Triangle Circle Shapes
Square Cross Shapes

Assassin's Creed® Revelations

  • PS3

Rejs østpå i din søgen efter snigmordernes tabte bibliotek.

  • Udgivelsesdato: Ude nu
  • Genre: Action
  • Udgiver: Ubisoft
  • Udvikler: Ubisoft
    • Brug de dødbringende evner hos den klogere Ezio, og udslet dine modstandere hurtigt med et nyt arsenal af våben og evner som f.eks. forbedret free-running og kamp med krogede klinger.
    • Oplev nye niveauer af gameplaytilpasning, hvor du fremstiller bomber, mens du bruger dit forbedrede Eagle Vision til at overvinde fjenderne og omgivelserne.
    • Udforsk de fjerneste afkroge af Animus, og få den nødvendige kundskab til at opdage mysterierne i Desmonds fortid, mens du får indsigt i fremtiden.
    • Gå på eventyr online, og oplev de helt nye teammodes, kort og figurer.

    Hør soundtracket til dette spil på Music Unlimited
    Er du ikke medlem? Få en 30 dages Music Unlimited-prøveperiode uden ekstra omkostninger her

     

     

    Assassin's Creed Revelations screenshot

    Flere personligheder

    Tænd for din PlayStation 3, og forbered dig på at sige farvel til Ezio Auditore da Firenze i Assassin's Creed Revelations, det sidste kapitel i historien om den livsfarlige morder, der begyndte i Assassin's Creed II i 2009.

    Når du har iklædt dig Ezios dragt og udstyret dig med et arsenal af knive, bomber og pistoler, bliver du kastet ind i begivenhederne i direkte forlængelse af Assassin's Creed Brotherhood, hvor Desmond - spillets hovedperson i nutiden - er fanget inde i den mystiske maskine kaldet Animus.

    Inde i Animus møder Desmond Subject 16, en mand, som har tilbragt tid inde i maskinen før ham, men som døde i processen og opdager, at Desmonds hjerne nu er blevet totalt fragmenteret pga. overeksponering fra maskinen. Nu bliver Desmond nødt til fortsætte med at udleve hans forfædres historier, indtil de ikke har mere at vise ham.

    Hvis Desmond kan nå så langt, uden at hans hjerne splintrer yderligere, adskiller Animus hans erindringer fra hans forfædres og befrier ham dermed fra deres greb. Det er op til dig at guide ham, så hold godt fast på din trådløse og forbered dig på det mest medrivende Assassin's Creed-eventyr gennem tiden til dato.

    Assassin's Creed Featured Image

    Genopfrisk hukommelsen

    Sammen med dit eksemplar af Assassin’s Creed Revelations på PlayStation 3 får du en meget speciel bonus på den samme Blu-ray Disc – det originale Assassin’s Creed. Spillet foregår i året 1191 AD under det tredje korstog og følger begivenhederne omkring Altair, lejemorder og den originale stjerne i den verdensomspændende hitserie.

    Hvis du endnu ikke har oplevet det fantastiske Assassin’s Creed på PlayStation 3, er det den perfekt mulighed for at rejse tilbage i tiden med den snedige lejemorder, før du sniger dig hen i den nærmeste butik for at købe både Assassin’s Creed II og Assassin’s Creed Brotherhood på Blu-ray Disc for at fuldføre din samling.

    Assassin's Creed Revelations screenshot

    Livsfarlige gadgets

    Assassin's Creed Revelations følger seriens formel med en åben verden, som udvikleren, Ubisoft Montreal, oprindelig skabte i 2007 på PlayStation 3. Efterfølgeren udfolder sig i en række distrikter i Konstantinopel i året 1511 AD og præsenterer flere nye tilføjelser til den meget populære serie som f.eks. hookblade.

    Dette nye våben og klatre-gadget gør det muligt for Ezio at rejse meget hurtigt gennem byen ved hjælp af de mange ziplines, der er markeret med prikker på det kæmpemæssige kort. Det er også perfekt til at fælde modstandere i kampe eller vælte stilladser, hvis det bliver nødvendigt at forsinke fjender, der er lige i hælene på dig.

    Udover sin hookblade er Ezio også udstyret med sprængstoffer. Disse bomber kan sammensættes af mange forskellige genstande fra kister og butikker, der ligger spredt rundt omkring i spilverdenen, og som kan bruges til at dræbe, lemlæste eller distrahere fjender. Tag dig altid tid til at gennemrode lommerne på de døde eller bevidstløse, da de fleste af dem bærer penge, våben eller ingredienser til bomber, som kan hjælpe dig på dine missioner.

    Assassin's Creed Revelations Gamescom 2011 screenshot

    En online-verden af lejemordere

    Assassin's Creed Revelations har flere medrivende multiplayer-modes, som kan opleves via PlayStation Network, f.eks. Deathmatch, Manhunt og Artefact Assault. I Deathmatch varer hvert spil ca. 10 minutter med ét enkelt mål - jagt og dræb et tildelt mål. Du skal være en anelse forsigtig, for i Deathmatch er du både bytte og jæger, så sørg for, at du altid er på udkig efter rivaliserende lejemordere.

    I Manhunt skal du sammen med op til tre venner jagte et modstanderhold på fire og dræbe dem alle sammen. I slutningen af runden bliver rollerne vendt om, og det er nu din tur til at være den jagede. Artefact Assault er en helt ny mode, hvor du sammen med tre af dine venner skal bryde ind i modstanderens base, stjæle en artefakt og bringe den tilbage til jeres egen lejr.

    Assassin's Creed Revelations' multiplayer-modes har et kæmpe udvalg af figurer, som du kan prøve kræfter med, f.eks. Renegade, Sentinel og Trickster. Hver figur har sin helt egen spillestil, så brug lidt tid på at lære dem at kende hver især for at finde ud af, hvilken figur der passer bedst til dig.

    • 3D-kompatibel

      3D-kompatibel

    • 1080p

      1080p

    • Spillere

       Spillere

    • Netværksfunktioner

      Netværksfunktioner

    • 720p

      720p

    • 1080i

      1080i

    • Netværksspillere

       Netværksspillere

    • Netværksspil

      Netværksspil

    •  
    •  
     
     

    Se det i aktion

    Videoer og billeder