Triangle Circle Shapes
Square Cross Shapes

Assassin’s Creed® Brotherhood

  • PS3

Ezio, en legendarisk dygtig lejemorder, rejser til Italiens største by Rom i hans kamp mod den magtfulde Tempel Orden.

  • Udgivelsesdato: Ude nu
  • Genre: Action
  • Udgiver: Ubisoft
  • Udvikler: Ubisoft Montreal
    • Oplev over 15 timers single player gameplay i den levende, betagende og uforudsigelige by Rom.
    • Saml indbyggere til at støtte din sag og lås op for ekstra fraktioner og missioner.
    • Vælg mellem adskillige autentiske figurklasser, hver med deres egne signaturvåben og dræberbevægelser.
    • Spillet har nogle meget detaljerede kort og et stort udvalg af unikke multiplayer modes, så du kommer aldrig til at kæmpe på den samme måde to gange.
    • Opdag skjulte beskeder, når du besøger Abstergo Corporations laboratorium i PlayStation Home*.

    *Bemærk, at PlayStation Home kun er tilgængeligt på følgende sprog: engelsk, fransk, spansk, tysk og italiensk.

    Hør soundtracket til dette spil på Music Unlimited
    Er du ikke medlem? Få en 30 dages Music Unlimited-prøveperiode uden ekstra omkostninger her

     

     

    Assassin's Creed Brotherhood screenshot

    Historien om tempelridderne

    År 1499 - Rom er blot en skygge af hvad det tidligere var. En smuldrende by plaget af den magtfulde tempelridderorden og styret af den ondskabsfulde Borgia-familie og deres tilhængere.

    Samtidig, i 2012, fortsætter Desmond Miles med at kontakte sine forfædre gennem Animus og er rejst til Monteriggioni for at undersøge Ezio Auditore da Firenzes liv endnu mere. Desmond og hans moderne snigmordere skal genskabe elektriciteten i den ødelagte Villa Auditore og bruge den som deres nye tilflugtssted, hvor de kan foretage deres undersøgelse.

    Assassin's Creed: Brotherhood fortsætter, hvor dens forgænger, Assassin's Creed II, slap, og tager Ezio til den italienske hovedstad for at genopbygge byen, der er fyldt med grådighed og korruption. Byen Monteriggioni, som spillere arbejdede så hårdt for at genopbygge i Assassin's Creed II, ligger i ruiner efter et angreb fra Cesare Borgia og hans hær. Bymurene er blevet revet ned, og Ezios onkel, Mario Auditore, er blevet brutalt myrdet.

    Ezio flygter fra det hærgede Monteriggioni og rejser til Rom, hjemsted for tempelridderordenen. Her skal han gendanne Assassin-broderskabet og ikke kun slå tempelridderne ned, men også ødelægge hans nye ærkefjende, Cesare Borgia.

    Assassin's Creed Brotherhood screenshot

    Rom blev ikke bygget på én dag

    Assassin's Creed: Brotherhood får dig til med stor dygtighed at klatre op ad middelalderbygninger og let og ubesværet at hoppe mellem tagene for at finde udfordringer og undgå tilfangetagelse. Men denne gang er dine fjender endnu mere dødbringende, og omgivelserne, der er spækkede med missionsbaserede udfordringer, er meget mere omfangsrige.

    Efterhånden som du udforsker dine omgivelser ved hjælp af dine ekspertlignende klatreevner og dit detaljerede kort, vil du opleve en detaljeret og præcist gengivet by i kombination med en historie, der er påvirket af virkelige historiske begivenheder. Klatring til toppen af Borgia-tårnene og store gamle bygninger giver dig ikke kun mulighed for at klare udfordringer, men giver dig også et omfattende indblik i den imponerende og pittoreske opsætning.

    Ezio har en næsten kongelig fremtoning i sin fine kåbe og med sit komplette arsenal, og i kombination med det rige, søde liv i renæssances Rom vil Assassin's Creed: Brotherhoods fængslende og farverige følelse imponere fra start til slut.

    Assassin's Creed Brotherhood screenshot

    Sammenkald dit broderskab

    Som sine forløbere sætter Assassin's Creed: Brotherhood dig på hård prøve ved at synkronisere snigmorderen Desmond Miles' hukommelse med hans forfædres i middelalderen. Endnu engang svarer Desmonds sind til Ezio Auditore Da Firenzes - men denne gang er Ezio ikke alene.

    Du skal genoprette Rom og befri dens indbyggere fra den undertrykkelse, de står over for, ved at eliminere den tyranniske Borgia-familie og afslutte deres herredømme over byen. Vagter strejfer rundt i gaderne og forsvarer deres tårne, og de er bevæbnede med dødbringende våben og beskyttede i solide rustninger.

    Som mestersnigmorder skal du sammenkalde andre snigmordere og oplære dem til at udgøre et dødeligt broderskab, så I kan vælte den berygtede Borgia-familie og dens brutale håndlangere. Rekrutter, oplær og send dine snigmordere på missioner, og bed dem komme og slås ved din side i større slag med fjenden.

    Ezio er stadig udstyret med sin snedige Eagle vision, der gør ham i stand til at se bytte, våben og hemmelige passager til andre område af byen. Det er også en god måde at få øje på fjenderne, der lurer i nærheden og konstant er på jagt efter dødsensfarlige snigmordere.

    Besejr Borgia-familien for at styrke dit broderskab, og hjælp samtidig Rom med at slippe fri af tyrannens klør. Penge vil forny butikker og forretninger, hvilket vil forøge byens indtægt, og de fås ved at berøve civile eller ved at plyndre de faldne rivalers lig. Plyndring er også en rigtig god måde at få nye våben, udrustning og medicin på sammen med ting, der kan sælges til nye forretninger for kontanter.

    Assassin's Creed Brotherhood screenshot

    Jag, eller bliv jaget

    For første gang i Assassin's Creed-serien tilbyder Assassin's Creed: Brotherhood en online multiplayer-mode via PlayStation Network. Den primære multiplayer-mode er Wanted-moden; en vanskelig affære, der går ud på at dræbe eller blive dræbt. Du vil få tildelt et mål, og mens du jagter dit offer, skal du være bevidst om de andre snigmordere, der har fået til opgave at dræbe dig.

    Sørg for, at du er usynlig og listig - hvis du får fat i det forkerte mål, bliver du afsløret over for dine fjender, og du bliver lige så sårbar som dit offer. Prøv at snige dig rundt i gaderne uden at blive set, tiltræk dig ikke opmærksomhed og forbliv opmærksom - de omkringværendes handlinger vil kunne afsløre en snigmorder, der er på lur og klar til at dræbe.

    Multiplayer-oplevelsen giver dig også mulighed for at få særlige færdigheder, der kan opgraderes efterhånden. Snig dig ind på fjender i en forklædning, udfør usynlige drab ved at forgifte dine rivaler, eller kvæl dem ved at kaste en røgbombe i deres retning, inden du hurtigt forsvinder. Du får også mulighed for at udforske andre historiske steder, herunder Siena og Castel Gandolfo, og påtage dig andre roller, herunder som The Executioner og The Doctor. Log på PlayStation Network i dag, og snig dig ind på online multiplayer-action som snigmorder.

    • Dolby 5.1

      Dolby 5.1

    • 1080p

      1080p

    • Spillere

       Spillere

    • Netværksfunktioner

      Netværksfunktioner

    • Har indhold til download

      Har indhold til download

    • 720p

      720p

    • 1080i

      1080i

    • Netværksspillere

       Netværksspillere

    • Netværksspil

      Netværksspil

    •  
     
     

    Se det i aktion

    Videoer og billeder