De bedste looter-shooters på PS4 – din guide til genren

Få styr på genren

Hvad er looter-shooters?

Det centrale gameplay

Afgørende i enhver looter-shooter er kampen for bedre og vildere udstyr. 

Besejrede fjender smider tilfældigt udstyr (loot), der inkluderer bedre våben, fordele, tilbehør og rustninger. Du får også XP, der låser op for nye evner, så du kan klare de helt hårde udfordringer. 

Spil på din egen måde

Spil looter-shooters som og når du vil. Du kan nakke et par hurtige fjendebølger for lidt XP og nyt udstyr, eller du kan du kan bruge en hel aften på et nervepirrende Endgame Raid.

Genrens bedste spil tilbyder store kampagner og masser af sidemissioner samt udfordringer på tid, særlige begivenheder, PvP-spil og meget mere. Du løber aldrig tør for spænding.

Spil alene eller med andre

Er du en ensom ulv eller en social samurai? Bare rolig, der er masser af udfordringer til begge dele!

Spillet justerer selv ift. antallet af spillere, og de forskellige figurklasser er designet til at komplementerer hinanden på slagmarken. Hvis du bruger lidt tid på at tænke strategisk over våben og evner, skal du nok blive belønnet på slagmarken.

 
 

Kan du godt lide mærkelige våben? Så prøv ...

Borderlands 3

Med fire unikke karakterklasser, fire forskellige planeter og en over milliard våben og andet grej er der rigeligt at give sig til i dette FPS-spil.

Du får en enestående blanding af skæv humor og unik visuel stil, og du kan spille med en makker på samme skærm (split-screen) eller op til tre venner online. Det sværeste er at beslutte, hvad du skal gøre først. Jager du de sindssyge Calypso-tvillinger hele vejen gennem galaksen, så du som den første kan låse op for legendariske Vaults? Tager du mod skøre udfordringer fra de mange bizarre typer, som du møder på din vej? Eller vil du vise dit værd i Circle of Slaughter- eller på Proving Grounds-arenaerne? Uanset hvad du vælger, lover vi maks. vildskab! 

 

 
 

Kan du godt lide storslåede sci-fi-eventyr? Så prøv ...

Destiny 2

Du er en mægtig Guardian, der kæmper sig vej gennem galaksen i Bungies overdådige sci-fi-spil. Hver planet er sin egen spændende verden, som du kan udforske i dit eget tempe. Der er masser af missioner, spændende sidekarakterer og unikke fjender.

Selv hvis du foretrækker at spille solo, sikrer spillets delte verden, at hvert eneste sted føles levende med masser af andre spillere, der er ude på deres egne eventyr. Slå dig sammen med andre for at bekæmpe en fjendtlig fraktion, og tag så videre på egen hånd.

Kampsystemet er fantastisk gennemtænkt og velfungerende, og regelmæssige opdateringer og udvidelser sikrer, at spillet bliver ved med at føles frisk og spændende. Med en stor udvidelse planlagt senere i år har du masser af gode grunde til rejse ud for at frelse galaksen.

 
 

Vil du besøge en dystopisk fremtidsversion af vores verden? Så prøv ...

The Division 2

Velkommen til USA efter pandemien. Denne gang tager The Division dig med til Washington DC i opfølgeren til storsuccesen fra 2016.

Her er masser af våben, udstyr og fjender – uanset om du vil bekæmpe skurke, lejesoldater eller militskrigere alene eller sammen med andre. Det meste udstyr kan modificeres med blueprints, tilbehør og andet, så du kan lægge planer ift. mission og holdkamerater.

Tilhører du de allerhårdeste elitesoldater, kan du prøve lykken i The Dark Zone – et lovløst område af byen, hvor du møder hårdere modstand – og belønnes med bedre udstyr. Men pas på! Du risikerer at blive angrebet af grådige afhoppere og slyngler, før du slipper væk med byttet.

 
 

Er du vild med twin-stick shooters? Så prøv ...

Alienation

Her tørner isometrisk twin-stick-action sammen med RPG-genrens klasse- og tilpasningssystemer i et hæsblæsende skydespil fra Housemarque (Dead Nation, Nex Machina). 

Du er jordens sidste håb i planetens kamp mod onde rumvæsner. Vælg mellem tre klasser: den sværdsvingende Saboteur, den bumstærke Tank eller den højteknologiske Bio-Specialist. Nu er du klar til at uddele øretæver. Kæmp dig vej gennem de mange forskellige baner, mens du samler opgraderinger, nyt udstyr og bedre våben – enten alene, med en ven i sofaen eller i online multiplayer.

Spillet slutter ikke, bare fordi du har givet rumvæsnerne røvfuld. Der er masser af udfordringer at besejre og ranglister at bestige, når du har gennemført kampagnen.

 
 

Kan du godt lide ninjaer i rummet? Så prøv ...

Warframe

Dette gratis sci-fi-spil var allerede fantastisk, da det udkom. Men med en utroligt ambitiøs plan har Digital Extremes over en årrække udgivet masser af udvidelser med utallige forbedringer til deres shooter i tredje person. De mange tilføjelser tæller bl.a.: Spillets baggrundshistorie er blevet udvidet, gameplay er blevet forbedret, og antallet af verdner – samt måderne at udforske dem på – er steget markant.

Hvis du gerne vil være en supersej rumninja, er Warframe lige noget for dig. 

 

 
 

Kan du godt lide sværd og magi? Så prøv ...

Shadow Warrior 2

Du er lejesoldat. Iskold og kvik i replikken. Fjenden er en hær af dæmoner i en magisk cyberpunk-verden. 

Ikke uligt Doom kaster Shadow Warrior 2 dig ud i hæsblæsende kampe mod mange forskellige fjendetyper, så du hele tiden må tilpasse dig situationen med enten nærkamp eller skydevåben. Du kan endda bruge magi for at besejre de frygtindgydende fjender.

Der er masser af våbenmodifikationer, så du kan tilpasse dit arsenal i kampen mod ondskaben. Og du kan invitere vennerne med i samarbejdsspil for op til fire spillere.

 

 
 

Er du mere til "loot" end til "shoot"? Så prøv ...

No Man's Sky

Hvorfor er det så godt?

Hello Games' enorme, ambitiøse univers rummer alle elementerne for at være en god looter-shooter. Men selve spillets gameplay fokuserer mere på at finde skatte, udstyr og ressourcer – perfekt hvis aftrækkerfingeren skal have en pause. 

For at overleve skal du samle ressourcer på de mange processuelt genererede planeter. Efterhånden som din selvtillid og samling af udstyr vokser, vokser antallet af ting, du kan gøre. Du kan designe fantastiske baser på dine yndlingsplaneters overflader (eller dybt under vandet), du kan bygge rumflåder og udforske stjernetågen, og du kan konstruere og opgradere våben til beskyttelse mod det processuelt genererede univers' knap så venlige indbyggere. 

Der bliver ved med at komme hyppige opdateringer, der ændrer og udvider grundspillet. Det kan være små forbedringer, og det kan være afgørende udvidelser,  f.eks. multiplayer og PS VR-kompatibilitet. Det bidrager alt sammen til et smukt og gribende sci-fi-univers, der hele tiden bliver større og mere spændende at udforske.

 
 

Flere uundværlige forbrugerguides

Se vores guides til nogle af de bedste PS4-spil i et bredt udvalg af genrer.

Racerspil

Post-apokalyptiske eventyrspil

Jobsimulatorer

Familie- og børnespil

Spil sammen i sofaen

2D-platformspil

Narrative spil