse op, hvilket betyder, at du vil dominere slagmarken. Den fjerde mode er Squad Deathmatch, og her handler det kun om at udradere modstanderteamet.

    Før du går i gang, skal du vælge et Kit, og det afhænger af din foretrukne tilgang, om det er en Recon-rolle, der bruger en snigskytteriffel og bestiller morterangreb, eller en Medic, hvis overholdelse af lægeløftet står i kontrast til hans færdigheder med en maskinpistol.

    • Dolby 5.1

      Dolby 5.1

    • Spillere

       Spillere

    • Netværksfunktioner

      Netværksfunktioner

    • Har indhold til download

      Har indhold til download

    • 720p

      720p

    • Netværksspillere

       Netværksspillere

    • Netværksspil

      Netværksspil

    •  
    •  
    •  
     
     

    Se det i aktion

    Videoer og billeder