Fantastiske familie- og børnespil – din uundværlige købeguide

Vores gennemgang af nogle af de bedste familievenlige titler, der kan spilles på PS4 nu – og det bedste af det hele er, at man kan spille flere på én konsol i de fleste af spillene.

 
 

EA SPORTS FIFA 20

Spillere: 1-4
Gennemsnitlig spilletid: Ca. 5 minutter pr. kamp
Indholdsklassificering: 3+
Intensitet: 3/5 – du skal koncentrere dig for at vinde

Vind sportens største pokaler og kampe, mens du sidder hjemme i sofaen.

Den nyeste sæson fra EA Sports' verdenskendte successerie giver dig alt det fantastiske fra fodbold, hvor du kan vælge mellem hundredvis af rigtige hold fra hele verden. Og hvis du er i humør til noget lidt anderledes, kan du give den nye VOLTA Football et skud, hvor du kan spille hurtige kampe på legepladser, over tagrygge og i bure. 

 
 

Rocket League

Spillere: 1-4
Gennemsnitlig spilletid: Omkring 15 minutter
Indholdsvurdering: 3+
Intensitet:4/5 - højt tempo og færdighedsbaseret

Fodbold møder raketdrevne superbiler i denne kaotiske fantasiblanding for op til fire spillere.

Det eneste, du skal gøre, er at vælge din bil – fra hurtig og energisk til robust forsvar – og du bestemmer selv udseendet (lakering, mærker osv.) Drøn rundt på banen i jagten efter en fodbold på størrelse med en lille planet. Hvis du scorer mere end modstanderen, har du vundet. 

Ikke nødvendigvis så let, som det måske lyder – men pokkers sjovt.

 
 

Everybody's Golf

Spillere: 1-2
Gennemsnitlig spilletid:Mindre end 30 minutter
Indholdsvurdering: 3+
Intensitet: 2/5 - roligt, men konkurrencebaseret

Everybody’s Golf er nuttet og farverigt og mere ‘pitch-og-putt’ end PGA Tour med intuitiv styring og mulighed for at skabe dine egne fjollede spilavatarer.

Samtidig er det et ligetil bekendtskab med regler, som vil være lette for alle, der har en smule kendskab til golf: kølle, bold, hul ... få dem alle til at mødes med færrest mulige slag – og undgå bunkerne!

 
 

NBA 2K Playgrounds 2

Spillere: 1-4
Gennemsnitlig spilletid:Mindre end 30 minutter
Indholdsvurdering: 3+
Intensitet:3/5 - hold fokus for at vinde

Som navnet antyder er NBA 2K Playgrounds udvikleren 2K's uafhængige og frie alternativ til sin egen innovative basketball-spilserie.

Grafikken har et sjovt, kunstnerisk islæt, og spillet tager udgangspunkt i enklere driblinger og slam dunks og er designet til at være konkurrencebaseret, uhøjtideligt og fremfor alt sjovt.

 
 

Gang Beasts

Spillere: 1-2
Gennemsnitlig spilletid:Omkring 15 minutter
Indholdsvurdering: 3+
Intensitet: 4/5 - afslappet, men konkurrencebaseret

Gang Beasts byder på en kavalkade af farverige figurer og er langt fra den typiske wrestlingkamp på betalings-tv.

Træd ind i ringen med op til tre andre spillere, og kæmp som sumobryder, hvor du skal skubbe den anden ud af arenaen. Det er fuldstændig skørt, overdrevet og for det meste direkte grinagtigt. Det bedste af det hele er, at styringen er så mærkelig og uforudsigelig, at spilveteraner og nybegyndere vil blive overraskede over at være på samme niveau.

 
 

The LEGO Movie 2 Videogame

Spillere: 1-2
Gennemsnitlig spilletid:Fra små opgaver på 15 minutter til eventyr på over 1 time
Indholdsvurdering:7+
Intensitet: 2,5/5 - læn dig tilbage, og nyd det

Efterfølgeren til spillet, der var inspireret af filmen, der var inspireret af spilserien ... et tosset ophav, men et ganske ligetil spil!

Præcis som titlen antyder, er The LEGO Movie 2 Videogame den spilbare partner til filmsuccesen fra Warner Brothers, inklusive timevis af familievenligt eventyr, LEGO's fjollede humor og en rollebesætning med dine yndlingsfigurer (sammen med nogle nye ansigter).

LEGO Marvel's The Avengers

Spillere: 1-2
Gennemsnitlig spilletid:Mindre end 30 minutter
Indholdsvurdering:7+
Intensitet: 3/5 - passer til yngre helte

Saml dine avengers til et eventyr, der er baseret på den populære filmserie, og red verden, når du spiller Marvels stærkeste helte – blandt andet Hulk, Iron Man, Thor og mange andre (faktisk mere end 100).

