De bedste japanske rollespil på PS4 – din uundværlige købeguide

 
 

Hvad er et japansk rollespil (JRPG)?

Japanske rollespil er traditionelt historiefokuserede eventyrspil, der er udviklet i Japan, og som handler om en gruppe prædefinerede figurer, der drager ud på en farefuld færd. Nogle af genrens typiske kendetegn er turbaseret kamp, fantasy-elementer — særligt magi, omfattende tilpasning af figurer/grupper — og figurfremskridt via opgraderingssystemer. 

De japanske rollespil har udviklet sig markant siden deres begyndelse, og de omfatter nu en lang række undergenrer, som for eksempel taktiske rollespil og actionrollespil, der inddrager elementer fra andre genrer. Genregrænserne kan godt blive temmelig slørede! Vi har med denne sammenfattende liste fokuseret på spil, der hviler på nogle af genrens mere traditionelle aspekter. Men hvis du synes godt om dem, kan du roligt gå på opdagelse i det bredere JRPG-landskab, for en verden fyldt med eventyr venter dig derude!

 
 

Final Fantasy VII Remake

Udvikler: Square Enix
Udgiver: Square Enix

Dette er ikke kun en remastering af den helt store JRPG-klassiker til PlayStation. Næsten alt ved spillet føles som en kærlighedserklæring til dets fans: Grafikken er lysår foran selv de prærenderede filmsekvenser i originalen, og musikken er blevet opdateret og genindspillet efter moderne standarder.

Remakes nye kampsystem vil tiltale både nye spillere og gamle fans med blandingen af moderne knappetryk i realtime og menustyrede specialangreb i slowmotion, magiske besværgelser og superangreb. Begge dele understøtter hinanden og skaber til sammen en både strategisk og dynamisk kampoplevelse.

Mere som dette:

Final Fantasy X/X-2 HD Remaster

Denne HD-nyfortolkning af Square Enix’ populære fortælling om en nedbrudt verden var med til at bane vejen for fremtidige remasters og remakes og omdefinerede hele spilserien. 

 
 

Final Fantasy XII: The Zodiac Age

Udvikler: Square Enix
Udgiver:
Square Enix

Denne remastering af en stor klassiker, der var med til at ændre hele retningen for Final Fantasy-spilserien ved den oprindelige lancering i 2006, indeholder et væld af forbedrede gameplay-features på PS4 samt et revideret kampsystem og et nyt figur-opgraderingssystem.

FFXII fokuserer på mere naturalistiske figurdesigns snarere end tidligere udgivelsers nuttede chibi-stil, og spillets spektakulære grafik og det komplekse plot med omstyrtede kongelige gjorde det særligt mindeværdigt. 

Final Fantasy XV

Udvikler: Square Enix
Udgiver: 
Square Enix

Begiv dig ud på et usædvanligt road trip, hvor en enorm verden fyldt med magi, maskiner og monstre venter dig. Slut dig til Prince Noctis og hans følge, mens de rejser gennem det farlige kongeringe Lucis for at genvinde tronen.

Et realtime-kampsystem, der bevæger sig helt frit fra og til ikke-kampsituationer gør det her utrolige eventyr både smukt at se på og sjovt at spille.

 
 

Final Fantasy XIV Online

Udvikler: Square Enix
Udgiver: Square Enix

Final Fantasy XIV skabte den storslåede historiefortælling, som Final Fantasy-spillene er kendte for og følger dermed op på Final Fantasy XI, som indvarslede de større ændringer i spilserien. Dette enorme onlinerollespil foregår i det kæmpestore land Eorzea, hvor du og 18 millioner andre eventyrere fra hele verden drager ud på storslåede missioner sammen.

FFXIV er fyldt med dødbringende ørkener, travle byer og tårnhøje skove, og den konstant opdaterede og spændende verden handler ikke kun om at dræbe monstre med din egen Warrior of Light, men lader dig også fremstille genstande, nyde seriens klassiske Chocobos, Moogles og Airships og endda også købe et hus.

Mere som dette:

Black Desert

Fordyb dig i en enorm og konstant foranderlig verden, hvor du og dine venner kan handle fremstille og slås med et komplekst kombinationsbaseret kampsystem. 

 
 

Persona 5 Royale

Udvikler: ATLUS
Udgiver: Sega

Persona-serien bliver med hvert nyt kapitel (og hver genudgivelse) stadigt mere populær i kraft af den sjove blanding af dungeoncrawling og monsterjagt kombineret med sociale/romantiske forpligtelser om dagen.

Denne gang bruger de japanske skolebørn deres nyvækkede personaer på at ændre på skurkes handlinger ved at dykke ned i deres underbevidste. Royal-versionen tilføjer endnu mere indhold og kvalitetsopdateringer og giver dig utroligt mange spiltimer til prisen.

I Am Setsuna

Udvikler: Tokyo RPG Factory
Udgiver: Square Enix

Denne bevægende historie om tabt uskyld er en charmerende hyldest til 90’ernes japanske rollespil, der sender dig ud i en verden, der er fyldt med smukke figurdesigns og omgivelser.

Setsunas skæbnerejse fører dig gennem mørke skove, snedækkede stepper og hemmelige byer — og du kan vinde selv de farligste turbaserede kampe, hvis du lærer at beherske spillets kombinationssystem. Er du modig nok til at ofre dig for at beskytte folket i Setsunas land? 

 
 

Dragon Quest XI: Echoes of an Elusive Age

Udvikler: Square Enix
Udgiver: Square Enix

Der findes nok ikke noget mere perfekt destillat af den traditionelle JRPG-formel end Dragon Quest XI. Den populære efterfølger kombinerer turbaseret kamp med sværd og magiske besværgelser med kolossale konsekvenser og et persongalleri, der tydeligt viser, hvorfor denne serie har været så populær i flere årtier. 

