Alt du har brug for at vide om Dragon Ball Z: Kakarot

Oplev ægte Super Saiyan-kræfter i et planetsmadrende eventyr, når Goku fra Dragon Ball Z kommer til PlayStation 4. Hvad er Dragon Ball Z: Kakarot, og hvorfor er det noget særligt? Lad os se nærmere på det:

 
 

1. Hvilken slags spil er det?

Dragon Ball Z: Kakarot er et tredjepersons-action-RPG fra udvikleren af Naruto: Ultimate Ninja Storm-serien. Overtag kontrollen med den legendariske helt Son Goku (eller "Kakarot", som er hans rigtige navn) i et kæmpestort eventyr, som du kan bevæge dig frit rundt i, og hvor du skal kæmpe mod nogle af seriens mest nedrige skurke.

Gå sammen med en myriade af kendte ansigter fra anime-serien, mens du udforsker, stiger i niveau, tackler sidemissioner, lærer effektive nye teknikker og sætter dine sande Saiyan-evner fri.

 
 

2. Hvordan adskiller det sig fra andre Dragon Ball-spil?

I modsætning til tidligere spil som f.eks. Dragon Ball Xenoverse og Dragon Ball FighterZ handler Dragon Ball Z: Kakarot lige så meget om historien, omgivelserne og karaktererne som om den ustyrlige action. 

Enorme omgivelser

Udforsk mange forskellige områder af Dragon Ball Z-universet, hvor du skal besejre fjender, gennemføre missioner, finde samlegenstande og få historien til at udfolde sig.

Sidemissioner

Mød populære figurer fra serien, og gennemfør deres missioner for at låse op for nye baggrundshistorier til den originale saga, mens du finder skjulte påskeæg.

Aktiviteter

Tag en pause fra slagsmålene for at tage på fisketur, gå på jagt, lave mad, træne dit baseball-swing eller måske lære at dykke. 

Kampstil

Men bare rolig, der skal nok blive tid til en kahmehameh eller to.

Kamp er en integreret del af eventyret, og du vil møde nogle virkelig frygtindgydende modstandere, som du kun kan besejre ved at lære nye teknikker og komboer, mens du slår dig sammen med andre af de berømte helte.

 
 

3. Hvad handler det om?

Dragon Ball Z: Kakarot fejrer nogle af anime-seriens mest populære øjeblikke, mens den følger Son Goku i hans intergalaktiske kampe mod nogle af de farligste modstandere i universet.

Du spiller som legenden selv og bruger tid på at udvikle dine evner og komme op på et højere kraftniveau, mens du forsøger at overvinde gigantiske fjender som f.eks. Majin Buu, Kid Buu, Frieza, Cell og mange flere i dramatiske, fortællerdrevne kampe, der er tilpasset fra manga-serien. 

Rejs gennem forskellige regioner i Dragon Balls verden i løbet af spillet, og besøg velkendte steder som Orange City, Lucca Village og Master Roshis hus. 

 
 

4. Hvem deltager i spillet?

Mange af de mest elskede figurer fra Dragon Ball Z har en gæsteoptræden i DBZ: Kakarot. Nogle af dem har deres helt egen mission, mens andre kan hjælpe til i kampe, eller du kan spille som dem. 

Støtter

Du kan tage to støtter med dig i kamp, der hver især har deres unikke fordele. De inkluderer:

Krillin

En af Gokus nærmeste allierede og en pålidelig spasmager. Krillin kan blænde og lamme fjender med sin Solar Flare-evne og give skade på afstand med sin Distructo Disc.

Yamcha

En af Kame-Sennins tidligere elever og en rehabiliteret forbryder. Yamcha kan aflede fjendens opmærksomhed på strategisk vis eller or holde en fjende tilbage med den målsøgende Spirit Ball.

Tien

En af Gokus tidligere rivaler og en talentfuld kæmper. Tien kan gøre alvorlig skade med sin Tri-Beam, eller lamme fjender med sin Solar Flare.

Chiaotzu

En af Master Shens elever, der senere falder fra. Chiaotzu har betydelige telekinetiske evner og kan holde modstandere i lang tid, så du kan få en masse komboer ind.

Spilbare figurer

Foruden støtterne er der også et stort antal spilbare figurer, der hver især har deres egne historiemissioner og kamptricks, som du skal lære gennem spillet De inkluderer:

Gohan

Gokus talentfulde og modige søn, Gohan, er en mester i nærkamp og har adskillige teknikker, der kan bruges i komboer, som dræner modstanderens livsenergi.

Piccolo

Piccolo er af Namekian-arten fra det ydre rum og en robust kæmper med et jernhelbred og formidable forsvarsevner. Han kan klare sig mod selv større grupper af fjender takket være sin Explosive Wave-evne.

Vegeta

Vegeta er Saiyan-racens stolte prins og Gokus evige rival og en mester i Ki-Blast-relaterede angreb. Med Multiple Energy Blast-evnen lader han Ki-Blast-skaden regne ned over et lille område, hvilket er perfekt i dueller mod en modstander eller mod små grupper af fjender. 

 
 

5. Kan jeg bruge Super Saiyan-kræfter?

Absolut! Efterhånden som du låser op for dine evner i spillet, kan du ikke bare slippe din indre Saiyan løs – efter den første transformation kan du også øge dit kraftniveau helt op til Super Saiyan III.

Dertil kommer, at du kan tage kontrollen over fusionsfightere med superkræfter som f.eks. Vegito og Gotenks, der trækker på styrken fra to krigere i én skikkelse og kan overvinde de allerfarligste fjender.

Det bedste af det hele er, at når du slipper din storslåede kraft løs, flår den også de nedbrydelige omgivelser fra hinanden.

 
 

6. Hvem laver spillet?

Dragon Ball Z: Kakarot bliver udviklet af CyberConnect2 – et japansk studie, der har mange års erfaring med at skabe vilde, anime-inspirerede actionspil, såsom the Naruto Shippuden: Ultimate Ninja Storm-serien, Asura’s Wrath og JoJo’s Bizarre Adventure: Eyes of Heaven.

Holdet har to årtiers erfaring med at designe actionspil og har taget direkte udgangspunkt i Akira Toriyamas tegninger fra DBZ for at skabe en autentiske udgave af den populære serie.   

 
 

7. Hvor kan jeg købe det?

Dragon Ball Z: Kakarot er tilgængelig på Blu-Ray fra dine lokale forhandler eller digitalt via PlayStation Store.