Der er en stor verden at gå på opdagelse i, og heltene kan løbe frit rundt og indsamle guldklodser og dupper, redde nye figurer og bygninger undervejs. Fokusér på historien, så er der masser af kræfter at prøve og måder at sætte avengers sammen i kamp, når du besøger ikoniske steder fra Marvel Cinematic Universe.

Mangler du noget til små hænder?

Mini-gamepad med ledning

Disse officielle controllere fra Hori er designet med små hænder for øje og er perfekte til yngre spillere og fås i en række forskellige farver – besøg din lokale forhandler for at få mere at vide.

 
 

The LEGO Harry Potter Collection

Spillere: 1-2
Gennemsnitlig spilletid:Timers eventyr, men kan spilles lidt ad gangen
Indholdsvurdering:7+
Intensitet: 2/5 - for de tidlige historier, men bliver sværere

Harry Potters trolddomsverden er en favorit hos både børn, familier og voksne, og med denne tryllebindende genskabte PS4-samling kan du genopleve alle de højt skattede bøger og film.

Det hele er med, fra Harry, Hermione og Rons første dage på Hogwarts til det endelige opgør med Voldemort, og det er vakt til live med den underfundige humor, der gør disse spil så underholdende. Der er hovedbrud at løse, hemmeligheder at finde og masser af LEGO at bygge undervejs, så selv børn, som har set filmene utallige gange, finder nye ting, der kan underholde dem.

 
 

LEGO Star Wars: The Force Awakens

Spillere: 1-2
Gennemsnitlig spilletid:Mindst 30 minutter
Indholdsvurdering:7+
Intensitet: 3/5 -bare du ikke lader dem gå over til den mørke side

Send oprørerne i din familie til en galakse langt, langt væk med den fantastiske LEGO-version af Star Wars Episode VII: Kraften vågner og begiver sig ud på et eventyr for at stille op mod Den første orden.

Du kan både bygge og kæmpe som Ray, Finn, BB-8 og Han Solo i historierne fra filmen, men tilføjelsen af spiltilstandene Blaster Battles og Multi-Build føjer en ny dimension til handlingen. Her kan du springe ud i sjove ildkampe med stormtropper eller lave LEGO-bygninger, der kan forme din rejse i selve spillet.

 
 

Crash Bandicoot N-Sane Collection

Spillere: 1
Gennemsnitlig spilletid:En tur tager mellem 10 og 30 minutter
Indholdsvurdering:7+
Intensitet:4/5 - begynder blidt, men bliver hurtigt vildere

Kast dig ud i kaos som et rigtigt pungdyr med tre topspil samlet i én fantastisk pakke. Nyfortolket med et frisk PS4-tvist, Crash Bandicoot, Crash Bandicoot 2: Cortex Strikes Back og Crash Bandicoot 3: Det sære har aldrig set bedre ud.

Lige meget om du vælger at suse rundt som Crash eller hans søster Coco, så er Crash Bandicoot N-Sane Collection leveringsdygtig af ikoniske figurer og tilgængelig sjov, som alle kan være med til.

 
 

Spyro Reignited Trilogy

Spillere: 1
Gennemsnitlig spilletid:20 til 30 ivrige minutter
Indholdsvurdering:7+
Intensitet: 3/5 - nogle af de sidste baner skruer op for varmen

Flyv med den lille, lilla drage, der kan. Spyros platformeventyr er blevet synonym med PlayStation, så hvis dine børn gik glip af hans ildspyende bedrifter første gang, så er der absolut ingen undskyldninger nu.

Spyro Reignited Trilogy er komplet omarbejdet til PS4 og giver seriens tre største eventyr en rødglødende HD-makeover: Spyro the Dragon, Spyro 2: Ripto's Rage! og Spyro: Year of the Dragon. Flyvning, familievenlig kamp og nogle skøre minispil vil med sikkerhed underholde alle – og pakken giver også mest for pengene.

 
 

Ratchet & Clank

Spillere: 1
Gennemsnitlig spilletid:En hurtig tur tager 30 minutter
Indholdsvurdering:7+
Intensitet:3/5 - tilgængelig, langtidsholdbar sjov

Kunne du tænke dig at redde galaksen som det overlegne dobbelthold? Rachet & Clank har taget originalen til PlayStation 2 og opdateret den, så spillet passer til vore dage, hvilket er det perfekte udgangspunkt for børn, der er på jagt efter et intergalaktisk eventyr.

