Triangle Circle Shapes
Square Cross Shapes

Army Corps of Hell™

  • PS Vita

Led Helvedeskonges hær mod alle modstanderne, når du hjælper med at genvinde pladsen som hersker af underverdenen.

  • Udgivelsesdato: Ude nu
  • Genre: Action
  • Udgiver: Square Enix
  • Udvikler: Entersphere
    Army Corps Of Hell Featured Image
    • Udryd dine fjender ved at kontrollere en hær med 100 troldesoldater med forskellige klasser og evner.
    • Brug den bagerste touch pad til at kommandere dine trolde til at spille instrumenter, hver med sine specielle egenskaber.
    • Kombiner materialer, der er tabt af faldne fjender, til at skabe nyt udstyr til dine tropper.
    • Spil med op til tre venner ved hjælp af Ad Hoc-tilstand og stå ansigt-til-ansigt med seje bosser for at opnå sjældne genstande.
    Army Corps Of Hell screenshot

    Helvedes vrede kender ingen grænser

    Hvad tror du, der sker, når Helvedes konge – der jo ikke ligefrem er kendt for at tilgive - udstødes af sit kongerige af en horde af sære, vilde og blodtørstige dæmoner? Han vender selvfølgelig tilbage - og han er mere ond i sulet end nogen sinde før.

    I Army Corps of Hell styrer du underverdenens afsatte hersker i hans forsøg på at generobre sin dystre trone. Han drives af et altopslugende had til de monstre, der vovede at herske i hans sted, og drøner gennem himmelrummet som en komet, indtil han lander med et brag lige midt i en sværm af grimme små gobliner.

    De er imponerede på deres egen barbariske måde - hvilket er heldigt, da Helvedes konge har hårdt brug for en hær, hvis han skal besejre de mørkets skabninger, der står mellem ham og den ultimative magt. De kødædende gobliner flokkes straks om den hornede konges flossede banner, og kampen om underverdenen begynder…

    Army Corps Of Hell screenshot

    Brutal råstyrke

    Army Corps of Hell handler om den målrettede jagt på én eneste ting: rendyrket ødelæggelse.

    Her skal tingene være helt enkle, og fra titelskærmen og fremad er der stort set intet, der kan forstyrre din mission - hvilket er perfekt, for din mission er djævelsk underholdende: Du skal erobre helvede med hjælp fra en gruppe ækle og ondskabsfulde gobliner.

    Spillets atmosfære er hurtig, hektisk og fantastisk bloddryppende med nærmest konstant action. Når der endelig er en pause, er det kun for at komme videre i historien med en serie hurtige og hysterisk morsomme filmklip, hvor den skeletlignende Helvedeskonge råber kommandoer på sin egen unikke og bizarre måde til den sammenkrøbne, uhyggelige goblinhær.

    Spillets kontrollerede kaos, som foregår på tværs af en serie flydende øer fyldt med monstre, der er trådt direkte ud af dine mest farverige mareridt, får et ekstra skub af et inspireret og fantastisk soundtrack med dødsmetal, heavy metal og, ja, alle mulige andre typer metal. Efter omkring 30 sekunders spil bliver man klar over, at headbanging for fuld hammer er det eneste passende akkompagnement til vanviddet på skærmen. Det, og så selvfølgelig de glubske gobliners jordegernlignende skrig.

    Army Corps Of Hell screenshot

    Sæt ham over ilden

    Helvedes konge er muligvis en psykopatisk tyran med kranieansigt, der udsletter alt omkring sig, men han er ikke dum. Han ved, at han får brug for mere end bare en lurvet gruppe blodtørstige gobliner, hvis han vil besejre de monstre, der hærger helvedes mange øer. Han får også brug for en strategi - og det er her, Army Corps of Hell for alvor bliver genialt.

    Mens du styrter hen over hver enkelt ø, flokkes din goblintrop omkring dig som en sværm af dødbringende bier. Når du står over for et monster, har du et valg – du kan beordre dine håndlangere til at indtage en disciplineret formation før angrebet, eller til at angribe på deres egen kaotiske måde. Den første strategi gør dig sårbar over for angreb, men gør det også muligt at angribe fjenderne med nådesløs fart og kraft, så de udslettes på få øjeblikke. Den sidstnævnte giver dig bedre beskyttelse, men gør det meget sværere at udrydde fjenden.

    Efterhånden som du kommer frem på øerne, samler du magiske instrumenter op: Brug dem via PS Vita-systemets bagside-touchpad for at give dine håndlangere en særlig beskyttelse. Du opnår også nye færdigheder til goblinerne - til sidst har du krigere i tre kategorier, fra sværdkæmpere og spydbærere til troldmænd med trylleformularer. Det er meget vigtigt at lære, hvilke krigere du skal bruge mod de forskellige typer fjender, især når du konfronteres med nogle at de frastødende dæmonbosser, der venter forude - lige fra gigantiske insektkrigere, der myldrer med kryb, til hydralignende orme med adskillige dødbringende hoveder. Det kan godt være, at helvedes traditionelle kvaler er effektive, men hvis hans strategi slår fejl, og hans gobliner bliver slagtet, kan selv Helvedes konge blive besejret.

    Army Corps Of Hell screenshot

    Én konge over dem alle

    Army Corps of Hell er fyldt med action og sjov, og det fortsætter i den fantastiske multiplayermode, hvor op til fire spillere kan samarbejde om at generobre underverdenen via en lokal forbindelse i ad hoc tilstand mellem PS Vita-systemer.

    Spillet bliver kun sjovere af at få dine kammerater med, når I slår jer sammen for at besejre endnu sværere bosser og vinde endnu mere sjældne genstande og undervejs sniger jer til at stjæle hinandens gobliner!

    De evner og strategier, der er blevet finpudset i den hektiske singleplayermode, bliver sat på den ultimative prøve i multiplayerkampene - spørgsmålet er, hvor længe jeres alliance kan holde? Der kan jo kun være én Helvedeskonge…

    • To analoge pinde

      To analoge pinde

    • Spillere

       Spillere

    • Rear touch pad

      Rear touch pad

    • Berøringsskærm på forsiden

      Berøringsskærm på forsiden

    •  
     
     

    Se det i aktion

    Videoer og billeder