Spillet har næsten alle JRPG-genrens faste kendetegn, og den enorme størrelse og variationen i omgivelserne gør det til en sand fryd at udforske den smukke spilverden. “Traditionelt” behøver ikke at betyde forældet, og DQXI hylder JRPG’erne i deres oprindelige form.

Mere som dette:

Tales of Vesperia

Denne definitive udgave af en stor fanfavorit kombinerer med mageløs anime-grafik, et smukt soundtrack og en episk historie klassisk rollespils-action med et væld af nye elementer.   

 
 

Legend of Heroes: Trails of Cold Steel

Udvikler: Nihon Falcom
Udgiver: NIS America

Nihon Falcoms skolebaserede fantasy-eventyr indeholder fascinerende figurer, kompleks kampmekanik og et spektakulært magisystem og er langt større, end det ved første øjekast syner af. En stor del af dette Legend of Heroes-spin-off har været udviklingen af et liv mellem undervisningstimerne, og der er masser af moden og nuanceret historie at kaste sig over med seriens udforskning af socialklasser, militærstruktur og meget andet.  

Tales of Berseria

Udvikler: Bandai Namco Studios
Udgiver: Bandai Namco

Lige fra den smukt animerede åbningssekvens er Velvets søgen efter blodhævn en fængslende og bevægende beretning. Dette enorme gotiske eventyr med Tales-seriens første soloheltinde udforsker menneskehedens mørke hjerte, og hvad der skal til for at finde personlig fred. Beherskelse af Velvets voldsomme repertoire af angreb i det hektiske, actionfokuserede kampsystem er kun en del af den udfordring, der venter dig …    

 
 

Ni No Kuni II: Revenant Kingdom

Udvikler: Level-5
Udgiver: Bandai Namco

I dette smukke anime-inspirerede eventyr undgår en ung konge med nød og næppe at blive snigmyrdet og skal sammen med et farverigt persongalleri af rådgivere og kampfæller genopbygge sit kongerige ved at forene de undertrykte. 

NNK2 er mere en åndelig arvtager end en direkte efterfølger, og det er et spil, du kan fordybe dig i i timevis: Du skal lede hære i store slag, kæmpe i mindre turbaserede opgør og udforske enorme områder, mens du opbygger din borg og bliver venner med det folk, der skal hjælpe dig med at genvinde tronen. 

Mere som dette:

Kingdom Hearts III

Denne definitive udgave af en stor fanfavorit kombinerer med mageløs anime-grafik, et smukt soundtrack og en episk historie klassisk rollespils-action med et væld af nye elementer.   

 
 

Lost Sphear

Udvikler: Tokyo RPG Factory
Udgiver: Square Enix

Japan RPG Factorys åndelige opfølger til I Am Setsuna tilføjer mekaniske bosser og robotagtige Vulcosuits og kaster dig ud i en mere traditionel mission for at redde en truet verden.

I et land, hvor alt skabes af minder, kan hele dele af det forsvinde, når de går tabt. Kun du og din tapre gruppe af eventyrere kan redde selveste virkeligheden gennem turbaserede kampe mod altødelæggende fjender.

Valkyria Chronicles 4

Udvikler: Sega
Udgiver: Sega

Valkyria Chronicles 4 er en intens blanding af turbaseret kamp og realtime-strategi. Hver runde starter på et taktisk kort og dykker helt flydende ned på slagmarken, hvor du kan se de individuelle krigeres handlinger. Du kan tage direkte kontrol over de enkelte enheder for at undgå beskydning og sigte manuelt mod fjender for at udnytte klassebaserede svagheder.

Hver enheds handling koster et fast antal kommandopoint, som kun bliver genopfyldt mellem runder. Så hver eneste beslutning er strategisk afgørende, særligt fordi døde figurer kan blive fjernet permanent fra dit mandskab.

Ys Origin

Udvikler: Nihon Falcom
Udgiver: DotEmu

Ys Origin er en nybegynder-venlig udgave af spilserien med helt nye hovedpersoner og udforskning af ét enkelt kæmpestort tårn i stedet for en omfattende verden.

Selvom Ys Origin er en efterfølger, som nybegyndere kan springe direkte ind i, er det stadig et hektisk actionrollespil med tre distinkte figurevner og spillemetoder, som du kan opgradere via kamp, mens de finder deres rolle i en historie, der fortælles fra flere forskellige perspektiver.

 
 

Disgaea 5: Alliance of Vengeance

Udvikler: Nippon Ichi Software
Udgiver: NIS America

Det seneste spil i den lange Disgaea-serie er en komisk fortælling om hævn, der er fyldt med muligheder for at udsætte dine fjender for aldeles latterlige mængder skade, mens du bevæger dig rundt i et turbaseret spil. 

Spillet opfordrer dig til at eksperimentere med din strategi og finde frem til de bedste kombinationer af placering, højde, angrebsdistance og eftertrykkeligt at hævne dine faldne kampfæller. Opgradering, hvervning af nye enheder med unikke evner og tilknytninger til andre og kombinationsangreb er bare opskriften på god underholdning — også selvom du tæsker rundt med nuttede væsener.

Mere som dette:

Wargroove

Træf overlegne taktiske valg i en turbaseret krig med masser af historiefortælling, sjove figurer og spændende kamp. 

 
 

Flere uundværlige købeguider

Tjek vores guider til nogle af de bedste PS4-spil i en masse forskellige genrer.

Narrative spil

Post-apokalyptiske eventyrspil

Horrorspil

Udfordrende spil

Familie- og børnespil

Spil sammen i sofaen

2D-platformspil

Jobsimulatorer

Looter-shooters