En del af Ratchet& Clanks sjov kommer fra duoens overdrevne arsenal. I stedet for almindelige strålepistoler dominerer opfindsomme våben, såsom den danse-fest-inducerende Groovitron og den kvægskabende Sheepinator.

Yooka Laylee

Spillere: 1-4
Gennemsnitlig spilletid:5 til 20 minutter, afhængigt af spiltilstanden
Indholdsvurdering:7+
Intensitet: 3,5/5 -en livlig godbid, men senere bliver det svært

I Playtonic Games platformspil får du to løjerlige helte og højrøstet humor i en åben verden. Yooka Laylees mindeværdige rollebesætning, iørefaldende soundtrack og farverige påfund skaber alt i alt et vidunderligt vildt spil, som tager udgangspunkt i gammeldags collect-a-thons – men med et moderne udseende. Og det bliver endnu bedre med en co-op-spiltype, hvor en anden spiller kan hjælpe ved at lamme fjender og indsamle genstande – perfekt til yngre familiemedlemmer.

Hvis du har to eller flere spillere, der vil være med, er der otte minispil for fire spillere, som spænder fra gokartløb til forhindringsbaner.

 
 

Crash Team Racing Nitro-Fueled

Spillere: 1-4
Gennemsnitlig spilletid: Omkring 3 minutter pr. løb
Indholdsvurdering: 3+
Intensitet: 3/5 - let at gå til

Verdens vildeste pungdyr skruer helt op for farten. Dette hæsblæsende racerspil er spækket med kulørte karakterer, opfindsomme baner og bomstærke bonusser.

Crash Team Racing Nitro-Fueled er genfortolket til PS4 og giver dig alle spiltyper, karakterer, baner og arenaer fra den originale klassiker samt nyt indhold og opdateret grafik. 

 
 

Minecraft

Spillere: 1-4
Gennemsnitlig spilletid:For mange timer til at tælle, men du kan let spille det af kortere omgange
Indholdsvurdering:7+
Intensitet:3/5 - afhænger af den valgte sværhedsgrad

Hvis du kan forestille dig det, kan du bygge det. Saml din familie af firkantede figurer, og gå i gang med at dyrke ressourcer, mens du går på opdagelse i denne processuelt generede sandkasseverden.

Bare vær sikker på, at du har tag over hovedet, når det bliver nat, og creeperne kommer ud for at lege. Hvis I er modige, så fremstil nogle våben, og lad de væmmelige monstre smage deres egen medicin

 
 

LittleBigPlanet 3

Spillere: 1-4
Gennemsnitlig spilletid:5 til 20 minutter, afhængigt af banen
Indholdsvurdering:7+
Intensitet: 3/5 - nogen gange svært, altid sjovt

Vær med, når Sackboy og hans nuttede, håndsyede venner udforsker den mystiske planet Bunkum i dette herlige platformeventyr.

Arbejd samme, og brug de elskværdige heltes unikke evner til at erobre enhver udfordring, du møder. Udover at spille historiekampagnen har du mulighed for at skabe dine egne niveauer som en udfordring til dine kære.

 
 

Overcooked! 2

Spillere: 1-4
Gennemsnitlig spilletid:Et hurtigt spil tager kun 5 minutter
Indholdsvurdering:3+ Intensitet:3+
Intensitet:3/5 - det bliver varmt i køkkenet

Det kan godt blive hektisk i køkkenet. I Overcooked 2 bliver det direkte kaotisk. Saml ungerne, og forsvar Løgkongeriget mod en horde udødt brød (ubrød).

Spil sammen med dine børn (eller mod dem), når du tager dig af hverdagens køkkenfarer, såsom brand, sammenstyrtede gulve og våde køkkenborde. Der er masser af sjov, og du kan lære dine børn nogle vigtige livsfærdigheder. Maks. point for opdragelse!

Vær sikker

Forældrekontrol

Hold dine yngste sikre, kontrollér deres spilletid, og sørg for, at de kun har adgang til det indhold, du mener er passende På PS4 er det let at kontrollere alt det og mere til.

 
 

Tearaway

Spillere: 1
Gennemsnitlig spilletid:5 til 20 minutter, afhængigt af banen
Indholdsvurdering:7+
Intensitet:3/5 - den opfindsomme brug af Dualshock 4's gyro og touchpad er en fornøjelse

Hjælp en lille budbringer med at levere en vigtig pakke i dette eventyr, der er inspireret af papirfoldning – fra skaberen af LittleBigPlanet og Dreams.

Det er en rejse fuld af sjove missioner, uforglemmelige figurer og farefuld platformaction. Tearaway bruger Dualshock 4’s funktioner opfindsomt, hvilket skaber enestående spiløjeblikke: Brug lysbjælken som en fakkel, tegn genstande på touchpadden og meget mere. En spiller mere kan være med i den kreative morskab og designe genstande md en smartphone eller tablet.

