Triangle Circle Shapes
Square Cross Shapes

After Hours Athletes

  • PS3

Du er mester i de sene aftenspil. Velkommen, After Hours Athletes!

  • Udgivelsesdato: Ude nu
  • Genre: Sport
  • Udgiver: SCEE
  • Udvikler: XDev Studio Europe
    After Hours Athletes Featured Image
    • Gør livet til en sport med PUMA: Top Darts, Hustle Kings og High Velocity Bowling samlet på én Blu-ray Disc.
    • Styr hver serie, strike og dobbelt-20 med PlayStation Move og i fantastisk stereoskopisk 3D.
    • Forsøg at nå til tops, og udfordr op til syv andre spillere enten online via PlayStation Network eller hjemme i din egen dagligstue.
    After Hours Athletes screenshot

    Bullseye

    Glem træningscenteret, glem sixpack'en, og glem armbøjningerne. Dit eneste mål i After Hours Athlete på PS3 er bullseye. Fitness og fysisk træning kan ikke hjælpe dig nu – her handler det om at kaste dartpilen perfekt, sænke ballerne og vælte keglerne i et almægtigt strike.

    Alle tre spil har deres egen unikke stil – du vil med det samme føle dig hjemme i de polerede retrobaner i High Velocity Bowling, i de skumringsmørke snookerhaller i Hustle Kings og i de tematiske klubber, der er værter for en række spiltyper i Top Darts. De små detaljer som lyset over snookerbordet, reflektionen i keglerne og de entusiastiske kommentarer i dartkampene gør hvert spil autentisk.

    Som om de realistiske omgivelser ikke var nok – After Hours Athletes kan også spilles i flot stereoskopisk 3D. Hvert strike, break og bullseye får en helt ny dimension, så du kan bedømme hver manøvre med stor præcision.

    Køb After Hours Athletes – eksklusivt til PlayStation 3 – og kast dig ud i en verden af fyraftensspil.

    After Hours Athletes Gamescom screenshot

    Mesteren af fyraftensspil

    Det handler ikke om vægttab eller om at brænde kalorier af – det handler om at hænge ud med vennerne, spille nogle fyraftensspil og have det sjovt. Velkommen til After Hours Athletes på PlayStation 3. After Hours Athletes kombinerer tre eksklusive PlayStation 3-titler på én Blu-ray Disc til glæde for de, der elsker at være sent oppe, hænge ud med venner og blive fanget i et slag pool, et spil bowling eller en omgang dart. Du skal bare bruge et eksemplar af spillet, en PlayStation Move-bevægelsescontroller og et PlayStation Eye-kamera.

    Hold din PlayStation Move-bevægelsescontroller som en rigtig dartpil, og ram bullseye med stor præcision i Top Darts. Deltag i ligaer og turneringer, prøv kræfter med forskellige udfordringer, og vær klar til at blive imponeret over, hvor præcist dit kast gengives på skærmen.

    Tryl din bevægelsescontroller om til en poolkø, og ram alle ballerne med stor præcision i Hustle Kings. Forbered dit stød, tryk på T-knappen, og skub bevægelsescontrolleren frem for at støde ballen i hullet. Når du har lært de grundlæggende manøvrer, kan du udføre fantastiske trickstød og prøve en række forskellige spiltyper.

    Kom på banen i High Velocity Bowling, og gå efter et fejlfrit strike. Sigt med din PS Move-bevægelsescontroller, hold T-knappen nede, og sving armen tilbage, som om du holdt en rigtig bowlingkugle. Bevæg armen frem, slip T-knappen, og nyd synet af din kugle, der sejler ned ad banen og smadrer ind i keglerne med en uhørt grad af realisme.

    Uanset om du er kongen over poolbordet, mesteren på bowlingbanen eller champen ved dartskiven, skal du huske én ting: Point – ikke kalorier – er det, der tæller i dette spil.

    After Hours Athletes Gamescom screenshot

    Gå efter guldet

    Du synes, at det er sjovere at tælle point end kalorier, og du vil hellere bruge en aften med vennerne end med kondicyklen. After Hours Athletes har en række fantastiske spiltyper for flere spillere, som du og alle de andre fyraftensatleter kan kaste jer over.

    Op til otte spillere kan stille sig på pletten i Top Darts og konkurrere i en række udfordringer, blandt andet 501 og Jorden rundt. Du behøver kun én bevægelsescontroller for at kunne spille, men hvis du har to, er der et par hektiske spil, hvor to af jer skal kaste en dartpil samtidigt – det er vist godt, at PS move-bevægelsescontrollere ikke er spidse. Du kan også logge ind på PlayStation Network og deltage i online ligakampe, hvis du har lyst til mere seriøs modstand.

    I Hustle Kings er køen kridtet op til et hurtigt spil. Du kan også spille online i et Hustle Room via PSN og satse nogle af dine optjente HKC (Hustle Kings Credits) mod en anden spiller. High Velocity Bowling giver dig muligheden for at blive keglernes konge i kampe for op til otte spillere – kravl op ad de online ranglister, og vis dine venner, hvem der er den ultimative After Hours Athlete.

    • 3D-kompatibel

      3D-kompatibel

    • 1080p

      1080p

    • Spillere

       Spillere

    • Netværksfunktioner

      Netværksfunktioner

    • PS Move påkrævet

      PS Move påkrævet

    • 720p

      720p

    • 1080i

      1080i

    • Netværksspillere

       Netværksspillere

    • Netværksspil

      Netværksspil

    •  
     
     

    Se det i aktion

    Videoer og billeder