Triangle Circle Shapes
Square Cross Shapes

Army of TWO™ The Devil's Cartel

  • PS3

Djævelen ligger i detaljen.

  • Udgivelsesdato: Ude nu
  • Genre: Action
  • Udgiver: EA
  • Udvikler: Visceral Games
    Army Of Two The Devil's Cartel Featured Image
    • Stå ansigt til ansigt med verdens mest ondsindede narkokartel i en privat militær operation mod The Scythe.
    • Nedbryd barrierer, fjern fjendens dækning, og tilintetgør bygninger med kraftfulde våben, der kan tilpasses.
    • Bliv et masseødelæggelsesvåben, og opbyg dine Overkill-evner for at opnå midlertidig usårlighed.
    • Arbejd sammen med din computerstyrede partner eller en ven for at få ram på fjender og vanskelige mål.
    Army Of Two 3 The Devil's Cartel screenshot

    De dødes dag

    Army of TWO: The Devil's Cartel smider dig ned i hjertet af nutidens Mexico, hvor brutale narkokarteller kontrollerer gaderne og ethvert forsøg på at genoprette lov og orden belønnes med mord.

    I rollerne som Alpha og Bravo, to lejesoldater hyret af efterretningstjenesten Trans World Operations, er din mission at bevogte politikeren Cordova, som er i stor fare efter at have modsat sig narkobaronerne. Inden længe bliver din åbenmundede arbejdsgiver angrebet af hobevis af svært bevæbnede gangstere, og det leder til et voldsomt brutalt eventyr.

    Med ekstreme figurer og vanvittig action er Army of TWO: The Devil's Cartel en medrivende sandstorm, der slynger dig ind i en blodig konflikt med verdens mest frygtede forbrydere. Den vilde, utæmmede historie byder på masser af morskab, men husk: I Mexico kan alt ske ... og selv dine nærmeste allierede er måske ikke, hvad de ser ud til.

    Army Of Two 3 The Devil's Cartel screenshot

    Brutal råstyrke

    Army of TWO: The Devil's Cartel er en hæsblæsende og hårdtpumpet filmisk oplevelse, der er propfuld af ekstreme eksplosioner og uforglemmelig action.

    Spillets spektakulære visuelle side gengiver Mexicos støvede gader og ørkenområder, så de føles klar til at blive indtaget. De fleste omgivelser i spillet kan ødelægges, så hver kugle og granat efterlader et mærke. Nogle gange kan du næsten ikke se gennem alle stumperne, hvilket kun øger spændingen – og hvert element, fra de muskuløse lejesoldater til de sammenstyrtede bygninger, er smukt og livligt animeret.

    Lydsporet får også adrenalinen til at pumpe med både anspændte og forløsende øjeblikke, morsom dialog og musik fra nogle af tidens fedeste kunstnere, inklusive hiphop-legenden Big Boi. Den samlede oplevelse er helstøbt, dristig og larger-than-life: en overophedet Hollywood-actionfilm, hvor du er hovedpersonen.

    Army Of Two The Devil's Cartel screenshot

    Drabskammerater

    Army of TWO: The Devil's Cartel følger forholdet mellem Alpha og Bravo, to frygtløse lejesoldater. Når du spiller alene, styrer du en fra denne drabelige duo, mens computeren styrer den anden.

    Kartellet har utallige håndlangere, og de har for vane at angribe i grupper, så du må tænke strategisk for at overleve. De avancerede kampmanøvrer giver dig mulighed for at løbe fra et gemmested til det næste uden at blive pløkket ned. Imens affyrer din makker en sand byge af varmt bly, som kan redde dit liv ved at holde fjenderne stangen; bare husk, at han får brug for, at du gengælder tjenesten.

    Alle de farverige omgivelser gemmer på drabelige våben, du kan samle, og de fleste kan tilpasses, så du kan skræddersy dine våben og få en dødbringende fordel i svære situationer. En gang imellem får du mulighed for at meje fjenderne ned fra en maskingeværpost og køre dødsræs gennem terrænet i flere forskellige toptunede køretøjer. Der er mange, varierede missioner – det ene øjeblik eskorterer du en VIP i livsfare, og det næste befrier du gidsler – og tempoet er kompromisløst. Men når tingene er ved at brænde på, har du i det mindste din makker, som du kan stole på ...

    Army Of Two The Devil's Cartel screenshot

    Bøllebank blandt venner

    Army of TWO: The Devil's Cartel øger singleplayer-delens spænding med en utrolig samarbejdsoplevelse i multiplayer.

    Alliér dig med en ven via PlayStation Network eller lokalt, så I sammen kan gå i kødet på horder af forskruede narkohandlere. Her er samme ildkraft og morskab som i singleplayer-delen, mens der er skruet op for strategien. Nu har du en person, du skal passe på, så du kan ikke bare brase igennem – og glæden ved at udslette bølge efter bølge af gangstere er så meget større, når du kan råbe eller følge ordrer fra en ægte allieret.

    Galskaben i mulitplayer betyder også hårdere modstand ... men med en ven ved din side er du bedre rustet til at blæse forbryderne af banen og undslippe Mexico med livet i behold.

    • Dolby 5.1

      Dolby 5.1

    • Spillere

       Spillere

    • Netværksfunktioner

      Netværksfunktioner

    • 720p

      720p

    • Netværksspillere

       Netværksspillere

    • Netværksspil

      Netværksspil

    •  
    •  
    •  
    •  
     
     

    Se det i aktion

    Videoer og billeder