 
 

Dragon Quest Builders 2

Spillere: 1
Gennemsnitlig spilletid: Minutter eller timer – som du synes! 
Indholdsvurdering: 7+
Intensitet: 2/5 – det er lettere at bygge med klodser en slås mod drager 

Dragon Quest Builders 2 bygger videre på forgængeren og fylder endnu mere morskab på den enorme RPG-sandkasse.

Tag ud på et storslået eventyr for at besejre de onde Children of Hargon og genopbygge alt det, de har ødelagt. Du spiller en ung lærling, der med adgang til en masse forskellige materialer skal bygge forskellige bygninger, sørge for husly til landsbyboerne og bekæmpe uhyrer sammen med din nye ven, den mystiske Malroth.

Med et større eventyr, system til lynrejse og mulighed for at udforske både hav og himmel giver Dragon Quest Builders 2 dig masser af sjov i lang tid. 

Chimparty

Spillere: 2-4
Gennemsnitlig spilletid: En hurtig tur tager 10 minutter
Indholdsvurdering:3+
Intensitet:Intensitet:1/5 - spillet er lavet til at være så tilgængeligt som muligt

PlayLinks drønsjove multiplayer-spil indeholder 18 forskellige festtyper og har en enkel brugerflade med kun én knap, der gør det til et perfekt introduktionsspil.

De korte, scorebaserede runder lader jer spille hurtige spil; perfekt til travle aftner eller dage. Download den gratis app på din smartphone for at kontrollere din valgte abe, og sving løs!

 
 

Uno

Spillere: 1-4
Gennemsnitlig spilletid:Et hurtigt spil tager 15 minutter
Indholdsvurdering:3+
Intensitet: 3/5 – Uno bliver hurtigt alvor!

Det klassiske kortspil passer perfekt til den hastigt voksende PlayLink-serie. Der kræves ingen ekstra DualShock 4-controllere, du skal bare downloade appen på din smartphone eller tablet og spille et par omgange af det populære familiespil.

Lige hvad man har brug for på en lang ferieweekend!

 
 

Melbit's World

Spillere: 2-4
Gennemsnitlig spilletid: 30 til 60 minutter
Indholdsvurdering:3+
Intensitet:2/5 - en lys og blæsende fornøjelse

Før nuttede væsner gennem en række djævelske baner i dette søde hovedbruds-platformspil, hvor samarbejde er afgørende. Slå dig sammen med vennerne, og gå rundt på platforme og blandt forhindringer og fælder, mens du undviger onde virusser og spreder gode vibes på hele internettet.

Melbit's World er en del af PlayLink-spillene, så du ikke behøver ekstra DualShock 4-controllere for at spille. Du skal bare downloade appen til spillet på din smartphone eller tablet for at styre handlingen via touch screen.

 
 

Singstar Celebration

Spillere: 1-8
Gennemsnitlig spilletid:Helt ned til fem minutter
Indholdsvurdering:12+
Intensitet:3/5 -hovedtelefoner medfølger ikke

Har du musikalske børn i huset? Slip dem løs i Singstar Celebration, og lad dem synge klassikere af fuld hals.

I modsætning til de tidligere versioner af spillet, hvor du skulle bruge ekstra USB-mikrofoner for at være med, kan du på PS4 bare downloade Singstar-appen og skråle direkte i din smartphone!

 
 

Knights and Bikes

Spillere: 1-2
Gennemsnitlig spilletid: Det kan tage over en time at drage på eventyr
Indholdsvurdering: 7+
Intensitet: 3/5 - tilgængelig sjov

Foam Swords finurlige fantasy-eventyr er det perfekte spil for børn og forældre – til at spille sammen.

Du får en rørende historie om to venners skattejagt for at redde familievirksomheden, der fanger stemningen fra klassiske 80'er-film fra f.eks. Steven Spielberg og George Lucas.

Der er masser er hovedbrud, humor og tosset kamp, når Demelza og Nessa cykler gennem fantasien. En nyklassiker er født. 

 
 

Monopoly Plus

Spillere: 1-6
Gennemsnitlig spilletid: Sæt en time af til at spille
Indholdsvurdering:3+
Intensitet:3/5 - Forbered dig på, at bølgerne går højt ...

Der er ikke noget, der kan få det bedste frem i familien som et godt, venskabeligt spil Monopoly, vel? Monopoly Plus på PS4 bringer det klassiske brætspil til din tv-skærm i fuld 3D med mange forskellige spilindstillinger – så behøver du ikke at bekymre dig om manglende brikker eller tvivlsomme fortolkninger af reglerne.