Triangle Circle Shapes
Square Cross Shapes

Assassin's Creed® III

  • PS3

Efter en mere end 20 år lang konflikt er de 13 amerikanske kolonier og det britiske kongerige på randen af krig. Slagets linjer er trukket op. Blodsudgydelser er uundgåelige.

  • Udgivelsesdato: Ude nu
  • Genre: Action
  • Udgiver: Ubisoft
  • Udvikler: Ubisoft
    Assassin's Creed 3 Featured Image
    • Eliminer dine fjender med et udvidet arsenal af våben, herunder buer, pistoler, en tomahawk og signaturklingen for Assassin's Order.
    • Udforsk tæt befolkede byer, som ligger langs kanten af en stor ødemark af farligt grænseland, fyldt med vilde dyr.
    • Oplev det nye gameplay, der leverer brutaliteten og skønheden i en nation, der er midt i en episk krig om uafhængighed.

    Hør soundtracket til dette spil på Music Unlimited
    Er du ikke medlem? Få en 30 dages Music Unlimited-prøveperiode uden ekstra omkostninger her

     

     

    Assassins Creed 3 screenshot

    Historien står ved et vendepunkt

    Det er år 1775. Den amerikanske uafhængighedskrig bryder ud, da 13 amerikanske kolonier vender sig mod det britiske styre i en drabelig kamp for at sikre sig deres frihed. Det er dog en meget anderledes amerikansk revolution, end den du kender fra historiebøgerne: Assassin’s Creed III på PlayStation 3 afslører den hidtil ufortalte historie om en enkelt mand: Connor Kenway.

    Gennem denne dødbringende lejemorders øjne oplever du mænd som George Washington, USA's første præsident, lede deres land mod en lysere fremtid og ende som amerikanske helte. Du spiller Connor Kenway, søn af en indiansk kvinde og en britisk far, hvis landsby blev brændt ned til grunden af tempelridderne, en magtfuld gruppe, der bruger revolutionen som et påskud for at tage kontrollen over kolonierne.

    Du vil gøre alt, der står i din magt, for at finde frem til dem, der truer Amerikas frihed. Du omstiller dig til den aktuelle situation, mens du forfølger dine fjender gennem vildnisset og travle byer som New York og Boston. Udfør lydløse drab, eller brug dødbringende våben i åben kamp, og vær med til at genopbygge et helt nyt land, mens du hævner ødelæggelsen af dit hjem.

    Assassin's Creed 3 screenshot

    Det smukke Amerika

    Vil du kæmpe for friheden eller spille brætspil på kroen? Assassins’s Creed III er et af de mest omfangsrige og stemningsfyldte spil på PS3, selv når du ikke befinder dig ved fronten. Uanset hvad du foretager dig, føles det virkelig som år 1775.  

    Britiske og amerikanske accenter blander sig med lyden af hestehove på brosten. På torvet beretter udråberen om de seneste kampe ved fronten, mens musikken strømmer gennem luften. Hold udkig efter fordelagtige udkigspunkter på de højeste bygninger. Herfra vil du kunne få et spektakulært fugleperspektiv af dine omgivelser. Du vil opleve soldater, der marcherer gennem byen, og måske endda få øje på en ung tyv, der stjæler frisk frugt.

    Tilslut din PS3 til et stereoskopisk 3D-tv, så bliver spillet endnu mere levende. Senere i spillet, når du har taget kommandoen over dit eget skib, vil de rullende bølger og fjendens buldrende kanoner nærmest komme ud af skærmen.

    Din verden kan til tider føles som en hvirvelvind af informationer, så få vejret ved at kigge nærmere på Animus-databasen. De centrale øjeblikke og figurer forklares indgående. Bagefter kan du igen indtage slagmarken, nu bevæbnet med ny viden og derfor også i stand til at nyde din afgørende rolle i Amerikas historie.

    Assassins Creed 3 screenshot

    Der er revolution i luften

    I et land fyldt med følelseskolde forrædere, blodtørstige generaler og dødbringende vilde dyr, træder du ned i støvlerne på Connor Kenway, det ultimative rovdyr. Når det kommer til dit folks frihed, kan ingen stå i vejen for dig.

    Du er en imponerende kriger, der hopper fra hustag til hustag, løber gennem skovene og gemmer både klinger og pistoler under din lejemorderkappe. Og du får brug for alle dine evner for at undslippe såvel de britiske soldater som tempelridderne. Spændingerne er på kogepunktet i det sneklædte Boston, hvor du anklages for at have startet et oprør. For at opnå anonymitet er du nødt til at bestikke byens udråbere til at glemme dit navn og gemme dig mellem markedspladsens handlende.

    Træd varsomt i disse mistænksomme tider, mens du med et køligt overblik opsøger dine mål. For så kan du, når du har udført dit drab, hurtigt forsvinde i byens gader eller den omkringliggende egn, klar til at planlægge dit næste træk. Gem ligene af vejen, hold øje med de fjendtlige patruljeringsruter på dit kort, og brug dit specielle ørnesyn til at opdage hemmelige passager og værdifulde genstande med.

    Sommetider kan du ikke undgå en konfrontation. Takket være dine lynhurtige reflekser kan du slås med flere fjender samtidig, mens du blokerer og uddeler hurtige dødsstød. Uanset om du er om bord på mægtigt krigsskib eller på landjorden blandt soldater og civile, kan du altid bruge dine knusende jægerinstinkter til en gang for alle at stoppe tempelridderne.

    Assassin's Creed 3 screenshot

    Eftersøgt, død eller levende.

    Styrt tempelridderne fra magten, og brug så dine knivskarpe evner mod de hensynsløse modstandere i multiplayer via PlayStation Network i Assassin’s Creed III. Alle kortene er store nok til, at du kan udføre dine dødbringende taktikker, men samtidig små nok til at fjenderne kan befinde sig omkring næste gadehjørne, klar til at angribe. Du skifter i løbet af få sekunder fra jæger til jaget i disse spiltyper:

    • Wanted: Eliminer dit udpegede mål så elegant som muligt for at forøge din score – og hold øje med de lejemordere, der forfølger dig, fast besluttet på at gøre det samme.
    • Manhunt: Udslet dine rivaler, eller undgå at blive opdaget som en del af et hold på fire til otte lejemordere.
    • Deathmatch: Det handler om brutal overlevelse. Udslet dine mål i små områder uden hjælp fra kompasset, og gå for alt i verden ikke i panik.
    • Artefact Assault: Snig dig ind på fjendens territorium, stjæl deres kostbare skat, og få den fragtet tilbage til din base i et stykke.
    • Domination: Slå dig sammen med andre, erobr territorier, og slå de invaderende lejemordere tilbage.
    • Assassinate: Forhold dig roligt, hold dig ude af syne, og forsøg at finde frem til dit mål, før dit mål finder dig.
    • Wolfpack: Slå horder af tropper tilbage sammen med dit hold inden for en stram tidsgrænse.

     

    • 3D-kompatibel

      3D-kompatibel

    • Dolby 5.1

      Dolby 5.1

    • 1080p

      1080p

    • Spillere

      1 Spillere

    • Netværksfunktioner

      Netværksfunktioner

    • Har indhold til download

      Har indhold til download

    • 720p

      720p

    • 1080i

      1080i

    • Netværksspillere

      2-8 Netværksspillere

    • Netværksspil

      Netværksspil

     
     

    Se det i aktion

    Videoer og billeder

     
     

    Assassin's Creed® III

    Assassin's Creed® III