7 tips til at redde liv i Two Point Hospital

Kan du få borgerne i Two Point County til opretholde sundheden i denne skøre ledelsessimulator fra medskaberne af strategiklassikeren Theme Hospital? Opbyg et veldrevet medicinsk imperium med disse begyndertips.

 
 

1. Undersøg det enkelte områdes særtegn

Der er 15 overordnede hospitaler, spredt over fem forskellige områder, med tre ekstra hospitaler i de medfølgende historietilføjelser, Bigfoot og Pebberley Island. Vær særlig opmærksom på det enkelte områdes unikke personlighed, da det giver dig et værdifuldt forspring med hensyn til, hvad du skal udvikle først.

Grockle Bays solrige himmelstrøg kræver f.eks., at du så hurtigt som muligt investerer i airconditionanlæg for at holde patienterne afkølede. På samme måde betyder Tumbles store højde over havets overflade og kolde luft, at varmeapparater er absolut nødvendige, tillige med en ortopædkirurgisk afdeling for at kunne følge med de uundgåelige vandreulykker. 

 
 

2. Udvikl dit personale hurtigt …

Før du kan begynde at ansætte personale, skal du bruge personaleundersøgelsesværktøjet til at få en detaljeret oversigt over den enkelte medarbejders evner og kompetencer. Tro heller ikke, at du blot kan ansætte læger og sygeplejersker – der skal være assistenter til at hjælpe med at indlægge patienter og drive bestemte områder som modtagelses- og markedsføringslokaler, mens rengøringspersonalet sørger for, at hospitalet er rent, velforsynet og tiltrækkende.

Det er ligeledes vigtigt at påbegynde uddannelse af personalet, når du har mulighed for det, hvilket gør det nemmere for dem at diagnosticere patienterne hurtigere og med bedre resultater. Glem heller ikke at sætte dem i gang med arbejdet, for ellers vil der snart opstå lange køer af patienter! 

 
 

3. … glem heller ikke patienternes behov

Det er nemt at fare vild i den omfattende, daglige drift af hospitalet, men zoom ind på den enkelte patient, og find nyttige oplysninger, der kan afværge potentielle katastrofer, før de sker.

Det er i alles interesse at undgå yderligere skader, så det er også vigtigt at sørge for at have et tilstrækkeligt antal badeværelser. Hvis en utilpas patient ikke kan komme på badeværelset i tide, kan vedkommende kaste op på gangen og få et uheldigt offer til at glide i det og slå sig. 

Handling: Peger på munden

Betydning: Patienten er sulten eller tørstig, og du er nødt til at anskaffe flere snack- og slikautomater.

Handling: Holder sig for numsen

Betydning: Alle toiletter er hele tiden optaget, og du er nødt til at bygge flere. 

Handling: Holder sig om maven

Betydning: Patientens helbred forværres og skal frem i køen, inden vedkommende dør. 

 
 

Håndtering af spøgelser

Hvis det værste skulle ske, afgår dine patienter ved døden og bliver til spøgelser. Det er ikke kun dit omdømme, der lider last. Spøgelserne skræmmer også de andre patienter væk. Uddan eller ansæt rengøringspersonale med spøgelsesjagende evner, der kan bortjage genfærd og undgå, at hospitalet omdannes til en kirkegård … 

 
 

4. Optimer stuerne og designet

Patienterne har allerede smerter, når de ankommer, så lad dem ikke gå længere end højst nødvendigt for at få behandling.

Brug også penge på at opgradere udstyret på stuerne, så diagnosticeringsmaskiner arbejder hurtigere og hospitalsapparater har større chance for en vellykket behandling af patienterne. 

"Saml stuerne i grupper for at få hospitalet til at fungere optimalt. Det er meget nemt at tage fat i og omplacere en stue, hvis du vil finjustere den." 

 

– Lead Designer Ben Huskins

 

 
 

5. Højttalersystemet er ikke blot til underholdning …

Det kan virke, som om radioen blot er til for at gøre patienterne glade, men den giver faktisk værdifulde oplysninger om spillet. Du får ting at vide om Two Point County og den øvrige verden samt om steder, VIP-figurer og produkter, du endnu ikke er stødt på.

Højttaleroplæseren giver sideløbende fingerpeg om, hvad der sker lige nu på hospitalet, så lyt godt efter eventuelle situationer, der kræver din øjeblikkelige opmærksomhed. 

 
 

6. Hold øje med uventede besøgende

Det er ikke blot personalet, patienterne og spøgelserne, du skal holde godt øje med – konkurrerende sundhedsorganisationer snuser ligeledes rundt. Nogle er venligtsindede og ønsker at hjælpe dig med forskning, men hold øje med de mere forbryderiske konkurrenter, som kan forårsage skader.

"Pas på lederen af Jumbo MegaCorp, som aktivt forsøger at sabotere hospitalet ved at snige sig ind på stuerne og trække en skruenøgle frem for at ødelægge dine maskiner."  

 

– Lead Designer Ben Huskins

 

 
 

7. Giv ikke op!

Det bør ikke komme som en overraskelse, at nogle af udviklingsholdene hos Two Point Hospital har arbejdet på dets populære, åndelige forgænger, Theme Hospital.

Lighederne stopper ikke ved de grinagtige, komiske lidelser og den detaljerede forretningsmæssige beslutningstagning, men også på den måde Two Point Hospital får dig til at slappe af i dets indviklede design, der øger udfordringerne, i takt med at du gør fremskridt. Hvis du imidlertid synes, at et hospital er lidt for vanskeligt at håndtere, skal du ikke være bange for at gå videre og vende tilbage til det. 

"Du behøver ikke opnå en trestjernet bedømmelse på hvert hospital, første gang du spiller. Du kan sagtens springe frem og tilbage mellem stederne." 

 

– Lead Designer Ben Huskins

 

 
 

Er du på udkig efter flere jobsimulatorer?

Udforsk nogle af de bedste eksempler på denne finurlige genre, som er tilgængelig på vores indgående PS4-købervejledning.