Triangle Circle Shapes
Square Cross Shapes

Alone in the Dark - Inferno

  • PS3

Serien, der startede Overlevelsesgyser-genren vender tilbage i skræmmende næste generations storhed.

  • Udgivelsesdato: Ude nu
  • Genre: Action
  • Udgiver: Atari
  • Udvikler: Eden Studios

    Siden PC-debuten i 1992 har Alone in the Dark serien været synonym med neglebidende rædsel, fængslende historier og gameplay, der får dig helt ud på kanten af stolen. Nu - 16 år senere - bringer Atari og Eden Games forfaderen til videospilsrædslerne til PlayStation 3.

    Spillet finder sted i nutiden i og omkring New Yorks Central Park, og Alone in the Dark udforsker de mørkeste sider af byens rædsler og bruger kræfterne fra PlayStation 3 til at gøre genren levende med skræmmende friske niveauer af frygt.

    Inspireret af de populære TV-dramaserier leverer Alone in the Dark action i 30-40 minutters episoder. Hver episode vil lokke dig ind i den næste med en uafsluttet slutning og en forfilm, der giver dig en smagsprøve på, hvad næste afsnit byder på.

    PlayStation 3 lader Eden Games levere et nyt niveau af interaktivitet og åbenhed, samtidig med at en blanding af næste generations animationer, belysning og lyd får de små nakkehår til at stritte.

    • Gameplay med en historie med forskellige slutninger, der er skrevet af New York Times-forfatteren Lorenzo Carcaterra
    • Realistike og avancerede filmiske effekter, takket være Edens egen Twilight technology
    • Storslåede filmsekvenser, bl.a. en high speed jagt gennem Manhattans gader
    Alone In The Dark screenshot 5

    Livet i parken

    Vær bange, vær meget bange for mørket i Alone In The Dark: Inferno

    Udvikleren Eden Games har taget den eksisterende Alone In The Dark og tilføjet bunker af nyt indhold og givet spillets design en opstramning for at skabe den definitive Alone In The Dark-oplevelse til alle konsoller i 2008.

    En af de vigtigste tilføjelser er et fuldt funktionsdygtigt, meget mere traditionelt, justerbart kamera, der er blevet tilknyttet den højre analoge pind. Det betyder, at du får et meget bedre udsigtspunkt, når det drejer sig om at overvåge dine forræderiske omgivelser i og omkring Central Park. Det gør det også meget nemmere i de situationer, hvor du står ansigt til ansigt med de ækle monstre, der prøver at trække din sjæl ned i den mørke æter.

    Klar til kamp

    Du bruger den højre pind til at gribe objekter som f.eks. brandslukkere, brædder og alt andet, du kan få fat i og forsvare dig med. Edward kan låse sit sigte på en fjende med L1-tasten, hvilket gør det muligt for dig at bevæge dig omkring for at angribe fjender, mens du bruger den højre pind til at anvende dit våben mod dem. Dette giver et smart og robust nærkampssystem.

    I stedet for at skulle åbne en menu, når du leder efter mere ammunition eller vil styrke dit helbred, så er Edwards lager faktisk i hans jakke. Når du åbner den, skifter spillets synsvinkel til førstepersonsperspektiv, så du kan kigge ned og se, hvad du har gemt i jakken. Eden har også tilføjet en ekstra plads i Edwards jakke i Alone In The Dark: Inferno, så du kan bære den ekstra og meget vigtige ting, der uden tvivl vil redde dig, når du har allermest brug for det.

    Spillet skifter også til førstepersonsperspektiv, når du har hævet pistolen for at skyde mod en fjende. Der kan skiftes frem og tilbage til både første- og tredjepersonsperspektiv ved blot at trykke på Triangle-tasten. Faktisk kan du sagtens spille spillet i førstepersonsperspektiv, hvis du vælger det.

    Gennem hele spillet møder du også en række missioner, der er udformet som minispil, mens du spiller dig igennem kapitler i historien, der kræver, at Edward ødelægger kæmpestore, dæmoniske rødder, der er vokset op omkring Central Park, før du kan komme videre. Disse minispil tilbyder en pause fra at løse gåder og udforske de mørke og skumle hjørner i den hjemsøgte skov.

    Gameplayet får endnu mere krydderi med de nervepirrende køresekvenser, der giver lige så meget spænding og gys, som når du udforsker Central Park til fods. En særlig mission på hjul er 59th Street Escape, en fantastisk kulisse, hvor du ræser gennem New Yorks gader, mens asfalten buler op og eksploderer omkring dig, bygninger styrter i grus, og andre i trafikken kastes op i luften og eksploderer i en ildkugle.

    Episodisk ondskab

    Selve spillet er delt op i episoder og kapitler på samme måde som en tv-serie. Det interessante ved Alone In The Dark: Inferno er, at hvis du kommer til et punkt i spillet eller en gåde, som du af en eller anden grund ikke kan komme igennem, så kan du bare spole frem eller springe til det næste kapitel i spillet. Det er en unik måde at spille på, og det kan blive din redning meget oftere, end du tror.

    Der er i sandhed nogle betagende øjeblikke, der sætter spillet i samme klasse som nogle af de mest medrivende succesfilm fra Hollywood i nyere tid, og i kraft af det stramme styresystem til fods blandet med de højspændte missioner bag rattet er Alone In The Dark: Inferno den definitive udgave af den sommerrædselsfestival, som PlayStation 3-ejere har fået eksklusivt fra Atari og Eden Games.

    Og med den uforglemmelige musik af den berømte komponist Olivier Deriviere og det Grammy-vindende kor Mystery Of Bulgarian Voices vil spillet få dig til at gribe fat i kanten af sædet eller gemme dig bag sofaen. Så du skal ikke være bange for mørket - træd ind i det, og opdag de dystre hemmeligheder, der gemmer sig dybt i Central Parks indre.

    • Spillere

       Spillere

    • 720p

      720p

    •  
    •  
    •  
     
     

    Se det i aktion

    Videoer og billeder