Triangle Circle Shapes
Square Cross Shapes

Afro Samurai® The Videogame

  • PS3

Kampen om at blive nummer 1 begynder nu!

  • Udgivelsesdato: Ude nu
  • Genre: Action
  • Udgiver: Namco
  • Udvikler: NAMCO BANDAI Games Inc.
    Afro Samurai screenshot 20

    Den, der besidder Pandebånd Nr. 1, styrer verden! Afro Samurai er et banebrydende spil, der leverer en ny form for filmisk oplevelse, en livlig ting, der tilbyder vanedannende, fordybende og spændende gameplay, der nærmest bogstaveligt drypper af stil.

    Slut dig til Afro i hans episke jagt for at hævne mordet på hans far, begået af den nuværende ejer af Pandebånd Nr. 1. Afro Samurai blander traditionel japansk kultur, funky teknologi og hip hop og skaber dermed en brutalt frisk interaktiv oplevelse. Den populære tegnede TV-serie kommer nu til live!

    • Opdag Afro Samurais futuristiske verden
    • Med Samuel L. Jackson, Ron Perlman og Kelly Hu
    • Musik styret af den Grammy-vindende producer RZA
    Afro Samurai screenshot 19

    Nr. 1 med Afro Samurai

    Du er den legendariske Afro Samurai i det sværdsvingende epos for voksne, som helt sikkert vil gøre din klinge blodig og tage vejret fra dig.

    Afro Samurai kaster dig ind i en animeret verden af sværd, ære og hævn uden nåde. Videospillet, der er baseret på en manga- og anime-serie, tager i sin version af Afros bedrifter historien fra kildematerialet og giver den en ny drejning. Ånden og den generelle retning er stadig den samme, selvom nogle detaljer og historiepunkter er ændret. Det betyder, at fans stadig får det, de kender, men at der samtidig er overraskelser, som holder dig på tæerne.

    Lektion nummer et

    Fortællingen om Afro Samurai handler om hævn, idet vi følger titelpersonens forsøg på at dræbe den vanskabte storskytte Justice, som huggede hovedet af hans far for at få fat i Pandebånd Nr. 1. Den, der har dette pandebånd, bliver som en gud ved at bære symbolet på evner, der er større end alle andres.

    Den eneste person, der kan udfordre Nr. 1, er indehaveren af Pandebånd Nr. 2 - et pandebånd som Afro nu er indehaver af og har med på sin færd for at slå Justice ihjel.

    Sådan begynder vokseneventyret, som fører dig gennem en lang række niveauer, hvor du skal hugge og stikke dine fjender ned og kæmpe dig vej til din fars drabsmand. Samtidig graver du i Afros splittede og plagede sind, afslører hans belastede fortid og står ansigt til ansigt med det helvede, som findes i heltens sjæl.

    Lev ved sværdet...

    Dette sværdbaserede beat'em up-spil fra Namco Bandai fanger forlæggets atmosfærefyldte stil og hårdtslående ånd, og har et look på niveau med animationsseriens høje kvalitet. De visuelle cel-shading-elementer er særprægede og iøjnefaldende med et skitsepræget vandfarvedesign, som passer til Afro Samurais univers.

    Dertil kommer stemmeskuespil fra Hollywood-skuespillere som Samuel L. Jackson, Ron Perlman og Kelly Hu, der genoptager deres roller fra animationsserien som henholdsvis Afro, Justice og Okiku - hvilket helt sikkert vil gøre de dedikerede fans glade. Det samme gælder det hip hop-baserede soundtrack, hvor Wu Tang Clans RZA har været styrmand for den samme øst-vest-blanding, som gav den animerede serie så enorm popularitet.

    Du finder også den hæmningsløse action, som er helt central i Afro Samurais gameplay. Selvom der er nogle platformsektioner og en smule udforskning, handler dette spil hovedsageligt om at hugge sig igennem fjender med Afros blodplettede sværd - og det står ikke tilbage for sit voldelige udseende.

    "Bare en knægt med et hovedfuld hår"

    Kampene er visuelt kraftfulde og livlige, men det er ikke bare show - kampmekanismerne, som gør det muligt for dig at hugge dine fjender ned, er dybe og indviklede. En række lette og tunge angreb står til din rådighed sammen med spark, som kan bruges til at brase igennem bestemte døre. Hvert af disse angreb kan kædes sammen til et væld af kombinationsbevægelser, som på praktisk vis beskrives af en menu, der er tilgængelig i spillet.

    Du kan også fokusere Afros tanker til et punkt, hvor alt omkring ham bliver gråt og bevæger sig i slow motion - hvilket er dit signal til at kunne udføre overmenneskelige manøvrer, hugge kugler i stykker eller afværge dem eller slå modstandere ihjel med perfekte enkeltudfald. Det er med til at få dig til at føle dig endnu mere som Afro, mens du hugger dig igennem skurke på en så elegant måde, at det næsten er som om, du er trådt direkte ind i anime-serien.

    Der er også en masse små referencer og ekstraelementer for dem, der er opmærksomme. Afros excentriske budbringer Ninja Ninja er allestedsnærværende, både som element i historien og gameplayet, du får mulighed for at spille som både voksen og ung Afro, og der er endda sektioner i spillet, hvor du kæmper sammen med en makker, f.eks. mentoren Sword Master.

    "Din stil...er... fantastisk..."

    I Afro Samurai placeres du i centrum af den utroligt populære serie med maner, og Afros verden gøres levende som aldrig før. Der er noget for enhver, ligegyldigt om du er fan, nysgerrig tilskuer eller bare en person, som elsker at ordne fjender i hobetal med et stort samuraisværd. Hvæs dit sværd, ædle kriger - og gør dig klar til en rejse, hvor du kan bevise, at du er den sande Nr. 1.

    • Dolby 5.1

      Dolby 5.1

    • 1080p

      1080p

    • Spillere

       Spillere

    • 720p

      720p

    • 1080i

      1080i

     
     

    Se det i aktion

    Videoer og billeder